Da ansvaret for finansieringen af laborantpraktikanter i januar blev lagt ud på institutterne, blev det samtidig op til den enkelte institutleder at vurdere, hvor mange praktikantstillinger der skal slås op.

Erik Østergaard Jensen, der er institutleder på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, besluttede i den forbindelse slet ikke at genopslå praktikantstillingerne. Baggrunden er instituttets pressede økonomi, forklarer han.

”Så længe jeg har en økonomi, der er så hårdt presset, har jeg ikke råd til at ansætte praktikanter. Hvis jeg skulle ansætte praktikanter, skulle jeg afskedige flere medarbejdere.”

Samme forklaring lyder fra hans kollega Hans Brix, der er institutleder på Institut for Bioscience:

”Årsagen til faldet er besparelsesprocessen. Jeg har ikke set det som en gangbar løsning at slå praktikantstillinger op, samtidig med at vi fyrede andre medarbejdere.”

Praktikanter et stort plus

Begge institutledere understreger dog, at de er meget glade for at have praktikanter tilknyttet instituttet.

”Det handler bestemt ikke om, at vi ikke kan se fordelen ved at have praktikanter. De er et stort plus her på stedet, det er også derfor, vi tidligere har uddannet op mod 6-7 om året, og vi har også efterfølgende ansat flere af vores praktikanter,” siger Erik Østergaard Jensen.

”Vi er glade for at have praktikanter, så det er noget, der vil blive prioriteret fremover, når økonomien er bedre,” lover Hans Brix.

Et fælles universitetsanliggende?

Erik Østergaard Jensen mener, universitetsledelsen har sendt ansvaret for at uddanne praktikanterne videre til institutterne, uden at der er fulgt penge med:

”Det burde være et universitetsanliggende at uddanne laboranter, som det er tilfældet inden for gartneri, kontor og værksted. Der bør sættes rammer af til de institutter, som skal løfte opgaven.”

Men det er der ifølge dekan på Science and Technology, Niels Chr. Nielsen, ikke umiddelbart udsigt til, og heller ikke til, at en central pulje genindføres.

”Vores princip er, at økonomien er på institutterne, hvorved midlerne prioriteres af de faglige miljøer fremfor at være begrænset ved opdeling i specifikke puljer. Det er således korrekt, at der fra dekanatsniveau ikke er øremærket midler til praktikanter – og i øvrigt heller ikke til andre aktiviteter. Det ser jeg ikke umiddelbart nogen grund til at ændre på.”

Dekanen har også bidt mærke i faldet i antallet af praktikpladser, men er ikke bekymret, da han betegner faldet som midlertidigt.

“Faldet må ikke ses som et udtryk for, at vi ikke er bevidste om, at praktikforløb er vigtigt i relation til uddannelse af kvalificerede laboranter. Det er en opgave, vi meget gerne bidrager til. Årsagen til faldet er de økonomiske udfordringer, AU står i lige nu, hvor både institutter og dekanater er presset på økonomien. Når økonomien styrkes, vil mulighederne for praktikforløb på institutterne forbedres, og jeg følger udviklingen nøje som dekan.”