DEBAT: Tillidsrepræsentanter i åbent brev: "Det tager mange, mange år at opbygge stærke forskningsmiljøer, men de kan ødelægges på et kort øjeblik af uforstandig ledelse"

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Fire tillidsrepræsentanter fra Institut for Miljøvidenskab kritiserer i et åbent brev universitetsledelsens og bestyrelsens beslutning om at kræve den fulde besparelse på myndighedsområdet effektueret øjeblikkeligt. Genovervej tidsplanen og fremlæg en strategi for medfinansiering af forskningsaktiviteterne, lyder opfordringen i brevet, der er sendt til rektor Brian Bech Nielsen og formand for Aarhus Universitets bestyrelse, Connie Hedegaard.

03.03.2021 | Ole-Kenneth Nielsen, Anders Branth, Kaj Mantzius & Liselotte F

Institut for Miljøvidenskab i Roskilde er et af de institutter, der står til at blive hårdest ramt i den nyligt varslede sparerunde på Faculty of Technical Sciences (TECH), hvor der skal spares 70 millioner kroner, heraf 8,5 millioner på Institut for Miljøvidenskab. Arkivfoto: Lars Kruse/AU Foto

Debatindlægget her er udtryk for skribenternes egen holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indkomne indlæg. Send dit indlæg til os på omnibus@au.dk.

Den 1. marts blev medarbejderne ved Faculty of Technical Sciences orienteret om alvorlige økonomiske udfordringer på fakultetet, udsigten til store millionbesparelser og medfølgende fyringsrunde. Dette er kommet som en stor overraskelse for medarbejderne på Institut for Miljøvidenskab, og vi står uforstående over for timingen og hastigheden med hvilken besparelserne skal udmøntes. 

Evnen til at levere forskning og myndighedsrådgivning i topklasse vil blive kompromitteret

For Institut for Miljøvidenskab er besparelseskravet sat til 7,5 mio., hvilket svarer til godt 11 % af lønsummen for de fastansatte ved instituttet. Det er således åbenlyst, at besparelser af dette omfang vil have betydelige konsekvenser for instituttets fremtid. Sammen med de store besparelser, der er varslet for Institut for Bioscience, Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Agroøkologi, så vil Aarhus Universitets evne til at levere forskning og myndighedsrådgivning i topklasse inden for miljøområdet og grøn omstilling blive kompromitteret.

Et chok for alle

Forklaringen der bliver givet til disse pludselige og meget store besparelser er, at Aarhus Universitet gennem en længere årrække har valgt at understøtte myndighedsrådgivningen som modvægt til den årlige nedskæring på 2 % i kontrakten med Miljø- og Fødevareministeriet. Dette har dog aldrig været klart for medarbejderne, da det ikke er fremgået af de økonomiske oplysninger der er blevet fremlagt i samarbejdsudvalgene, og det er derfor kommet som et chok for alle ansatte. 

Det forstærkes af, at dekanen for halvandet år siden stillede os i udsigt, at man ville give det nye fakultet tid til at øge konkurrenceevnen. FSU-referat juni 2019: ”[Dekanen] pointerede at der også skal arbejdes med økonomien og den økonomiske ubalance der er mellem de to nye fakulteter. Der er fortsat en del ukendte faktorer som skal afklares og selve delingen vil koste penge. A-siden tilføjede hertil, at det skal bemærkes, at de to nye fakulteter på den lange bane får en øget konkurrenceevne, og at delingen derfor ikke skal betragtes som en økonomisk udfordring”.

Underminerer videnområder, der er vitale for grøn omstilling

Vi noterer os, at forskningsområderne inden for miljø og landbrug indtil nu har stået meget stærkt på Aarhus Universitet, bl.a. som nummer 26 inden for forskningsområdet Environment & Ecology på US News listen over 1500 universiteter i verden – den højeste placering for noget område på Aarhus Universitet, og Aarhus Universitet er nr. 4 I Norden og nr. 23 i EU ifølge Times Higher Education World University Rankings 2021 indenfor ”Geology, environmental, earth & marine sciences”. Institut for Miljøvidenskab gennemgik en ekstern evaluering i 2019, og forskningen blev på flere områder betegnet som verdensledende. Samtidig er det åbenlyst, at forskning og myndighedsrådgivning inden for disse områder bliver af vital vigtighed i forhold til Folketingets beslutninger om grøn omstilling og lavere udledninger af drivhusgasser og luftforurening i de kommende år. At Aarhus Universitet nu vælger at underminere disse vidensområder, der på nuværende tidspunkt er en styrke for universitet, er uforståeligt og – frygter vi - vil ikke gavne universitets anseelse. 

Bestyrelsen forbigår omfattende forskningsaktivitet baseret på eksterne midler

Det er endvidere meget forstemmende, når vi læser nyhedsdækningen fra Aarhus Universitet, at Bestyrelsen fuldstændig forbigår, at der foruden myndighedsrådgivning foregår en omfattende forskningsaktivitet, baseret på hjemtagning af eksterne forskningsmidler fra danske, EU og internationale kilder (ca. 50 millioner kroner i 2020, hvilket er mere end tilskuddet til myndighedsrådgivningen). At disse midler kan hjemtages trods hård konkurrence med andre stærke forskningsmiljøer, borger efter vores opfattelse yderligere for den faglige højde og kvalitet inden for Aarhus Universitets miljøforskning.

Rokker ved det principielle grundlag for indlejringen af miljøforskningen ved AU

Med de varslede besparelser vil det imidlertid blive meget vanskeligt at fastholde niveauet for den eksterne forskningsfinansiering, idet denne på grund af de moderate overheadsatser i EU’s forskningsprogrammer og hos de fleste fonde, er fuldstændig afhængig af, at der ydes en vis medfinansiering. Beslutningen rokker dermed for os at se ved det principielle grundlag for indlejringen af miljøforskningen ved universitet, hvis dette forskningsområde ikke har bedre adkomst til at trække på universitetets grundbevilling til medfinansiering af forskningsaktiviteterne.

Kritisabelt, særdeles uprofessionelt samt et udtryk for manglende rettidig omhu

Vi har ikke nogen indvending mod beslutningen om, at myndighedsrådgivningen ligesom al anden rekvireret aktivitet skal hvile i sig selv, men vi finder det kritisabelt, særdeles uprofessionelt samt et udtryk for manglende rettidig omhu fra Universitetsledelsen og Bestyrelsens side, at man beslutter at løse en udfordring, som man selv har været med til at opbygge over en længere årrække, ved at kræve den fulde besparelse effektueret øjeblikkeligt. 

Forskningsmiljøer kan ødelægges på et øjeblik

Fra vores synspunkt, så ville det have været mere fair at bede de pågældende institutter om at opnå en balance i 2024 eller 2025, og ikke insistere på at der skal være balance allerede i 2022 med mange afskedigelser som resultat. Det tager mange, mange år at opbygge stærke forskningsmiljøer, men de kan ødelægges på et kort øjeblik af uforstandig ledelse.

Genovervej tidsplanen

Vi vil derfor opfordre Bestyrelsen og Rektor til at genoverveje tidsplanen for effektueringen af de varslede besparelser, f.eks. således at Institutterne skal finde en tredjedel af besparelsen i henholdsvis 2022, 2023 og 2024. Vi efterlyser desuden en strategi for hvordan forskningsaktiviteterne fremover kan medfinansieres, således at institutterne kan fastholde vigtige forskningsområder med forskning i verdensklasse og som grundlag for solid forskningsbaseret myndighedsrådgivning.

På vegne af medarbejderne på Institut for Miljøvidenskab.

Ole-Kenneth Nielsen (TR IDA), Anders Branth Pedersen (TR DJØF), Lise-Lotte Frederiksen (TR HK Laborant) & Kaj Mantzius Hansen (TR DM)

Synspunkt, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også