Udvekslingsstuderende Laurids forlod Sankt Petersborg i en Flixbus, da Putin invaderede Ukraine

Fjerdesemesterstuderende på Ruslandstudier, Laurids Kawauchi, nåede en måned i Sankt Petersborg, inden hans udvekslingsophold blev brat afsluttet af Ruslands invasion af Ukraine. Da Danmark sendte våben til Ukraine, og Vesten truede med SWIFT-sanktioner, vidste han, det var tid at komme ud.

Laurids Kawauchi brugte en dag i Estlands hovedstad, Tallinn, efter at han forlod Rusland 1. marts. Foto: Privat

Få havde regnet med, at Rusland ville invadere Ukraine, og ligeså havde fjerdesemesterstuderende Laurids Kawauchi da heller ikke nogen anelse om, at det pludselig ville ske 24. februar, mens han befandt sig på sit udvekslingsophold i Sankt Petersborg.

Laurids Kawauchi læser Ruslandstudier og tog 1. februar til Sankt Petersborg for at bo hos en værtsfamilie og studere i byen. En måned efter – 1. marts – forlod han russisk jord igen, og denne onsdag sidder han i biblioteket i Nobelparken og ser tilbage på de sidste dage i Rusland.

Selv da præsident Vladimir Putin beordrede sine tropper ind i Ukraine, var det en slags parallelverden at befinde sig i Sankt Petersborg, hvor livet gik videre for russerne, fortæller han.

"Der kom demonstrationer på hovedgaden i Sankt Petersborg, og den første aften, hvor vi vidste, de ville demonstrere, gik jeg forbi metroen og så folk blive anholdt, fordi de holdt skilte op med 'Nej til krig'. Allerede der kunne man mærke, der begyndte at ske noget."

"Ellers mærkede man overhovedet ikke noget. Folk levede bare deres almindelige hverdag, og det var også det, der var lidt surrealistisk," siger 23-årige Laurids Kawauchi.

Rusland rammes af hårde sanktioner

Men da meldingerne om massive sanktioner mod Rusland nåede Laurids Kawauchi, og da han få dage forinden læste i medierne, at Danmark sendte våben til Ukraine, vidste han, at det nok var tid at forlade landet.

"Det, der var lidt en game changer for mig, var, da jeg så Danmark begynde at sende våben til Ukraine. Der begyndte jeg at blive lidt bange for, hvad der skulle ske for os danske statsborgere i Rusland, fordi vi blandede os i konflikten. Jeg blev lidt nervøs for, om Rusland kunne lukke grænsen for danske statsborgere, selv om jeg ved, der skal meget til. Men jeg tror, det var det, der gjorde, at jeg gerne ville hjem."

"Først tænkte jeg, at det skulle nok gå. Vi kunne ikke rigtigt mærke noget derovre. Men så begyndte sanktionerne lige så stille at komme mod Rusland, og så kunne jeg godt mærke, at der skete nogle ting. Især fordi der kom den her SWIFT-sanktion, der gjorde mig bange for, om jeg kunne betale min husleje, som jo gik over Airbnb fra min danske bank. Så ville jeg i princippet blive hjemløs fra den 20. marts," siger Laurids Kawauchi.  

AU rådede til at rejse hjem

AU kontaktede de udvekslingsstuderende i Sankt Petersborg 28. februar og lænede sig op ad Udenrigsministeriets anbefalinger, der på det tidspunkt frarådede danske turister at rejse i landet.

"Vi havde troet, vi ville få information med det samme fra Udenrigsministeriet, men der gik faktisk nogle lange dage, før vi fik meldinger. Først frarådede de kun turister at besøge landet, men vi er jo lidt en mellemting. Men så skrev AU, at de rådede os til at tage hjem, og vores lærer skrev til os," siger Laurids Kawauchi.

Ifølge Laurids Kawauchi var de i alt ni studerende afsted fra Ruslandstudier. Læreren opfordrede dem til at komme hjem allerede 27. februar, da hun kunne se, at flyafgangene begyndte at blive færre og færre.

"Man følte sig lidt magtesløs. Man vidste ikke, hvad man skulle gøre, og hvornår det var for sent at tage hjem. Man måtte lidt selv vurdere det, og jeg begyndte at mærke på nogle af mine studiekammerater, at nu var det tid til at tage hjem," siger han.

Ingen fly og tid til at komme hjem

Flyafgangene begyndte at forsvinde, og da Laurids tog beslutningen om at komme hjem, var der blot en enkelt afgang med Turkish Airlines tilbage. Men da han skulle til at bestille, var alle billetterne væk. Sammen med fire andre fra studiet fandt han et tog til Finlands hovedstad Helsinki, men den idé skød Udenrigsministeriet ned, fordi toget kun var for finske og russiske borgere.

"Så fandt vi ud af, at der var busser til Estland, som vi endte med at tage. Nogle tog flyet til Billund derfra, men jeg skulle til Sjælland hos mine forældre, så jeg tog færgen til Sverige og et tog til København,” fortæller han om turen, der bød på en del stop undervejs.

Flixbussen, som ifølge Laurids Kawauchi var fyldt med europæere, kørte fra Sankt Petersborg til Tallinn i Estland og blev stoppet tre gange undervejs ved russiske checkpoints bevogtet af vagter med Kalasjnikovs.

"Det er lidt mærkeligt at skulle rejse ud af et land, fordi man er tvunget til det. Vi fandt bussen, der skulle have taget seks timer til Tallinn, men endte med at tage ni timer på grund af kontrol og bureaukrati."

"Vi havde fået tjekket vores pas flere gange, men til sidst skulle vi have al vores bagage ud af bussen og den blev totalt gennemtjekket og bagagen skulle scannes. Og så kunne vi komme ud af Rusland. Det tog lidt tid. Alle var lidt trætte og ville gerne ud af det," siger han.

Han fortæller, at tre studerende valgte at blive, men de er nu også kommet ud af Rusland, da situationen spidsede til. Ifølge Laurids Kawauchi er de nu i Estland, inden de rejser til Danmark.

"Der var stadig nogle fra studiet, der håbede, det nok skulle gå, og håbede, at der ikke ville komme yderligere sanktioner. De ville lige se, hvordan situationen blev derovre. Jeg tror ikke, de havde lige så store bekymringer, som os andre," siger han.

Talte med russerne om invasionen

Han nåede også at opleve, hvordan befolkningen under krigen udsættes for en form for censur, hvor det er nødvendigt at tænke en ekstra gang over, hvad man siger. 

"Når vi snakkede med dem på universiteterne, kunne vi godt mærke, at de var berørte over det. De havde venner, der var blevet taget af politiet og skulle sidde i arresten i 15 dage, og nu er det jo bandlyst at bruge ord som krig i forbindelse med konflikten," siger han.

"Man kunne mærke på folk, at enten ville de ikke tale om det, fordi de var bange for at sige noget forkert, eller de var utilfredse med krigen. Meget få af dem, vi talte med, kunne godt forstå, hvad regeringen gjorde," siger Laurids Kawauchi.                                                       

Det er først efter sin hjemrejse, at han har turdet åbne op om sin tur.

"Jeg tror først, det er efter, jeg er kommet hjem, at jeg har turdet lægge noget på sociale medier og tale mere frit, fordi man derovre hele tiden har det der med, at nogle ting skal man bare ikke tale om i offentligheden. Man kan komme ud for, at man møder nogen, som misforstår det, man siger, eller føler sig provokeret, hvis man siger noget, der kan opfattes negativt," siger han.

Mister vigtig del af studiet

På AU har man ligesom resten af landets universiteter besluttet at stoppe samarbejder med russiske og belarusiske universiteter. Det betyder også, at de studerende på Ruslandstudier nu ikke ser ud til at kunne komme på udveksling i fremtiden.

Laurids Kawauchi frygter, at det kommer til at betyde en del for hans eget studieforløb. Han var netop begyndt at føle sig ude af sin comfort zone og i gang med at bruge det russiske sprog, da han måtte vende hjem.

AU er nu ved at sætte et skema sammen for de hjemvendte studerende.

"Det bliver måske et lidt mere afslappet – eller i hvert fald ikke så pakket – semester," siger Laurids Kawauchi.