Opdateret fredag 2. september kl. 15 med citater fra fællestillidsrepræsentant Olav W. Bertelsen

Økonomien på Aarhus Universitet er hårdt presset af udefrakommende faktorer som Ruslands invasion af Ukraine og de medfølgende påvirkninger på for eksempel elpriser og de finansielle markeder.

Derfor forventer AU nu et ”betydeligt økonomisk tab” i år og nedjusterer af den grund forventningerne til årets resultat. Det oplyser AU i en medarbejdernyhed.

Ved årets begyndelse lød forvetningen på et underskud på 47 millioner kroner for 2022, blandt andet fordi universitetet budgetterede med træk på egenkapitalen til finansiering af strategiske satsninger på ingeniørområdet og digitalisering. Det underskud må altså forventes at blive endnu større. 

AU er rustet til at modstå de økonomiske udfordringer, men det forventede underskud vil sætte sit aftryk på egenkapitalen, fortæller universitetsdirektør Arnold Boon i nyheden.

”Vi har tidligere varslet, at der var mørke skyer på vej. Nu kommer der et ekstra pres med elprisernes himmelflugt og faldende uddannelsesindtægter, der falder sammen med et dårligt år for vores finansielle poster. Derfor må vi nu i rette tid gøre en ekstraordinær indsats for at nedbringe vores omkostningsniveau – og det er en opgave, vi alle skal bidrage til,” siger han.

Som universitetsdirektøren nævner, har AU oplevet et fald i uddannelsesindtægterne. Flere studerende end normalt har valgt ikke at gå op til eksamen, og færre studerende er søgt ind på universitetets efter- og videreuddannelser.  

Kvalificeret ansættelsesstop indføres med det samme

Situationen har også fået universitetet til at indføre et såkaldt kvalificeret ansættelsesstop. Det betyder, at universitetet ikke ansætter nye medarbejdere, medmindre ledelsen vurderer, der er særlig grund til det. Tiltaget gælder alle administrative og videnskabelige stillinger, men stillinger, som af hensyn til organisationen ikke kan stå ubesatte, er undtaget – det samme er stillinger, som er fuldt finansierede af eksterne bevillingsgivere.

Arnold Boon forklarer, at tiltaget skal modvirke mere alvorlige konsekvenser på AU.

Universitetsledelsen vil ved årets afslutning vurdere, om ansættelsesstoppet skal forlænges, oplyses det.

Elregningen langt større end forventet

Det er ikke mere end et par uger siden, at AU oplyste, at elregningen for 2022 ser ud til at blive over 70 millioner kroner dyrere end ventet.

Det har fået universitetet til at se på tiltag, der kan bringe regningen ned med cirka 10-15 millioner kroner, fortalte Arnold Boon til Omnibus.

Siden den melding er prognosen for elpriserne yderligere forværret, oplyser AU fredag. Universitetet undersøger nu også, om for eksempel bygge- og renoveringsprojekter og digitaliseringsprojekter kan udskydes.

”Med kort aftræk er alle områder på universitetet gået i gang med at finde ud af, hvordan vi sparer på strømmen – det har jeg stort respekt for, og jeg ved, at der lige nu foregår et stort arbejde på fakulteterne med at finde ud af, hvordan vi mest effektivt sætter ind”, udtaler Arnold Boon.

Fællestillidsrepræsentanter ser med alvor på ansættelsestop

Nyheden om, at AU som følge af presset økonomi nu indfører ansættelsesstop, bliver mødt med alvor blandt AU's fællestillidsrepræsentanter.

"Et ansættelsesstof er altid noget, jeg ser på med alvor. Det er en alvorlig situation, vi står i, som jeg ikke håber fører til yderligere stress og dårligere arbejdsmiljø for dem, der allerede nu mangler hænder – hvilket blandt andet gør sig gældende i administrationen,” siger Charlotte Kler, der er fællestillidsrepræsentant for de tekniske og administrative medarbejdere ved Aarhus Universitet (TAP). 

Også fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere og AC-TAP, Olav W. Bertelsen, kalder det en bekymringsvækkende situation:

”Universitetet rammes på stort set samme tid af mange forskellige enkeltstående problemer med blandt andet stigende elpriser og værdipapirer, der går op og ned. Og det sker på en baggrund, hvor vi også står over for dystre udsigter som følge af udflytnings- og beskæringsaftalen, hvor vi ikke kender de fulde effekter endnu. Så det giver da anledning til bekymring.”

”Et kvalificeret ansættelsesstop er et meget tydeligt signal om en opbremsning. Det medfører en masse besvær, hver gang det er nødvendigt at ansætte, og udgør en stor hæmsko. Men der er forskel på ansættelsesstop og fyringsrunde, og det bliver jo netop sat i værk for at undgå generelle fyringer.”

Olav W. Bertelsen nævner også regeringens finanslovsudspil, som kom tidligere på ugen, hvor taxameterløftet til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser ikke fremgik af forslaget, til trods for at der tidligere er indgået politisk aftale om at videreføre taxameterløftet.

”Der er senere på ugen kommet en tydelig udmelding fra uddannelses- og forskningsministeren om, at aftalen står ved magt, og det er godt. Men det vækker da bekymring, at det ene af aftalepartierne er gået i opløsning,” siger Olav W. Bertelsen med reference til, at flere af de politikere fra Dansk Folkeparti, der var med til at danne flertallet for aftalen, siden har forladt partiet for i stedet af blive medlem af Danmarksdemokraterne.

”Jeg håber, ministeren har ret i, at aftalen står ved magt, så den atombombe, det manglende taxameterløft ellers ville være under universiteternes økonomi, kan blive afmonteret.”

Hvad angår de kommende besparelser på universitetets elforbrug, er Olav W. Bertelsen desuden bekymret for, om de kan begrænse mulighederne for at gennemføre de forskningsprojekter, den enkelte forsker ønsker.

Korrekturlæst af Charlotte Boel