Bestyrelsesformand efter udmelding om millionunderskud på AU: "Det er alvorligt, men vi klarer det her"

Det er noget af en koldstart, Birgitte Nauntofte har fået som ny bestyrelsesformand for Aarhus Universitet. Hun tiltrådte formelt 1. december og holdt sit første bestyrelsesmøde 7. december. Et møde, hun beskriver som et godt møde med en tung dagsorden. Og det sidste er ingen underdrivelse. På mødet skulle bestyrelsen blandt andet godkende Aarhus Universitets budget for 2023-2026 og økonomirapporten for de første tre kvartaler i 2022. Og det er nedslående læsning.   

Her fremgår det, at Aarhus Universitet, som det ser ud nu, forventer at komme ud af 2022 med et ekstraordinært stort underskud. For det første forventer universitetet et underskud før de finansielle poster på knap 100 millioner kroner, blandt andet som følge af stigende energipriser og færre uddannelsesindtægter. Universitetet havde budgetteret med underskud før de finansielle poster på 77 millioner kroner. For det andet forventede universitetet ved udgangen af tredje kvartal i år et negativt afkast på de finansielle poster på 245 millioner kroner. Det er dog vigtigt at notere sig, at disse tal er behæftet med ganske stor usikkerhed, da der er store bevægelser på kapitalmarkedet.

”En paradoksal situation”

Birgitte Nauntofte lægger ikke skjul på, at universitetets økonomi er presset, og at situationen er alvorlig – men hun beskriver samtidig situationen som paradoksal.

”Universitetet er faktisk i vækst og gør det blandt andet godt i forhold til at hente eksterne bevillinger hjem. Universitetets medarbejdere er dygtige og gør det godt, og ikke mindst er potentialet stort. Det er udefrakommende faktorer, som nu presser universitetets økonomi,” siger hun og uddyber:

”Dels er der de vilkår, som samfundet tilbyder os; vi ved fortsat ikke, om taxameterløftet fortsætter i 2023, og vi mangler også at få klarhed om rammevilkår for myndighedsbetjeningen. Dels lever vi i en usikker verden, hvor inflationen har gjort det dyrt at købe varer og tjenesteydelser, og hvor krigen i Ukraine har ført til energikrise og uro på de finansielle markeder,” siger hun.

Trækker på egenkapitalen

Birgitte Nauntofte forklarer videre, at universitetet som offentlig myndighed ifølge den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse er forpligtet til at investere sine likvide midler – for eksempel egenkapitalen, endnu uforbrugte forskningsbevillinger og tilskud fra staten. Disse investeringer foretager AU gennem tre eksterne kapitalforvaltere.

”Vi har haft et stort tab på de finansielle poster, og det tab retter vi op på ved at trække på vores egenkapital. På bestyrelsesmødet drøftede vi det faktum, at 2023 ser ud til at blive lige så usikkert, som 2022 har vist sig at være – og hvad vi gør de kommende år, hvis usikkerheden fortsætter.”

Det svar, bestyrelsen nåede frem til, er ifølge Birgitte Nauntofte:

”Vi kører med et påholdende og stramt budget og bygger lidt op på egenkapitalen igen. Men vi skal samtidig have fokus på fortsat at være et universitet i vækst til trods for knappe forhold.”

Universitetet havde ved opgørelsen af regnskabet for 2021 en egenkapital på 924 millioner kroner. Bestyrelsen har tidligere besluttet, at egenkapitalen skal udgøre maks. 12,5 procent og mindst 7,5 procent af omsætningen. Målsætningen er, at den skal ligge på 10 procent. Det forventede underskud i 2022 trækker ifølge budgettet egenkapitalen ned på cirka 8 procent af omsætningen.

Universitetsledelsen har som følge af den økonomiske situation valgt at forlænge det kvalificerede ansættelsesstop til og med februar 2023. Rektor Brian Bech Nielsen har desuden meldt ud, at universitetet står i en situation, ”hvor der på flere områder skal træffes svære valg og prioriteringer den kommende tid”.

Uansvarlig investeringspolitik?

Bestyrelsesformanden svarer klart nej på spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsen, som godkender universitetets investeringspolitik – herunder risikoprofilen i investeringerne – bærer en del af ansvaret for, at universitetet må indkassere ekstraordinært store tab på de finansielle poster.

”Universitetet har fra bestyrelsens perspektiv ikke ført en uansvarlig investeringspolitik,” slår Birgitte Nauntofte fast.

Aarhus Universitets bestyrelse vedtog på sit møde i december 2021 at ændre risikoprofilen for universitetets investeringer, så det fremover ville være muligt at hæve investeringen i aktier til 40 procent. Forventningen var dengang, at det ville øge det forventede gennemsnitlige afkast på universitetets investeringer.

”Den ændrede risikoprofil har ikke haft indflydelse på den økonomiske situation, fordi afkastet på både obligationer og aktier helt usædvanligt har været ramt i år,” forklarer Birgitte Nauntofte og oplyser, at universitetet i år ser ud til at ende med et negativt afkast på værdipapirporteføljen på omkring 10 procent. Universitetet ser ud til at ende med et tab på omkring 5 procent.

Bestyrelsen har dog som følge af den aktuelle usikkerhed på de finansielle markeder besluttet at ændre universitetets risikoprofil i konservativ retning.

”Når markedet vender, skal vi følge med – og det er noget, vores vicedirektør for AU Økonomi følger meget nøje,” understreger Birgitte Nauntofte.  

Kan blive nødvendigt at genåbne budget

Som nævnt er der stor usikkerhed om, hvor stort AU’s underskud ender med at blive. Ud over usikkerhed på markederne hænger det også sammen med, at AU endnu ikke ved, hvorvidt politikerne kan blive enige om at forlænge eller permanentgøre det såkaldte taxameterløft til humanistiske, samfundsvidenskabelige, teologiske og merkantile uddannelser, som i en årrække har været underfinansierede.

Her blot få uger før årets afslutning ved Aarhus Universitet endnu ikke, om universitetet kan forvente at modtage tilskuddet, som for AU’s vedkommende svarer til 75 millioner kroner om året.

”Vi budgetterer med, at taxameterløftet videreføres, men viser det sig ikke at være tilfældet, vil det være nødvendigt at genåbne budgettet,” fortæller Birgitte Nauntofte. Og det vil være en højst usædvanlig situation at stå i, understreger hun.

Birgitte Nauntofte nærer dog håb om, at politikerne har blik for alvoren i situationen, som ikke kun angår Aarhus Universitet, men den samlede universitetssektor.

”Vi klarer det her!”

Til trods for et underskud på flere hundrede millioner ser Birgitte Nauntofte lyst på AU’s situation, når hun hæver blikket ud over 2023.

”AU er veldrevet og har stort potentiale, og det er væsentligt. Det er ydre faktorer, som presser os, og jeg håber, det ydre pres letter i 2023. Det er vigtigt for mig at sige til universitetets studerende og medarbejdere, at vi klarer det her! Vi skal ikke tale os ned i et sort hul, vi skal se fremad.”

Ny regering varsler reformer

Sideløbende med at Nauntofte trådte ind i bestyrelsen, fik Danmark en ny SVM-regering, som for nylig præsenterede et 63 sider langt regeringsgrundlag, der varslede flere reformer af uddannelsessektoren. Her har Birgitte Nauntofte i særdeleshed hæftet sig ved regeringens hensigtserklæring om at skære op mod halvdelen af kandidatuddannelserne ned til etårige uddannelser.

”Vi er på universiteterne kritiske over for tiltag, som sænker kvaliteten af uddannelserne ved at halvere kandidatuddannelserne. Der skal efter vores overbevisning to år til for at sikre, at de studerende får den fornødne tid til fordybelse og tilegnelse af viden i uddannelserne. Men vi må og skal i dialog med politikerne om, hvad det er, de forestiller sig. Og de må vise os den tillid at tage os med ind i det rum, for det er en meget, meget dramatisk ændring i universitetets vilkår, de lægger op til. Hvis det er det, vi bliver pålagt, må vi være sikre på, at det er til gavn for de studerende – og for erhvervslivet og andre aktører både nationalt og internationalt, der skal aftage de færdige kandidater,” siger hun.

Adelsmærket er den forskningsbaserede uddannelse

I en virkelighed, hvor der både er udsigt til økonomisk smalhals og politiske reformer af uddannelser, er det nærliggende at spørge, hvad der for den ny bestyrelsesformand er et kardinalpunkt, når det gælder kvaliteten af uddannelserne.

”Adelsmærket er den forskningsbaserede uddannelse,” svarer Birgitte Nauntofte prompte.  

”Det er afgørende, at studerende får en uddannelse, der er baseret på den nyeste viden og erkendelse. Det er en bærende kraft i Aarhus Universitets uddannelser, at mange dygtige undervisere også er stærke og aktive forskere. Det koster penge – men det er det, der giver universitetets uddannelser kvalitet.”

”Det næste er, at man anerkender og respekterer, at man ikke kan accelerere et læringsforløb. De studerende skal have den fornødne tid til at tage læring til sig. Det tager tid at forstå ting til bunds og få et fag ind under huden. Det kræver også gode uddannelsesmiljøer og dialog med aftagerne, og det er mit indtryk, at både uddannelsesmiljøer og den dialog er velfungerende på AU. I sidste ende handler det om, at de studerende får deres drømme opfyldt – og at samfundet får sit behov for viden opfyldt.”

Den nytiltrådte bestyrelsesformand er klar over, at fokus det kommende år vil handle om at få universitetet igennem de økonomiske udfordringer og at realisere universitetets nuværende strategi. Derefter ser hun meget frem til at være med til at præge universitetets kommende 2030-strategi, siger hun.

”Men for nu vil jeg gerne fokusere på universitetets potentiale – og på, hvordan vi får kommunikeret det potentiale og vores bedrifter til det omgivende samfund,” slutter hun.

Korrekturlæst af Charlotte Boel