USA-ekspert Derek Beach: Her er fem ting, du skal holde øje med, når amerikanerne i dag går til valg

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Ekspert i amerikansk politik, professor Derek Beach fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, peger her på fem forhold, du med fordel kan hæfte dig ved, mens du fra sofaen følger slaget om, hvem der fra januar får sæde bag skrivebordet i Det Ovale Værelse.

03.11.2020 | Lotte Bilberg

Professor Derek Beach fra Institut for Statskundskab er ekspert i amerikansk politik. Og i øvrigt amerikansk statsborger, så han har selv stemt til præsidentvalget.

Du gør klogt i at poppe popcorn, puffe puden og putte plaiden om dig i sofaen, hvis du vil følge med gennem hele valgdagen, tirsdag 3. november, hvor amerikanerne går til stemmeurnerne for at vælge deres næste præsident. Du vil nemlig i så fald have en meget lang aften foran dig.  

LÆS OGSÅ: Professor Derek Beach tror ikke på borgerkrig efter det amerikanske valg – men frygter vold på valgdagen

Men hvor skal du kigge hen på valgnatten, hvis du vil vide, om det er Trump eller Biden, der har medvind i stemmekapløbet om at blive USA’s præsident de næste fire år? Professor Derek Beach, der er ekspert i amerikansk politik, peger her på fem fikspunkter. 

1. Valgdeltagelsen er interessant – især inden vi får de første resultater. Men vi har en ny situation ved dette præsidentvalg 

"Det første, der er værd at holde øje med tidligt på aftenen, er valgdeltagelsen. Generelt har man en tommelfingerregel, der siger, at jo højere valgdeltagelsen er, jo bedre for Demokraterne. Og det skyldes, at der er mange grupper, der stemmer demokratisk, men som ikke er så flittige til at stemme."

"Det kunne være de unge vælgere eller mange af de spansktalende vælgere, der konstant arbejder for at forsøge at holde skindet på næsen, og som derfor ikke kan finde tid til at møde op på et valgsted. Det vil sige vælgergrupper, der for 60-70 procents vedkommende ville stemme på Demokraterne, men som i et valg med lav valgdeltagelse som regel er dem, der bliver hjemme."    

”Men den tommelfingerregel kan man ikke bruge helt, som man plejer at kunne.”  

Nogle vælgergrupper er byttet rundt

"Alt tyder på, at vi får en rekordhøj valgdeltagelse denne gang, og det vil sige, at det burde være til gavn for Demokraterne. Men det kommer sandsynligvis ikke til at holde denne gang, fordi partierne har lavet, hvad man kan kalde en bytte-bytte-rundt med nogle vælgergrupper. Dem, der plejer at stemme flittigt hos Republikanerne, er det pæne borgerskab. Men nogle af de vælgere er i stigende grad flyttet til Demokraterne."

Trump kan begejstre i 2020 på samme måde som Obama i 2008

"Samtidig har Donald Trump formået at skabe en entusiasme, der kan være med til at forrykke billedet. Vi har ikke i nyere tid set en – i hvert fald ikke på højrefløjen – der som ham virkelig har kunnet begejstre vælgerne. Man kan måske sammenlige det lidt med Obamas evne til at begejstre blandt andre de unge tilbage i 2008. Donald Trump har med andre ord en fanskare af vælgere, der kommer ud for at stemme, og det er vælgere, der ikke plejer at være så flittige til at stemme." 

Luk ørerne for gætteriet i pressen 

Lad være med at høre ret meget efter de mange gætterier i pressedækningen om, hvad en høj valgdeltagelse kan betyde.

"Så lad være med at høre ret meget efter de mange gætterier i pressedækningen om, hvad en høj valgdeltagelse kan betyde. Medmindre vi bliver præsenteret for detaljerede data, som tyder på, at Trump-fans ikke har været ude at stemme, hvor man kunne have forventet det, i de forskellige delstater."

"Hvis Demokraterne i den situation samtidig har fået alle deres forventede stemmer, kan vi komme til at stå i en situation som ved valget i 2016. Da man dengang så på en delstat som for eksempel Wisconsin, kunne man konstatere, at 'Hold da kæft! Der er langt flere, der har stemt, end der plejer at være her ude op landet'. Og de stemte i højere grad på Donald Trump. Mens vælgerne inde i byerne – for eksempel blandt de sorte i en by som Milwaukee – ikke dukkede op. Så lav valgdeltagelse, der betød, at Clinton simpelthen ikke fik stemmer nok til at kunne modsvare den bølge af stemmer, der kom ude fra landet."

Men hold alligevel øje med, hvor stemmerne kommer fra

Således kan en høj valgdeltagelse betyde, at det bliver en god aften for Demokraterne. Men det kan også betyde, at begge parter har formået at mobilisere deres vælgerskare. Og så er det sådan lidt et remis (uafgjort spil i skak, red.). Men man kan trods det uddrage noget ved at se på, hvor stemmerne kommer fra for eksempel i en svingstat som Wisconsin. Hvis valgdeltagelse er lav på landet og høj i byerne – og i forstæderne omkring en by som for eksempel Milwaukee – tyder det på, at Demokraterne har mobiliseret deres vælgere bedre end Republikanerne." 

2. Jeg ville have sagt exitpolls ...  

"Jeg ville have sagt, at det andet, der er værd at holde øje med, er exitpolls (valgstedsmåling, red.). Men jeg ved ikke, hvordan de har tænkt sig at gøre i år, fordi så mange stemmer på forhånd. Men exitpolls plejer at komme ud med det samme, valgstederne lukker. Og nogle gange også før – selvfølgelig ikke med resultatet, men i forhold til spørgsmål, som man har fået vælgerne til at forholde sig til."

"Jeg kan huske fra valget i 2016, at vælgerne var blevet spurgt, om de ønskede sig forandring, før valgstederne lukkede. Og rigtigt mange vælgere svarede, at de ønskede forandring. Jeg tænkte: Okay, det ser altså ikke særligt godt ud for Clinton, at så mange vælgere ser det som et forandringsvalg."  

Brevstemmerne påvirker exitpolls

"Men problemet med exitpoll i år er, at man plejer at interviewe vælgerne, når de kommer ud fra valgstederne. Og selvfølgelig kommer der også vælgere til valgstederne i år, men det er republikanerne, der dukker op på valgdagen. Demokraterne har nemlig typisk stemt per brev på forhånd. Så mit gæt vil være, at man allerede er gået i gang med at lave exitpolls – og i den forbindelse forsøger at komme i kontakt med vælgere, der har brevstemt."  

Spørgsmål kan give en fornemmelse for folkestemningen

"Så der vil sandsynligvis også være spørgsmål i år, som kan give et fingerpeg om, hvilken vej de politiske vinde blæser ved dette valg. Spørgsmål som for eksempel: Ser du dette valg som et forandringsvalg? Hvad er din holdning til Donald Trump? Hvordan vurderer du præsidentens håndtering af COVID-19?"

"Hvis vælgernes svar er meget negative i forhold til Donald Trump, kan man nærmest bruge svarene som en krydsvalidering af de meningsmålinger, vi har på forhånd, og som tyder på, at Trump taber. Så vælgernes svar på disse spørgsmål kan give en fornemmelse for folkestemningen."  

3. Florida

"Det tredje, der er værd at holde øje med, er Florida. Årsagen er, at ikke ret lang tid efter, at Florida lukker, burde vi få noget, der vil være tæt på et resultat. De er hurtige til at tælle deres stemmer op. Det gælder også for brevstemmerne, fordi de bliver valideret, efterhånden som de bliver modtaget i tiden op til valget. Så når man skal til at tælle stemmer op, har man den her store stak med godkendte brevstemmer, som er lige til at proppe ind i optællingsmaskinen. Og det går de i gang med, så snart nøglen er drejet om til valgstederne."

Præsidentkandidater står tæt i meningsmålingerne i Florida

Hvis Trump vinder Florida, er det ikke sikkert, at han er præsident. Men hvis han taber Florida, er det meget svært at se, at han vil kunne forblive præsident.

"De to præsidentkandidater står tæt i meningsmålingerne i Florida. Måske med Biden som en svag favorit. Men det kan gå begge veje."

"Vi får formentlig resultatet fra Florida på valgaftenen, og her er det værd at bemærke, at hvis Trump vinder Florida, er det ikke sikkert, at han er præsident. Men hvis han taber Florida, er det meget svært at se, at han vil kunne forblive præsident. Han skal i så fald vinde nogle mere usandsynlige delstater, så taber Trump i Florida, kan du med rimelig sikkerhed gå ud fra, at han ikke bliver præsident."

4. Hvor stort har kandidaten vundet?

"Som det fjerde vil jeg holde øje med, hvor stor en margin en kandidat har vundet med, når vi begynder at få resultater fra andre delstater. Man kan nemlig ikke forvente, at alle delstater bevæger sig i den samme retning."

"Arizona var for eksempel mindre republikansk end ventet ved valget i 2016. Trump vandt, men det var en snæver sejr. Samtidig var der andre delstater i Midtvesten, der viste sig at være mere republikanske end forventet. At en kandidat vinder med 5 procent i Florida, er altså ikke ensbetydende med, at han også vinder med 5 procent i Arizona."

5. Risiko for, at valget ender i opgør i Højesteret

"Det sidste, jeg vil pege på, handler ikke så meget om valgresultatet, som om det bliver en fredelig afvikling af valget. For medmindre Biden vinder Florida – eller som tidligere nævnt får en stor sejr i en række andre svingstater – er der en risiko for, at valget ender i et retsopgør i Højesteret."

Mange stemmer per brev på grund af coronapandemien

"Donald Trump har flere gange påstået, at der vil blive svindlet med brevstemmerne. Typisk er det demokrater, der stemmer per brev, men der vil desuden være usædvanligt mange, der vælger at brevstemme ved dette valg på grund af coronapandemien."

Divergerende meldinger fra Højesteret

"Højesteret har allerede truffet flere afgørelser om valgregler. For eksempel afviste den en anmodning om at udskyde deadline for, hvornår brevstemmer skal være modtaget i Wisconsin. Samtidig har den accepteret, at brevstemmer, der er modtaget ni dage efter valgdagen i North Carolina og tre dage efter valgdagen i Pennsylvania, kan tælles med, så længe brevet er poststemplet senest på valgdagen."

Fire dommere mod fire

"Hvad angår den sidste afgørelse, var det fire dommere mod fire i Højesteret. Og retten har besluttet, at den skal have mulighed for at omgøre sin egen beslutning om Pennsylvania senere i november."

Så – PUF! – vil Pennsylvania være republikansk

"Vi tager med det i baghovedet et spring frem i tiden: Pennsylvania er tæt, og de brevstemmer, der kom ind fra 3. til 6. november – som nævnt typisk demokratiske stemmer – kan være afgørende for resultatet. Republikanerne vælger så i den situation igen at forsøge sig i Højesteret. Og det vel vidende, at de med Trumps nylige udnævnelse af Amy Coney Barrett vil have endnu en konservativ dommer i Højesteret. Og hvis republikanerne får det, som de vil have det, så – PUF! – vil Pennsylvania være republikansk, fordi de stemmer, der kom ind i de tre dage, vil blive erklæret for ugyldige."

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også