Sådan fordeler heatene sig til årets Kapsejlads
Til udtrækningsfesten i fredags i Klubben blev det afgjort, hvordan fordelingen af de tre indledende heats i den 35. udgave af Kapsejladsen tager sig ud, når arrangementet løber af stablen 25. april.

Med godt og vel en måned til kampstart er årets Kapsejlads lige om hjørnet. I mellemtiden træner festforeninger på livet løs ved søen i Universitetsparken for at fintune deres hakke, snurre og sejle-teknik.
I fredags blev det ved udtrækningsfesten i Klubben bestemt, hvordan første del af kampen om Det Gyldne Bækken ser ud for dette års 12 dystende foreninger.
Finalen består af vinderne fra de tre indledende heats og den bedste andenplads.
Første heat:
- Bane 1: UMBI, Medicinsk Fredagsbar - Umbilicus
- Bane 2: PF, Politologisk Forening, statskundskabs festforening
- Bane 3: PROFUS, VIA Campus Aarhus C
- Bane 4: SL, Studenterlauget (BSS)
Andet heat:
- Bane 1: ØF, Økonomisk Forening
- Bane 2: FUT, Ingeniørernes festudvalg
- Bane 3: JUS, Juridisk Selskab, juras festforening
- Bane 4: APO, Apollonia, Tandlægeskolens festudvalg
Tredje heat:
- Bane 1: HUMBUG, Arts-fakultetets festforening
- Bane 2: BEERCEPS, Beerceps Maximus, Idrætsvidenskabs festudvalg
- Bane 3: PSYK, Psykologi
- Bane 4: SIFFOS, Folkesundhedsvidenskabs festforening
Dommere:
- ALKYMIA, Kemis festforening, og Kurt Strandbar, DMJX’ festforening, er dette års dommere.
Sidste år vandt Umbilicus i finalen med Politologisk Forening på andenpladsen, Apollonia på tredjepladsen og PROFUS på fjerdepladsen.