Universitetsbyen: Fra arkitekttegning til virkelighed i røde mursten

Institut for Molekylærbiologi og Genetik er sammen med AU IT rykket ind i den allerøverste del af Universitetsbyen. The Kitchen har længe holdt til i det gamle centralkøkken – og forrige sommer rykkede studerende også ind i nyrenoverede studieboliger i det gamle sygeplejerskekollegium. Men bortset fra det er hovedparten af AU’s kommende campus Universitetsbyen fortsat en travl byggeplads. 'Sikret område' står der på hegnet rundt om pladsen: Her er adgang forbudt uden forudgående aftale, for byggepladsen er travl arbejdsplads for de 350 håndværkere, der er i gang med at ombygge det tidligere hospital til AU’s nye campus.

Omnibus har to gange tidligere besøgt byggepladsen; tilbage i 2019, hvor håndværkerne netop var rykket ind, og hospitalslugten stadig sad i væggene. Og igen i 2021, hvor meget af arbejdet foregik under jorden eller i form af nedrivning af bygninger. Dengang skulle man trække på sin forestillingsevne for at kunne se den kommende campus for sig. Men nu manifesterer flere af visionerne fra de glittede arkitekttegninger sig i beton og røde mursten. Mest iøjnefaldende er den centrale plads med buede plateauer og det runde auditorium, som med plads til 800 siddende bliver byens største – hvis ikke det største i landet.

Anita Bentzen, der er projektchef for Universitetsbyen og har været det siden 2018, skridter hjemmevant over den mudrede grusvej, der til foråret bliver til et hovedstrøg ned gennem campus med røde tegl lagt i sildebensmønster. Strøget, der skal være bilfri zone, domineres lige nu af entreprenørmaskiner og er noget af det sidste, man gør færdigt.

En meterlang rød måtte er rullet ud foran det, der bliver hovedindgangen til auditoriet, og ligner nærmest en rød løber. Indenfor udgør AC/DC lydtapetet i samklang med snurrende boremaskiner – det står meget godt til de rå betonvægge og -søjler.

”De får lov at stå sådan,” forklarer Anita Bentzen og fortsætter:

”De skulle egentlig have været hvidmalet, men da vi så, hvor flot de er støbt, besluttede vi, at det ville være synd at dække med maling,” forklarer hun.

Gulvet i røde tegl falder trin for trin frem mod det, der for alvor fanger blikket, når man træder ind, nemlig udsigten. Først pladsen, der bliver områdets pendant til Universitetsparken, dernæst det nye højhus i syv etager, der kommer til at huse undervisningsfaciliteter og mødelokaler til Aarhus BSS og AU’s efteruddannelsescenter AU Cetera, videre hen over Nørrebrogade for så at ende i AU’s gule campus på den anden side af gaden.

Stueplanet bliver foyer og caféområde. Ovenpå finder man selve auditoriet, der som nævnt har plads til 800 siddende personer, men som med fleksible vægge kan inddeles i tre mindre auditorier med plads til henholdsvis 200, 200 og 400 personer. Lige nu tager udsigten al opmærksomheden i lokalet, men når auditoriet står færdigt, vil publikum i stedet kigge på en buet LED-skærm, som er stor nok til, at de bagerste i lokalet også kan se tekst og billeder på skærmen, forklarer Anita Bentzen. I gangen uden for auditoriet er der i den ene side små nicher, som kan bruges til studiearbejde. I den anden side forsynes vinduespartiet med et langt buet bord og højstole, som i dagligdagen kan bruges som læsepladser.

Området omkring auditoriet kommer til at være et knudepunkt på den ny campus. Over for auditoriet finder man bygningen, som – suppleret af en ny tilbygning – kommer til at rumme områdets nye spisehus.

”Spisehuset kommer til at servicere hele området og vil også være leverandør til de forskellige caféudsalg på campus,” fortæller Anita Bentzen.

Den store plads foran auditoriet vil være det største rekreative udendørsareal på den ny campus – og bliver altså rød pendant til den grønne universitetspark. Her kan studerende og medarbejdere sidde på de murede plateauer, som flere steder forsynes med ryglæn og sæder af træ. Træer vil med årene vokse op og danne skygge – en enkelt gammel kastanje har fået lov at knejse over pladsen.

”Træet var bevaringsværdigt, så det måtte vi skåne,” fortæller Anita Bentzen.  

På pladsen får det nye, runde auditorium modspil af en af områdets ældste bygninger. Bygningen fra 1915 kommer til at huse fakultetet Arts, når de i løbet af de kommende ti år frem mod 2031 rykker ind i Universitetsbyen.

”Vi har renoveret facade og tag, og de oprindelige vinduer er bevaret – de er blevet kittet om og malet,” fortæller Anita Bentzen.

Den indvendige renovering afventer, at Arts beslutter, hvordan fakultetet vil bruge netop denne bygning.

Pladsen afgrænses ud mod vejen af et nybygget højhus, som kommer til at huse undervisnings- og mødelokaler til Aarhus BSS. Den øverste etage kommer til at huse AU’s nye efteruddannelsescenter AU Cetera. Og her kommer underviserne altså til at konkurrere med en udsigt, som sagt på jysk ikke fejler noget. Til den ene side ser man ind over Aarhus’ midtby med Århusbugten og Marselisborg Skovene som baggrund, og til den anden side ligger Mols.

Lige i nærheden ligger den midterste passage, som fører under Nørrebrogade til Universitetsparken lige på den anden side. Og ikke langt derfra i bygning 1832 finder man indgangen til en af de helt store institutioner, som i de kommende år flytter fra Fuglesangs Allé til Universitetsbyen: Klubben.

Der er efterhånden ikke mange reminiscenser fra det gamle hospital; dog finder man stadig et skilt fra hospitalets gamle vaskeri midtVask, som var blandt de sidste til at forlade hospitalet. Nu er det gamle vaskeri ved at blive nænsomt omdannet til The Kitchens kommende domicil. Det gamle kedelhus bliver til eventhus, og de gamle sartgrønne kakler er bevaret – det samme er markeringer på gulvet til vognene med vasketøj.