Omnibus prik

Voxpop: Hvis vi siger Studenterrådet, hvad siger du så? Og hvad med dit fagråd?

Omnibus har været en tur rundt på campus for at undersøge, hvor udbredt kendskabet til Studenterrådet og fagrådene reelt set er blandt de studerende på AU.

Louise Watson, jura, 10. semester

”Studenterrådet varetager de studerendes interesser. Jeg kender dog ikke rigtigt mit eget fagråd – det burde jeg jo egentlig sætte mig ind i.”


Henrik Lundorff, statskundskab, 10. semester

”Jeg siger Heidi Klokker og Danmarks Største Fredagsbar. Derudover synes jeg, de har været gode til at råbe op om de strukturelle ændringer, som fremdriftsreformen medfører. Der har Studenterrådet klart gået foran, hvilket de ansatte kunne have lært noget af. Mit fagråd er Statsrådet.”


Carina Cupit, molekylærbiologi, 3. semester

”Jeg kender nogle af dem, der sidder i rådet. Blandt andet bor jeg på gang med Allan Vesterlund, politisk er han ret rød, så jeg er glad for ham som repræsentant. Jeg kender slet ikke til mit eget fagråd.”


Esben Odgaard, latin, 10. semester

”Øhm … Jeg ved ikke så meget om dem, bare, at de varetager de studerendes interesser. Det er et godt spørgsmål med mit fagråd, jeg har glemt deres navn, men de er samlet for de klassiske studier.”


Anne Loft, jura, 11. semester

”Jeg kender ikke rigtigt til Studenterrådet eller mit fagråd, men jeg følger heller ikke så meget med i den slags.”