Otte måneders russisk invasion i Ukraine har ændret Ruslandstudier: ”Jeg får en anden uddannelse end den, der var mit udgangspunkt, da jeg søgte ind”

Selv om Rusland for studerende og undervisere på Ruslandstudier altid har været et foranderligt land, var det alligevel et chok, som ventede dem, da de 24. februar vågnede og kunne konstatere, at Ruslands præsident Vladimir Putin havde givet soldater ordre til at invadere nabolandet Ukraine.

Mens ukrainerne kæmpede imod, stod det hurtigt klart for studerende og undervisere på studiet, at meget ville ændre sig. De udvekslingsstuderende på 4. semester, som næsten lige var ankommet til Sankt Petersborg på udveksling, måtte hentes hjem i en fart, og de studerendes tekster om Rusland trængte pludselig til en opdatering.

Det er nu otte måneder siden. Og mens mange tilbage i februar havde en forhåbning om, at krigen ville ende hurtigt, har det modsatte vist sig at være tilfældet.

”Det er lidt som at gå rundt i en tåge. Eller måske ikke en tåge, men der er en eller anden stemning. Krigen er der hele tiden. Før var der hele tiden nyt og sygt meget information, som vi blev bombet med. Nu har vi måske også lært, at det er bedre for vores mentale helbred lige at tage lidt afstand,” siger Daniela Lange Andersen, der læser Ruslandstudier på 3. semester.

Hverdagen er således nogenlunde indtruffet igen efter en hektisk periode omkring krigens start, fortæller Frederik Edsberg Hansen, der også læser Ruslandstudier på 3. semester.

”Men det er stadig sådan, at der næsten er sket en ny ting i Ukraine eller Rusland hver dag. Vores underviser spørger os, hvad der er sket, og så prøver vi på russisk at tale om det og lære nogle ord på den måde. I sprogfaget har vi en grammatikbog, der hedder 'Rusland og russerne i dag', og den har vores underviser opdateret, så godt som hun nu kunne, så den stadig er relevant. For det er en helt ny virkelighed derovre,” siger han.

For eksempel har underviseren måttet opdatere et kapitel om det russiske arbejdsmarked og den russiske økonomi, der er påvirket af Vestens sanktioner.

Studerende: Nu har jeg fået en form for mission

Frederik Edsberg Hansen kan ikke lade være med at følge med i krigens udvikling. Han ser det nærmest som en pligt. For ham har krigen gjort ham endnu mere bevidst om, hvorfor der er brug for europæere med indgående viden om Rusland.

”Det har gjort studiet nemmere og meget mere interessant for mig. Jeg føler lidt, at jeg har fået en form for mission nu. Det med bare at give op, fordi tingene bliver lidt svære at snakke om, det synes jeg er kujonagtigt.”

”Jeg husker meget tydeligt den første time, vi havde, efter krigen begyndte, da vores underviser Galina kom ind og sagde: ”Det er vigtigt, vi holder fast nu”. For det er lige pludselig blevet enormt vigtigt, at der er nogle, som prøver at forstå, hvad der foregår ovre i Rusland. Det, der er sket, var der ikke nogen, der kunne forudse. Og hvis vi kan gøre bare en lille smule for at øge forståelsen blandt landene, vil det være enormt vigtigt,” siger Frederik Edsberg Hansen.

Studerende hjælper ukrainske flygtninge

Ligesom mange af sine medstuderende har Frederik Edsberg Hansen efter krigens begyndelse udført frivilligt arbejde til gavn for ukrainske flygtninge. Det russiske, de studerende har lært på studiet, kommer dem til gavn i det frivillige arbejde. Sammen med nødhjælpsorganisationer og kommunen har han serveret mad for ukrainere og hjulpet dem med praktiske ting som at få NemID op at køre, ligesom han har undervist ukrainske børn i dansk i en såkaldt leg og lær-klub.

Det er den slags hjælp fra de studerende, som underviser på Ruslandstudier, Birgitte Beck Pristed, fremhæver, når hun fortæller om, hvordan de studerende har omstillet sig. Selv har hun også måttet omstille sig.

”Helt konkret er det supersvært hele tiden at holde pensum opdateret. Og fagartikler tager som regel et år eller to, før de kommer igennem peer review-processen, så lige nu kæmper vi hele tiden med at få opdateret den seneste udvikling,” siger Birgitte Beck Pristed.

Som forsker bliver hun også påvirket af, at samarbejdet mellem Danmark og Rusland er afbrudt.

”Det er netværk og kontakter, som er blevet ødelagt, eller hvor omstændighederne for samarbejde er ekstremt vanskeligt. Rigtigt mange russiske forskere befinder sig i en vanskelig situation. Det gælder jo i endnu højere grad for de mange ukrainske forskere, der er flygtet, så det er en katastrofe for begge lande,” siger hun.

Terapiøl med underviseren

I lyset af situationen er de studerende rykket tættere sammen, fortæller Daniela Lange Andersen. For eksempel fandt de på konceptet terapiøl i de første måneder efter krigens start. En fredag én gang om måneden, inden studiets fredagsbar begyndte ud på eftermiddagen, kunne de studerende sætte sig sammen med Ruslandforsker på AU, Jeremy Morris, og snakke om situationen i trygge og rolige rammer uden for den sædvanlige undervisningsramme.

"Noget af det, der har ændret sig, er, at vores sociale arrangementer er lidt dybere"

”Noget af det, der har ændret sig, er, at vores sociale arrangementer er lidt dybere. Der er lidt mere mening i det, end at det bare skal være et socialt arrangement. Nu handler det også om, at vi ikke skal gå med de her frustrationer, forvirring eller tristhed over krigen selv. Vi bliver også nødt til at anerkende det og snakke om det sammen,” siger Daniela Lange Andersen.

”Terapiøl var anderledes end undervisningen, fordi det var meget chill. Vi havde det indtil september, og nu er det så mere blevet en normal social ting, men det er jo en oplagt mulighed til stadig at få talt sammen om krigen,” siger Daniela Lange Andersen.

Riga erstatter Sankt Petersborg

En af de mere indgribende konsekvenser, krigen har haft for de studerendes studieliv, er, at de ikke længere kan komme på sprogudveksling i Rusland, som det tidligere har været kutymen. I stedet har underviserne tænkt i nye baner. Det fortæller underviser Birgitte Beck Pristed.

Nogle af de studerende, der sidste år fik deres rejse aflyst på grund af coronarestriktioner, og studerende på fjerde semester, der i foråret i al hast blev hentet hjem fra Rusland efter krigens begyndelse, har hen over sommeren været på studieophold i blandt andet Estland, Letland, Georgien og Armenien.

”Det har været enormt spændende at høre om al den viden og de førstehåndsindtryk, de kom hjem med fra de russiske nabolande, hvor de jo har oplevet både spændinger mellem de russisktalende mindretal og lokalbefolkningerne (i de lande, de har været i, red.). Og de har set de nye russiske flygtningestrømme i områderne. Så på den måde er der kommet nye veje og nye destinationer for vores fag,” siger Birgitte Beck Pristed.

Fremover vil de studerende på fjerde semester komme på udveksling i Letlands hovedstad Riga. Det er en beslutning, de studerende selv har været med til at tage, efter at underviserne fremlagde en række muligheder.

Et mere baltisk fokus

Frederik Edsberg Hansen er ærgerlig over, at Rusland-turen ikke længere er en del af uddannelsen, men han har forståelse for det.

"Jeg har aldrig været i Rusland, og jeg kommer det nok ikke i de næste mange år"

”Situationen er så ekstrem, at det ville være fuldstændig urealistisk. Og jeg har ikke lyst til at være i Rusland lige nu, for det er jeg slet ikke beredt på. Jeg kan godt forstå, man har stoppet samarbejdet.”

”Jeg har aldrig været i Rusland, og jeg kommer det nok ikke i de næste mange år. Men så kommer jeg til at have et baltisk fokus, og det passer mig egentlig fint. Jeg synes også, det er et spændende område, og der er mange russisktalende i Riga,” siger Frederik Edsberg Hansen

Daniela Lange Andersen taler litauisk, da hendes mor er fra Litauen. Hun har også boet i både Letland og Litauen, hvor hun gik i en russisktalende børnehave. Det er blandt andet derfor, hun ser positivt på muligheden for at komme på udveksling i Riga, selv om hun påpeger, det måske bliver svært at øve det russiske i samme grad, som hvis udvekslingen var i Rusland.  

”Jeg får en uddannelse med et andet perspektiv, end det der var udgangspunktet, da jeg søgte ind. Det kan man være sur over eller glad for. Jeg synes personligt, det er spændende. Særligt fordi jeg i forvejen har et forhold til Baltikum. Fagligt bliver det spændende at undersøge det sted, jeg kommer fra. Men jeg forstår godt dem, der er frustrerede. Jeg ville også gerne selv have været i Rusland,” siger hun.

Nuancer er vigtige, når man studerer Rusland

Mediebilledet - og dermed også til dels den offentlige samtale om krigen – er ifølge de to studerende meget sort-hvid, når det handler om Rusland. Men ikke alle russere støtter Putin, og ikke al information, der kommer fra Ukraine, er sand.

”Jeg er 100 procent på ukrainernes side. Men vi er også meget godtroende i Danmark med at købe de ukrainske narrativer. Det er stadig det mest korrupte land i Europa (Ifølge Transparency International, red.). Det har ikke ændret sig. Men der sker enormt spændende ting for Ukraine lige nu. Det er deres definerende nationsskabende øjeblik,” siger Frederik Edsberg Hansen.

Daniela Lange Andersen føler, det kan være en udfordring at forklare udefrakommende om situationen set fra et russisk perspektiv. Et perspektiv, som hun gennem studiet har kendskab til, og som hun forklarer er vigtigt, hvis man vil prøve at forstå, hvad Putin har gang i.

"På den ene side er jeg vildt meget imod det der sker, men på den anden side bliver jeg også nødt til at være nuanceret og formidle nuancerne i det på en måde, så det ikke lyder som om, jeg prøver at tilgive russerne"

”På den ene side er jeg vildt meget imod det der sker, men på den anden side bliver jeg også nødt til at være nuanceret og formidle nuancerne i det på en måde, så det ikke lyder som om, jeg prøver at tilgive russerne,” siger Daniela Lange Andersen.

”Det er også svært at forklare min familie om situationen. Min mor er hele sit liv vokset op med et anspændt forhold til Rusland. På den ene side prøver jeg at fortælle, hvad baggrunden er set fra Ruslands side, men når jeg gør det, lyder jeg også bare som en Rusland-apologizer, selv om jeg bare formidler noget, der også spiller en rolle,” siger hun.

Et håb om fred

Når Frederik Edsberg Hansen bruger en stor del af sin fritid på at følge med i krigens udvikling, kan der da også være momenter, hvor han spørger sig selv, hvad meningen med det hele er.

”Det er da svært, når man ser videoer fra Rusland af russere, som er fuldstændig hjernevaskede. Så tænker man: Hvad fanden er det lige jeg beskæftiger mig med? Men så skal man lige hive sig selv op og minde sig om, at det er mere komplekst end som så,” siger han.

For nu kan de studerende kun håbe på, at Putins krig i Ukraine slutter hurtigst muligt.

”Regimet kan bryde sammen i morgen, om et år eller om ti år. Ingen ved det. Og jeg har sådan et naivt håb om, at engang så åbner Rusland sig igen for verden, og så er der brug for os til at komme ind og genetablere kontakten og måske gøre det bedre end sidst,” siger Frederiks Edsberg Hansen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.