Omnibus prik

Stort fald i antallet af laborantpraktikanter på AU

På under et år er antallet af laborantpraktikanter på AU faldet fra sytten til seks. Dermed kan universitetet få svært ved at rekruttere kvalificeret personale til laboratorierne fremover.

En af de få. Malene Brogaard er laborantpraktikant hos Institut for Bioscience og en af de heldige, der nåede at få en praktikplads i hus, inden AU skar ned på praktikpladserne i laboratorierne. ”Flere af mine medstuderende har ikke fået en praktikplads. Laborantuddannelsen i Aarhus lider meget under de begrænsede antal praktikpladser på AU,” fortæller Malene Brogaard, der er færdiguddannet til oktober. Indtil da arbejder hun på sit eksamensprojekt, hvor hun tester en ny metode for at se, om den fremover kan anvendes i laboratoriet. Udover det almindelige analysearbejde passer hun planterne, kontrollerer køleskabe og frysere, står for oprydning og opvask i laboratoriet og går til hånde på forskellige forskningsprojekter og feltarbejder.

Universitetsledelsen besluttede sidste år, at det fra 1. januar er institutterne, og ikke som hidtil en central pulje, der skal finansiere laborantpraktikanternes løn. Det har resulteret i et massivt fald i antallet af praktikanter på AU. En opgørelse fra AU HR viser, at AU i november sidste år beskæftigede 17 laborantpraktikanter. Det tal er på under et år faldet til fem praktikanter på Science and Technology og en  på Health, der er de to hovedområder, som beskæftiger laborantpraktikanter. Årsagen til faldet er, at hovedparten af praktikantstillingerne ikke blev genopslået.

Bekymrende udvikling

Anni Christensen, der er laboratoriekoordinator på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, var sidste år ansvarlig for instituttets otte praktikanter. I år er der ingen praktikanter på instituttet, og den udvikling bekymrer hende.

”De manglende praktikanter giver et rekrutteringsproblem. Tidligere har vi rekrutteret blandt egne praktikanter, som har erfaring med huset og kender til forskningsverdenen. Men fremover kan vi blive nødt til at rekruttere fra det private.”

Hendes kollega, laborant Bettina Winther Grumsen fra Institut for Biomedicin, beskriver samme udvikling:

”Det er gået ned ad bakke med antallet af praktikanter, siden det blev udmeldt, at institutterne selv skulle betale. Før havde vi en praktikant på Institut på Biomedicin og en på Institut for Retsmedicin. Men nu har vi kun én praktikant tilbage på Health, og den praktikstilling bliver formentlig ikke genopslået.”

Hun er ligeledes bekymret for, at talentmassen kommer til at mangle.

”Det stopper fødekæden. Jeg må konstatere, at forskerne foretrækker laboranter, der er uddannet her, fremfor de, der er uddannet i industrien. Vi arbejder typisk projektorienteret og i forskningsgrupper, hvorimod laborantarbejdet i industrien kan være mere rutinepræget. Så det kan blive svært at rekruttere nogle, der med det samme er kvalificeret.”

Forpligtet til at uddanne laboranter

De to laboranter peger også på, at AU både som forskningsinstitution, der benytter sig af laboranter, og som uddannelsesinstitution er moralsk forpligtet til at være med til at uddanne kvalificerede kandidater.

”Vi bør forpligte os til at tage praktikanter og betale dem fra centralt hold,” siger Anni Christensen.