10 myter og fordomme om Kapsejladsen

NJAAA: For at få svar på det har vi spurgt dem, der har prøvet det på egen krop, nemlig sejlerne. Ud af de 12 foreninger, som skal sejle til årets Kapsejlads, er ni af dem vendt tilbage på Omnibus’ henvendelse.

Syv af foreningerne fremhæver, at de har haft sygdom i større eller mindre grad, men ingen af dem vil hverken be- eller afkræfte, at det skulle være direkte på grund af vandkvaliteten i søen. Tværtimod fortæller både Apollonia (de tandlægestuderendes festforening) og Beerceps Maximus (idrætsvidenskabs festforening), at de ikke har oplevet sygdom i løbet af træningsperioden. Flere af foreningerne påpeger desuden, at de formentlig i højere grad bliver syge af at være våde og kolde på bredden end af selve søvandet.

JA: Der har igennem årene været mange bemærkelsesværdige rekvisitter i brug til den traditionsrige indmarch til Kapsejladsen, og flere af dem vil nok i dag gå under betegnelsen “det var en anden tid”. Men der er særligt to, som skiller sig ud fra mængden. Det gælder både i størrelse og i WTF-effekt. Til Kapsejladsen i år 2002 var der nemlig en vaskeægte elefant med til indmarchen, og blot få år senere bød Kapsejladsen på et andet eksotisk pattedyr, nemlig intet ringere end en dromedar.

PÅ INGEN MÅDE: Både før, under og efter Kapsejladsen er græstæppet en de mest omtalte og hårdt prøvede faciliteter i Universitetsparken. Derfor er det også nærliggende at høre fra gartnernes perspektiv, hvorvidt Kapsejladsen er en kilde til årlig frustration i gartnernes frokoststue. Til Omnibus svarer teamleder for Gartnerafdelingen, Stefan Boldsen Hansen, at det er korrekt, at Kapsejladsen er hård ved græsset, men det er ikke ensbetydende med, at de er frustrerede, tværtimod:

“Vi bruger meget tid på efterfølgende at reetablere parken med propning, topdressing og nye græsfrø. Det er et arbejde, vi gerne udfører, fordi vi alle skal være her. Det er rart, at parken bliver brugt, det er meningen med hele parken. Der er ikke meget ved at have en park uden gæster,” fortæller Stefan Boldsen Hansen og fremhæver det gode samarbejde med arrangørerne og det øvrige AU.

NEJ: Kapsejladsen har flere gange været til diskussion, både hvad angår dens størrelse, larmen, svineriet på dagen og ikke mindst, hvordan Kapsejladsen karambolerer med undervisning til gene for både elever, skemaplanlæggere og undervisere. 

Derfor kunne en oplagt løsning på sidstnævnte være at flytte Kapsejladsen til en fridag, så man undgår at påvirke undervisningen. Det spørgsmål havde universitetsledelsen oppe at vende på et møde i efteråret 2022. Her var konklusionen, at Kapsejladsen skal afholdes på en almindelig fredag med argumentet om, at “afholdelse af Kapsejladsen på en fridag medfører en for stor risiko på grund af det forventede tilskuerantal”, som det fremgik af mødereferatet.

NOGLE GØR - MEN IKKE ALLE: Kapsejladsen handler ikke udelukkende om, hvem der er de hurtigste til at hakke, snurre og sejle. Udover duellen til vands udspiller der sig også en kamp om, hvem der kan præstere den bedste banger til Soundboksen til lands. I den sammenhæng bruger foreningerne en masse ressourcer på at producere deres kapsejladssang såvel som en eventuel musikvideo. 

Omnibus har henvendt sig til de 12 foreninger for at høre, hvor meget de bruger på den famøse sangtradition i 2025. Fire foreninger har tilkendegivet deres udgifter, mens de resterende otte foreninger enten ikke har ønsket at oplyse det eller ikke er vendt tilbage på henvendelsen.

Blandt de fire foreninger er der stor forskel på, hvor mange penge man har brugt på at producere årest kapsejladssang. Politologisk Forening (statskundskab) er højdespringeren og fortæller, at de bruger på den gode side af et femcifret beløb. I den anden ende af skalaen beretter FUT (ingeniørerne), at de har nogle dygtige folk i foreningen og anvender den nette sum af 0 kroner. I midten af feltet finder vi Apollonia (tandlægerne) og Profus (VIA Campus C), der bruger henholdsvis et firecifret beløb og i omegnen af 5.000 kroner.

Lyrisk mudderkast og selvfedme på vers – lyt til årets Kapsejladssange

JA: Kapsejladsen bliver ofte beskrevet som “Nordeuropas største studenterarrangement”. Det skriver både DR i sin dækning af Kapsejladsen i 2024, Aarhus Universitet på sin hjemmeside og arrangørerne på årets begivenhed på Facebook. Omnibus har i den forbindelse gennemgået lignende studenterarrangementer ved universiteterne i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne, Estland, Letland og Litauen for at sammenligne.

Flere af de svenske universiteter har en kapsejlads. Det gælder blandt andet opgøret på vandet mellem universiteterne i Uppsala og Lund. Derudover skiftes Uppsala Universitet og Linköping Universitet til hvert andet år at afholde en studenterorkesterfestival, der minder meget om et karneval. Her samles i omegnen af 10.000 studerende og går gennem værtsbyen. I Danmark har Københavns Universitet en festival, der tiltrækker op mod 16.000 studerende og ansatte.

Fælles for studenterarrangementerne er, at ingen af dem tilsyneladende helt kan måle sig med Kapsejladsen og de op mod 30.000 fremmødte studerende. Men det er dog værd at bemærke, at dette tal også baserer sig på et skøn.

NEJ: Kapsejladsen er et omfattende arrangement at stable på benene, det kræver lange arbejdsdage med utallige mails og opkald. Derfor er det en klassisk formodning, at det er nødvendigt som arrangør at tage orlov eller udskyde fag for at få enderne til at mødes. 

Her svarer årets to arrangører Alex Umbi Bolding Loesch og Bjarke Bruun Lauritzen fra forretningsudvalget i Umbilicus til Omnibus, at de begge læser på fuld tid ved siden af rollen som arrangør for Kapsejladsen. Også tidligere arrangørere har givet udtryk for, at det ikke er nødvendigt at tage orlov.

På skuldrene af forgængere og frivillighed står arrangørerne af Kapsejladsen klar til at veksle flere måneders arbejde for én dags fest

JA: Det store spørgsmål, som trænger sig på hos mange studerende hvert år, er: Hvornår skal jeg komme til Kapsejladsen? Her må behovet for nattesøvn vejes op imod, hvor vigtigt det er med en god siddeplads med udsigt over søen, hvor det hele sker.

Hvis man virkelig gerne vil have en god plads ved søen, gælder det om at være på pletten ved 3-tiden. Det anbefaler flere af foreningerne, herunder SL, FUT, JUS, PF, UMBI, ved at sætte det som starttidspunkt for deres Facebook-begivenheder til eventet, og det viser anekdotisk erfaring fra Omnibus’ egne reportere i marken ved tidligere kapsejladser. Men kan man leve med en plads længere tilbage på græsset, behøver man ikke sætte vækkeuret så tidligt. Og sidste år opfordrede arrangørerne ligefrem til, at man ikke tog ind i parken for tidligt.

JA: Det er uden tvivl eftertragtet at komme til Kapsejladsen, hvor flere studerende møder op om natten og desuden betaler for at komme med til nogle af de mange afterparties. Men i forbindelse med Kapsejladsen i 2014 var det ikke de studerende selv, som skulle til lommerne, men Institut for Uddannelse og Pædagogik i Emdrup. Her finansierede DPU de godt og vel 20.000 kroner, som to busser pakket med over 70 studerende fra Emdrup kostede. Det skete på baggrund af et længere forarbejde foretaget af De Studerendes Råd.

JA: Universitetsparken er ikke et kønt syn, når de mange tusinde studerende er færdige med at heppe og drikke. Græsset (eller de sørgelige rester af græsset) er overdænget med aflagte festivalstole, tomme øldåser og snusstykker en masse. Derfor kunne man godt fristes til at tro, at en hjælpende hånd kunne være tiltrængt, når festen er forbi. Man her tager man fejl, hvis man spørger arrangørerne fra 2023:

”Det ville ikke give mening at skulle koordinere en oprydning med 30.000 mennesker. Det vil bare gøre alting mere besværligt, fordi folk skal ud af parken, og vi er sindssygt mange mennesker. Der er mange ildsjæle, som gerne vil være med til at skabe Kapsejladsen og også at rydde op efter den. I kraft af det kan vi have den struktur, hvor de få rydder op efter de mange. Vi gør det med glæde,” fortalte arrangør Lasse Juul Christensen til Omnibus.