Vestjysk skuffelse over Aarhus Universitets stenrige forskningsfond

Nyheden om, at den berømte og berygtede kemifabrik FMC Rønland skal lukke ved årsskiftet, er så småt ved at lande i Harboøre og omegn. En epoke slutter. Cheminova, som fabrikken oprindeligt hed, drejer nøglen om, og omkring 400 medarbejdere skal finde sig et nyt arbejde.

I hele det nordvestjyske område er Cheminovas betydning umulig at komme udenom og svær at overvurdere. Siden midten af 1950’erne har Cheminova givet hundredvis af familier brød på bordet og været med til at drive udviklingen i området, der hvor Limfjorden løber ud i Vesterhavet.

Men Cheminova er også ansvarlig for nogle af de største forureninger i danmarkshistorien, og nu hvor det sidste kapitel i virksomhedens historie skal til at skrives, kommer Aarhus Universitet i søgelyset – igen.

”Jeg tror, at jeg sætter ord på det, som mange heromkring tænker og føler. Hvordan kan man som universitet bare udnytte et lokalsamfund, suge værdierne ud af området gennem seks årtier og forurene så massivt, uden at man reelt står til ansvar for det, eller vil tage ansvar for det bagefter,” siger Steffen Damsgaard.

Han er tidligere byrådsmedlem i Lemvig Kommune gennem 20 år, hvor han har fulgt sagen om Aarhus Universitets Forskningsfond og deres guldfugl, Cheminova, fra tætteste hold. I dag er han formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Milliarder i kassen hos AUFF

Pilen peger fra Vestjylland til Aarhus, fordi Aarhus Universitet siden 1945 har nydt endog særdeles godt, at de værdier, der blev skabt i Cheminova. Dengang gav Cheminovas grundlægger ingeniør Gunnar Andreasen hele sin virksomhed til universitetet, og selskabet kom til at høre under den til formålet nystiftede Aarhus Universitets Forskningsfond, AUFF. 

I 1945 lød aktiebeholdningen på 300.000 kroner, men gennem årene er aktieudbyttet steget, og da Cheminova blev solgt i 2015, satte forskningsfonden 3,2 milliarder kroner ind på kontoen. Nogle af pengene er siden blevet brugt til at købe Aarhus Kommunehospital for godt 800 millioner kroner og ombygge det til Universitetsbyen gennem FEAS, Forskningsfondens Ejendomsselskab, som er ét af fondens selskaber. Siden 1946 har fonden uddelt omkring 2,5 milliarder kroner til forskning.

Mens pengene gennem årene væltede ind i forskningsfonden, væltede giften ud af Cheminova. Det meste blev eksporteret som blandt andet pesticider til bekæmpelse af skadedyr i landbruget, men giftaffaldet blev efterladt i jorden, der hvor fabrikken lå. Først i Måløv på Sjælland og efter 1953 i Harboøre, hvor den enorme virksomhed slog sig ned.

Tre steder – den såkaldte Høfte 42, hvor affald fra Cheminova blev opbevaret, den tidligere farbiksgrund og den nuværende på Harboøre Tange – bliver i dag betegnet som generationsforureninger, og prisen for at rydde op skal gøres op i milliarder, hvis der ellers er nogen, der tør komme med et endeligt estimat. 

Derfor skuler mange i det vestjyske mod Aarhus Universitet og forskningsfonden, som med udgangen af 2025 havde en egenkapital på næsten 5,4 milliarder kroner.

Vi står tilbage med forurening og dårlig omtale.

”Der er mange i lokalområdet, der taler om, at det for fonden i Aarhus kun har handlet om penge og overskud. I årtier har vi set på, at overskuddet fra Cheminova er forsvundet til Aarhus, hvor forskningsfonden har brugt dem til at skabe spændende studier og studiemiljøer, der har trukket vores unge til Aarhus og fastholdt dem der, mens resten af samfundet herude står tilbage,” siger Steffen Damgaard og fortsætter:

”Især i forbindelse med salget af Cheminova til FMC i 2015 stod det klart for folk, hvor utrolig mange penge, der reelt blev skabt i Harboøre, og hvor få af dem, der har givet blivende værdi for vores lokalsamfund. Det hele er trukket væk herfra, mens vi står tilbage med forurening og dårlig omtale,” siger Steffen Damgaard.

Fonden har givet 125 mio. kr.

Selvom forskningsfonden havde aktier nok til reelt at beslutte, hvad der skulle ske med selskabet Auriga Industries, som ejede Cheminova, ejede fonden på salgstidspunktet kun godt 38 procent af aktierne. Derfor skulle pengene fra salget deles med de øvrige ejer, blandt andre ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. 

Jørgen Lang har været administrerende direktør for forskningsfonden siden 2008. Han har derfor været med, da fonden, gennem datterselskabet Auriga Industries A/S, solgte Cheminova til FMC Corporation.

”Aarhus Universitets Forskningsfond påtog sig på det tidspunkt frivilligt – og som den eneste af de daværende aktionærer – at bidrage til oprensningen af jordforureningen. Det skete ud fra en bevidsthed om, at set med nutidens øjne, var fortidens standard for behandling af miljøet ikke i orden. Vurderingen fra myndighederne lød på det tidspunkt, at oprensningen ville beløbe sig til 250 mio. kr., og Auriga Industries A/S gav på initiativ fra AUFF et bidrag på 125 mio. kr., svarende til 50% af summen,” skriver Jørgen Lang i en mail til Omnibus.

Ifølge forskningsfondens fundats kan der kun gives penge til ”at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet”, og derfor skulle der i 2020 et par ekstraordinære krumspring til, for at de 125 millioner kroner overhovedet kunne frigives.

Men det imponerer ikke Steffen Damgaard. Han mener, at forskningsfonden er sluppet alt for billigt.

”Det er en meget lille pris for at efterlade et meget stort problem,” siger Steffen Damgaard.

Den går ikke

Fondens konstruktion forhindrer imidlertid, at fonden direkte kan betale flere penge til oprydningen efter fortidens synder. For fondens formål er som nævnt ”at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet”.

”En fond må som en klar hovedregel ikke betale for skader, som den ikke er juridisk forpligtet til at betale for. Det kan i sidste ende være potentielt ansvarspådragende for bestyrelsen,” siger professor Rasmus Kristian Feldthusen, som er professor ved WELMA – Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i fondsret.

Han understreger, at han ikke udtaler sig om den konkrete sag men generelt.

I 1987 frifandt Vestre Landsret Cheminova for erstatningsansvar ved Høfte 42. Hverken Cheminova, Auriga Industries eller FMC er blevet juridisk pålagt at rydde op efter forureningerne. Der er ikke fundet hjemmel i lovgivningen til at påbyde eller pålægge virksomhederne at undersøge eller oprense de gamle forureninger på fabriksgrunden i Harboøre og forureningen på den første grund i Måløv er faldet for forældelsesfristen for længst. 

Forskningsfonden er som aktionær yderligere beskyttet, fordi der ikke pålægges aktionærer direkte ansvar for en virksomheds ageren.

I teorien kan en fond ændre sin fundats, men det er mere end svært, fastslår Rasmus Feldthusen. En fond er selvejende. Den har ingen ejere. Det betyder, at bestyrelsen ikke kan gå til en generalforsamling og bede om, at fundatsen skal laves om, så andre formål end de oprindelige kan tilgodeses.

”I sidste ende vil en ændring af en erhvervsdrivende fonds vedtægter skulle godkendes i Erhvervsstyrelsen. Det er svært at få lov til. Især hvis den ønskede ændring eller tilføjelse er helt fremmed i forhold til det eksisterende formål,” siger Rasmus Feldthusen.

Skal varetage fondens interesse

Bestyrelsen i forskningsfonden skal altså varetage fondens interesser og holde sig indenfor vedtægternes beskrivelse af formålet, uagtet hvad man kunne mene, der kunne være af moralske forpligtelser til at rydde op. 

”En fondsbestyrelse i en erhvervsdrivende fond skal alene varetage fondens formål og interesser. Hvad man mener som enkeltperson skal efterlades udenfor døren, når man træder ind i bestyrelseslokalet,” konstaterer Rasmus Feldthusen.

Fondens administrerende direktør Jørgen Lang mener da også, at fonden har gjort, hvad der var muligt med sit bidrag på 125 millioner kroner til oprensningen.

”Det ekstraordinære bidrag fra Auriga Industries A/S, som blev udbetalt i 2020, indgår i puljen af midler til løsning af opgaven. Regeringen har desuden afsat midler på finansloven til oprensning af generationsforureninger. Der har altså ligget en pulje med midler til oprensning gennem flere år, og vi håber, at arbejdet med oprensningen snart kommer i gang for alvor,” skriver Jørgen Lang i en mail til Omnibus.

Blivende værdi i Vestjylland

Mens det er umuligt for forskningsfonden at udbetale flere penge til oprydningen efter Cheminova med de nuværende vedtægter, og det heller ikke virker realistisk at ændre vedtægterne, er der andre muligheder for at skabe en mere blivende værdi i området omkring Harboøre.

Steffen Damgaard, som i årtier har været kritisk over for den måde, penge er trukket ud af lokalområdet og flyttet til Aarhus, foreslår, at universitetet med hjælp fra forskningsfonden opretter forskningsstillinger eller et forskningscenter med forskningsstillinger med det formål at forske i oprensning af forurening.

Han mener, det kunne skabe arbejdspladser lokalt, gavne universitet og skabe viden med internationalt potentiale.

”Fra forskningsfondens side har man holdt sig stringent til fundatsen, og man har ikke udvist nogen som helst imødekommenhed eller forståelse for os, så vidt jeg ved. Jeg har på intet tidspunkt oplevet fonden som proaktiv eller hørt om, at man har forsøgt at undersøge mulighederne for at bidrage yderligere til hverken oprydning efter forureningen eller til andre former for støtte til lokalsamfundet. Villigheden har slet ikke været der, sådan som jeg har oplevet det,” siger Steffen Damgaard.

Ud fra en generel betragtning, er der, ifølge professor Rasmus Feldthusen, ikke noget til hinder for, at nogle af fondens midler bruges til forskning i oprensning af forurenet jord eller vand.

”Så længe en påtænkt uddeling i en erhvervsdrivende fond falder inden for formålet, har bestyrelsen ret til at foretage denne,” siger Rasmus Feldthusen.

Forskningen er fri

Det ligger dog ikke lige for, at forskningsfonden tager initiativ til sådan et forskningsprojekt i det vestjyske.

”Vi har stor medfølelse med de medarbejdere og familier, som nu står til at blive berørt af afviklingen af FMC Rønland. Men det er svært at finde faktuelt belæg for, at det er AUFF, der er årsag til den urbanisering, der har kendetegnet Danmark gennem efterhånden mange år, og som også rammer Vestkysten,” skriver forskningsfondens direktør Jørgen Lang til Omnibus og forsætter:

”Det har ikke på noget tidspunkt været AUFF’s opgave at håndtere selve driften af virksomheden Cheminova, herunder det lokale engagement, da det ansvar har ligget hos virksomhedens ledelse. Så der går Steffen Damgaard lidt fejl af vores rolle. Men ud fra, hvad vi har kunnet se udefra, har Cheminova – og siden FMC Rønland – bestemt været en aktiv medspiller i det lokalområde, man er en del af.”

Det er et klart grundprincip for os, at forskningen er fri.

Jørgen Lang understreger i mailen, at fonden støtter et bredt spænd af forskning og, at fonden gennem årene har uddelt midler fordelt på mange forskellige fagområder til mange forskellige forskere. Han understreger også, at fonden ikke kommer til at blande sig i, hvad der skal søges om støtte til.

”Det er et klart grundprincip for os, at forskningen er fri, så det er forskerne selv, der bestemmer, hvad de ønsker at forske i, og hvad de vil søge midler til hos AUFF.

Jorden er giftig

Frem til årsskiftet skal de sidste sider skrives i historien om den berømte og berygtede kemifabrik på Harboøre Tange. Men sikkert er det, at fabrikken efterlader en arv til eftertiden med nogle af Danmarks mest omfattende forureninger.

Forskellige tiltag er blevet sat i gang i bestræbelserne på at forhindre forureningen i at sprede sig yderligere. FMC Rønland har lovet at holde gang i den pumpe, som kontinuerligt renser grundvandet, lidt endnu, og i Region Midtjylland, hvor ansvaret for at rydde op efter forureningerne formelt er placeret, forbereder man sig på, at opgaven lander der på et tidspunkt.

Regionen har tidligere vurderet, at alene oprensningen af den tidligere fabriksgrund nogle hundrede meter fra den nuværende, vil koste mere end fire milliarder kroner. Der ligger cirka 40 ton pesticider og otte ton kviksølv fordelt på 27.000 kvadratmeter. Forureningen ligner den, der findes ved Høfte 42, hvor der er skal findes næsten 750 millioner kroner til oprensning.

Sidder tilbage med lorten

For Aarhus Universitets Forskningsfond er Cheminova for længst et overstået kapitel.

”Det er 11 år siden, vores medejerskab blev afhændet, og Cheminova er ikke en del af AUFF’s nuværende aktiviteter,” skriver fondens direktør til Omnibus.

Sådan er situationen ikke i området omkring Harboøre, hvor man har man talt om Cheminova siden midten af 1950’erne. For selvom fabrikken lukker endegyldigt ved årsskiftet, bliver de ved med at tale om kemifabrikken længe endnu. Når de sidste medarbejdere tager hjem, ligger bygningerne der endnu, som det synlige bevis på et industrielt eventyr, der ændrede området. Men også som en påmindelse om, at ikke bare én men tre af landets største forureninger, bliver liggende tilbage, længe efter eventyret slutter. 

”I takt med, at forureningen og omfanget af forureningen blev mere og mere kendt, følte vi virkelig, at vi sad tilbage med lorten i form af en tikkende forureningsbombe under fødderne på vores lokalsamfund. Og sådan føles det stadig,” siger Steffen Damgaard.

Omnibus besøgte Cheminova kort før salget til FMC i 2015:

Anden halvleg