Da Videnskabernes Selskab tidligere på måneden afholdt deres forskningspolitiske årsmøde, fremlagde de en hvidbog, som problematiserer den gældende ledelsesstruktur på de danske universiteter. Der er for meget topstyring, og forskerne inddrages ikke tilstrækkeligt i beslutninger, fremgår det af hvidbogen. I hvidbogen sættes den danske ledelsesmodel i international kontekst og kaldes ekstrem på flere punkter.

Ole Wæver, der er professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og formand for Forskningspolitisk Udvalg hos Videnskabernes Selskab, uddyber kritikken:  

”Det er først og fremmest, fordi vi har et så rendyrket og enstrenget top-down-system. Politikerne kan godt lide at fremsætte det som noget, man har lært af erhvervslivet, men i virkeligheden ligner det nok mere militæret,” siger Ole Wæver.

Forskningspolitisk Udvalg problematiserer blandt andet strukturen omkring ansættelser i ledelseslagene. Bestyrelsen ansætter rektor, der ansætter dekaner, som så ansætter institutledere. Problemet ligger ifølge Ole Wæver i, at alle alene står til regnskab opad.

”Der er ikke nogen parallelstruktur, der batter noget. Det er ikke sådan, at de valgte organer med studerende og medarbejdere har reel kompetence. Der er ingen krydsende strukturer. Man er underlagt et envejssystem,” siger Ole Wæver.

Anderledes forholder det sig ifølge Ole Wæver blandt andet ved de amerikanske universiteter, hvor det ofte er en ansat fra instituttet, der bliver valgt til leder af forskerkollektivet eller gennem en anden procedure, hvor man sikrer, at der blandt forskerne er opbakning til den nye leder.

Dobbeltgodkendelse af institutleder

Forskningspolitisk Udvalg kommer i hvidbogen med seks anbefalinger. Den første handler om, at man bør lave en evaluering af den nuværende universitetslov, der blev vedtaget af Folketinget i 2003, og som afskaffede det interne selvstyre på universiteterne. Anden anbefaling drejer sig om ansættelsen af institutledere.

”Altafgørende er det at sikre, at vigtige beslutninger om for eksempel ansættelse af videnskabelige medarbejdere forankres i solid faglig indsigt. Institutter er ofte blevet så store, at det er logisk umuligt for institutledere, ligesom det er for dekaner, at have reel videnskabelig kompetence ved de fleste afgørelser,” siger Ole Wæver.

Ifølge Ole Wæver er faren ved ledelsesstrukturen på de danske universiteter, at den kan lede til et tab af indsigt, for eksempel i forbindelse med ansættelse af en institutleder.

”Det væsentligste er i virkeligheden, at vi mister indsigt. Problemet er, at magt og indsigt skilles ad. De, der træffer beslutningerne, har ikke den viden, der skal til for at træffe de rigtige beslutninger. Det handler ikke om, at der er for meget ledelse, men mere, at der er forkert ledelse,” siger Ole Wæver.

Derfor lyder anbefalingen på, at ”... institutlederne også gøres ansvarlige over for faculty (forskerkollektivet) på eget institut, for eksempel i form af en dobbeltgodkendelse af ansøgere til institutlederstillingen fra både dekan og de videnskabelige medarbejdere.”

”Pointen er, at institutlederen skal bevæge sig i et mellemrum, hvor vedkommende både skal kigge opad og nedad. I øjeblikket vil en karriereklog institutleder kun kigge opad og har ikke egentlig brug for at have et mandat fra sine medarbejdere,” siger Ole Wæver.

Det akademiske elevråd

Et af de organer på universiteterne, som allerede er valgt demokratisk, er det Akademiske Råd, men Forskningspolitisk Udvalg stiller spørgsmålstegn ved rådets reelle indflydelse. I hvidbogen står der, at ”... de aktuelt har en indflydelse på niveau med skolers elevråd”.

”Dybest set er det bare et sted, hvor ledelsen kan have høringsrunder. Man kan få input og kommentarer, men de har ingen kompetence på væsentlige områder som budget og strategi. Dekanen kan lytte til dem eller lade være,” siger Ole Wæver.

I forbindelse hermed lyder den tredje anbefaling på, at Akademisk Råd skal have styrket sine kompetencer i form af budgetgodkendelse på instituttet.

Det vil kræve, at Akademisk Råd får flere ressourcer, og det kobler Ole Wæver til den vækst, der ifølge hvidbogen har været i de politisk administrative lag på universiteterne siden midten af 00'erne.

”Det har et helt andet omfang i dag end tidligere. Muskelkraften, mængden af analyser og papirer, man kan producere, betyder, at det er meget svært at sidde som studenter- og medarbejderrepræsentant og matche ledelsen, når de kan sætte en hær til at udarbejde deres papirer. Der skal være en form for uafhængig sekretariatsfunktion for Akademisk Råd og dets formand,” siger Ole Wæver.

Debat til årsmødet

På årsmødet var der inviteret en række ordførere fra de politiske partier til at debattere universiteternes ledelsesstruktur og hvidbogens anbefalinger, mens rektor ved Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, deltog på vegne af Danske Universiteter. Omnibus har forsøgt at få en kommentar til hvidbogen fra Danske Universiteter, men i et mailsvar skriver de, at de ”... ikke umiddelbart har nogle kommentarer, udover at det er fint, at Videnskabernes Selskab går konstruktivt ind i en dialog om styringen af universiteterne”.

Fra regeringspartiet er der imidlertid ingen planer om at reformere universitetsloven. Sådan lød det fra Ida Auken, uddannelses- og forskningsordfører fra Socialdemokratiet, under debatten. Det fremgår af en reportage lavet af Science Report fra debatten.

”Regeringen har ikke på programmet at lave en ny reform af universiteterne, men jeg synes, at hvidbogen er både interessant og afbalanceret,” sagde Ida Auken under debatten.