Årets gang på Aarhus Universitet i det herrens år 2016

Hvordan vil du bidrage til at skabe stabilitet på AU? Sådan set et godt spørgsmål, især da det blev stillet, første gang Omnibus mødte den nye universitetsdirektør Arnold Boon, som 4. januar havde første arbejdsdag på Nordre Ringgade 1 i Aarhus.

”Jeg er indstillet på at give den en ordentlig skalle, og jeg går all in. Jeg satser på det lange, seje træk, når vi skal lave forandringer og sikre AU’s udvikling og økonomi. Når jeg har sat mig et mål, gør jeg alt, hvad jeg kan, for at nå det,” lød svaret fra Arnold Boon.

Så var vi ligesom i gang. Og det blev vi ved med at være:

”Så er det tid til at tænke stort,” annoncerede Omnibus i hvert fald kækt dagen efter Arnold Boons tiltræden i forbindelse med nyheden om, at Forskningsfondens Ejendomsselskab formedelst 807,5 millioner kroner havde købt det tidligere Århus Kommunehospital af Region Midtjylland. Sammen med Aarhus Universitet vil forskningsfonden skabe en helt ny campus. AU forventes at kunne rykke ind på arealet i 2019.

AU-studerende udvist fra Danmark

At det kunne ses som et udtryk for at tænke stort at udvise ingeniørstuderende Marius Youbi fra Danmark til Cameroun, fordi han ved siden af sine studier på AU i Herning i en periode havde arbejdet mere end de tilladte 15 timer om ugen, var der mange, der havde svært ved at få øje på. Både på universitetet og i det omgivende samfund. Men det var beslutningen fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og kl. 6.45 om morgenen 7. januar forlod Marius Youbi Danmark. Da Omnibus dagen før talte med ham, gav han udtryk for, at han til det sidste havde håbet på at blive i landet.

Historien om Marius Youbi fik dog en god slutning. Virksomheden KK Wind Solutions i Ikast valgte nemlig at ansætte ham som fuldt lønnet ingeniør i stedet for som praktikant. Den 31-årige studerende fik med den beslutning også mulighed for at færdiggøre sin ingeniøruddannelse i Herning, og Marius Youbi landede i Billund Lufthavn med en ny arbejds- og opholdstilladelse i baglommen 12. februar.

Professor tager bladet fra munden – og minister blæser af taburetten

Om søndagen i den samme uge nåede professor Jørgen E. Olesens kone at blive lidt utilfreds med professor Jørgen E. Olesen. Ikke fordi professoren fra Institut for Agroøkologi i Foulum prioriterede at optræde i medierne frem for som ellers planlagt i haven på matriklen i Viborg. Men fordi han havde accepteret at lade sig interviewe for rullende kamera on location i netop den have, der med konens ord lignede ”et bombekrater”, efter at professoren gennem et halvt år havde gjort forsøg på at omlægge den.

Foto: Lars Kruse

Konens utilfredshed var dog kun en svag krusning på overfladen. Det var derimod ikke den mediestor

der rejste sig på baggrund af Jørgen E. Olesens udtalelser om, at regeringen havde lavet et skønmaleri ud af de tal, som han og andre forskere havde leveret i forbindelse med politiske planer om en ny aftale på landbrugsområdet. Så kraftig var stormen, at Eva Kjer Hansen (V) 27. februar blæste ned fra den taburet, der er reserveret miljø- og fødevareministeren.

Hvilket fik den konsekvens, at den hidtidige uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) 29. februar overtog posten efter Eva Kjer Hansen, mens Ulla Tørnæs (V) blev ny uddannelses- og forskningsminister.                  

Et rum med plads til refleksion og ræsonnement

Også internt på AU blev der på samme tid skiftet ud på vigtige poster, da lektor Per Dahl fra Institut for Kommunikation og Kultur 1. marts overlod hvervet som fællestillidsmand for de akademiske medarbejdere til lektor Olav W. Bertelsen fra Institut for Datalogi.

”I bedste fald får man en lille smule indflydelse og er med til at sætte små accenter rundt omkring. Men det er ledelsen, der kører maskinrummet,” lød det afskedsvis fra Per Dahl i et interview, hvor han også pegede på flere af de problemer, som han ser på universitetet:

”Det største problem er, at universitetet mangler en offentlighed – et rum med plads til refleksion og ræsonnement – hvor vi som medarbejdere kan debattere AU-forhold. Det problem har vi ikke løst, og der er ikke udsigt til, at det bliver løst.”  

Ny formand for Studenterrådet

De studerende stod tillige over for en udskiftning på en vigtig post, nemlig posten som formand for Studenterrådet. Valget faldt på den 24-årige statskundskabsstuderende Mads Hareskov Jørgensen. Han fortæller i et tiltrædelsesinterview, at fremdriftsreformen var den direkte årsag til, at han besluttede for alvor at gå ind i studenterpolitik. Hareskov Jørgensen tiltrådte derfor passende på et tidspunkt, hvor han kunne være med til at sikre den mest lempelige implementering af fremdriftsreformen på AU.

Foto: Melissa Bach Yildirim

Skjortedyr og søde nørder

Ph.d.-studerende Anna Vedel fra Psykologisk Institut fortæller i begyndelsen af april i artiklen ’Fortæl mig, hvad du studerer, og jeg skal sige dig, hvem du er’, at hendes forskning viser, at der på gruppeniveau er markante forskelle på studerendes personlighed på tværs af studieretninger. Også de karaktertræk, der giver succes på de respektive uddannelser, er forskellige.

Omnibus foretog på den baggrund en helt igennem uvidenskabelig undersøgelse ved at nedsætte et panel af studerende på hvert af de fire fakulteter. De studerende blev bedt om at give los med deres fordomme om studerende på de andre fakulteter.

Illustration: Louise Thrane Jensen

’Skjortedyr med spidse albuer, filosofiske kunstnertyper, sundhedsfreaks og søde nørder’ hedder overskriften på artiklen, der blev resultatet af den uvidenskabelige undersøgelse; en artikel, der i øvrigt er den mest læste artikel på Omnibus i år. Som det fremgår af overskriften, er der plads til fordomme blandt de studerende, men læs fordommene i deres sammenhæng; op fra linjerne stiger der nemlig en udefinerlig fornemmelse af en egen solidaritet med ’de andre’.

En glad rektor

Maj, du søde milde var tidspunktet, hvor universitetsledelsen og mange andre på universitetet med spænding så frem til resultatet af den første Psykisk APV siden den katastrofalt ringe Psykisk APV, der blev gennemført i 2012. Rektor Brian Bech Nielsen noterede sig med glæde i et interview, at tingene på flere punkter havde forandret sig til det bedre i den mellemliggende periode, men han var sig også bevidst, på hvilken baggrund han udtalte sig:

”Generelt er der på flere parametre sket en fremgang i forhold til sidste APV. Det er altid glædeligt, når tingene går i den rigtige retning, men det skulle det nu også gerne, for den sidste APV var ikke ligefrem en dans på roser, og der er stadig rigtig meget at arbejde videre med,” sagde rektor om sin overordnede reaktion på tallene i rapporten.

Foto: Lars Kruse

Rektor havde også med stor interesse læst medarbejdernes vurdering af universitetets øverste ledelse.

”Jeg skal da heller ikke lægge skjul på, at jeg var glad for at se, at billedet havde bevæget sig i den positive retning i forhold til sidste APV,” sagde Brian Bech Nielsen.

Grafik: Astrid Reitzel

Kun 11 procent af medarbejderne var i 2012 enige eller delvist enige i, at universitetsledelsen er lydhør over for medarbejdernes synspunkter. Og kun 13 procent af medarbejderne tilkendegav samme år, at de var enige eller delvist enige i, at universitetsledelsen klart kommunikerer begrundelserne for sine beslutninger. Disse tal var steget til henholdsvis 29 procent og 34 procent i 2016. 

”Men eftertanken melder sig også, for så tårnhøje er procenterne heller ikke, så det giver i hvert fald ikke anledning til at slække på indsatsen,” fortsatte rektor.

Ser ikke lyst på fremtiden

Den nye universitetsdirektør Arnold Boon havde ligeledes med stor interesse læst resultatet af Psykisk APV for Enhedsadministrationen. Han måtte konstatere, at de administrative medarbejdere ikke ser lyst på fremtiden. På den baggrund tilkendegav han i Omnibus, at administrationsledelsen har en opgave i forhold til at skabe klarhed om opgaver og sikre mere effektive arbejdsgange. Hvorimod tillidsrepræsentanter pegede på en grundangst for at blive fyret som en af de primære årsager til de lidet optimistiske toner fra administrative medarbejdere, når talen falder på fremtiden.

”Flere besparelser hænger stadig over os som en tung sky de næste år. Jeg oplever, at der blandt medarbejderne har indlejret sig en grundangst for at blive fyret i næste fyringsrunde. Man dukker nakken og gør ikke opmærksom på problemer, fordi man ikke vil være en brokrøv,” lød det således fra Anne Vedsted, der er tillidsrepræsentant for AC-TAP’erne i AU Uddannelse.

Illustration: Louise Thrane Jensen

Anne Vedsted blev bakket op af Helle Colding Seiersen, der er fællestillidsrepræsentant for HK’erne på AU. Hun mente nemlig også, at omstruktureringer, besparelser og manglende mulighed for at se sit næste karriereskridt ligger til grund for de administrative medarbejderes dystre syn på deres fremtidsudsigter.

”Vi oplever, at arbejdet i administrationen er meget driftstungt, og når der så ikke er defineret klare karriereveje, kommer vi let til at sidde med følelsen af, at man sidder, hvor man sidder.”

En trist rektor

Summa summarum besluttede universitetsledelsen på baggrund af resultaterne af APV’en at sætte fokus på specielt fire punkter, nemlig stress, anerkendelse, daglig ledelse foruden mobning og chikane – herunder gentagne tilfælde af grov og nedladende tone, som man i år for første gang havde spurgt til i APV’en. Seks procent af de medarbejdere, der havde besvaret spørgeskemaet (svarende til 350 medarbejdere) havde angivet, at de havde været udsat for grov og nedsættende tone gentagne gange inden for de seneste 12 måneder. Hvad angår det sidste, fortalte Brian Bech Nielsen:

”Det gør mig trist. Vi repræsenterer et lærd stade med et meget højt uddannelsesniveau, og så kan jeg ikke rigtigt forstå, at man ikke kan opføre sig dannet. Det synes jeg er et paradoks.”

Grafik: Astrid Reitzel

Vi skal lade det stå hen i det uvisse, hvad man i Uddannelses- og Forskningsministeriet har ment om de studerendes tone de mange gange, de har demonstreret deres utilfredshed med fremdriftsreformen.

Hvad angår implementeringen af den udskældte reform, vedtog universitetsledelsen de regler for studiefremdrift, som efter sommerferien ville komme til at gælde for alle studerende på AU. AU’s prorektor for uddannelse Berit Eika gav udtryk for, at fremdriftsreformen version 2.0 er væsentligt bedre end version 1.0. Især var prorektor tilfreds med, at tvangstilmeldingen er afskaffet. Formand Mads Hareskov Jørgensen fra Studenterrådet var mere lunken i sin overordnede vurdering af reglerne.

Spareplan til 280 millioner kroner

Kort før sommerferien fremlagde universitetsledelsen en plan om besparelser på 280 millioner kroner for bestyrelsen. En plan, som ledelsen havde arbejdet med, fordi AU’s indtægter falder de kommende år som følge af regeringens besparelser på forsknings- og uddannelsesområdet. Bestyrelsen nikkede til planen, der skal udmøntes over de næste fire år, og medarbejdere og studerende gik på sommerferie med besked om, at først efter ferien ville de få at vide, om de ville blive ramt af de kommende besparelser, og i givet fald hvordan det ville ramme dem.

Skilsmissen, der endelig kom

Der havde længe været knas i ægteskabet. Det var ikke, fordi de ikke holdt af hinanden og børnene, for det gjorde de. Og de har også kæmpet for at få det til at fungere. Men parterne trivedes ikke, så der var ingen vej uden om en skilsmisse på Institut for Erhvervskommunikation. Fra årsskiftet forlader erhvervssprogene instituttet på BSS og flytter over til Arts for at slå pjalterne sammen med kultursprogene. En beslutning, som bestyrelsen endelig nikkede til på sit møde i juni.

Foto: Melissa Bach Yildirim

Fakultetsledelsens plan om at nedlægge Institut for Erhvervskommunikation og flytte de resterende medarbejdere til Institut for Virksomhedsledelse mødte dog så meget modstand fra medarbejderne, at den måtte vente. Fakultetsledelsen og medarbejderne blev i efteråret enige om vilkårene for sammenlægningen med Institut for Virksomhedsledelse, og bestyrelsen nikkede i december til planen og satte dermed et punktum i sagen – og for Institut for Erhvervskommunikations eksistens som selvstændigt institut.

Velkommen tilbage fra ferie – vi napper lige 800 kroner af din SU

Solbrændte og med fregner på næsen vendte de studerende tilbage fra ferie til nyheden om, at regeringen ville skære SU-stipendierne fra 5.100 til 4.300 kroner om måneden og give studerende mulighed for at låne mere i stedet. En fair og robust model skabt med inspiration fra de øvrige nordiske lande, lød det fra uddannelses- og forskningsministeren, som på det tidspunkt hed Ulla Tørnæs.

De studerende var ikke overraskende uenige. Og det lod de ministeren forstå på et debatmøde i Stakladen. Og senere ved demonstrationer flere steder i landet i oktober.

Foto: Lars Kruse

Farvel til en kampråbende dekan

Fregnerne på næsen var heller ikke nået at blegne, før det blev kendt, at der fremover ville blive lidt mere stille i dekanatet på Health. Dekan Allan Flyvbjerg havde fået nyt job som direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, og fakultetet tog sidst i september afsked med sin kampråbende dekan.

Tovtrækning om tavshedspligt

’AU-forskere er foreløbigt forbeholdne’ var titlen på den første artikel i det, der skulle blive en længere føljeton i Omnibus med universitetsforskeres forsknings- og ytringsfrihed som overordnet tema. Sagen har handlet om de ulovlige standardkontrakter, som universiteterne hidtil har indgået med blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet, når forskere har udført rådgivnings- eller forskningsopgaver for en styrelse eller et ministerium. Ulovlige, fordi forskerne her er blevet pålagt en tavshedspligt, som der ikke er hjemmel til i lovgivningen.

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen måtte gang på gang slå fast i artikler i Omnibus, at de udkast til nye standardkontrakter, som ministeriet udarbejdede i forbindelse med en revision af kontrakterne, på afgørende punkter stadig ikke var i overensstemmelse med lovgivningen.

Først kort før jul lød det i en mail fra Oluf Jørgensen til Omnibus: ”Det ser ud til, at den sidste væsentlige knast er fjernet. Så efter et langstrakt forløb er det lykkedes at få nye standardkontrakter, der ikke er i strid med lovreglerne.” Hvad offentlighedsrådgiveren mener med det, og hvad der er konsekvenserne af ordlyden i de nye standardkontrakter, tager Omnibus fat på i det nye år. 

Og æresdoktoren er … en mand

Ved årsfesten i september udnævnte AU traditionen tro fire nye æresdoktorer. Omnibus lavede en gennemgang af de æresdoktorer, der gennem tiden er udnævnt på AU, og den viste, at hæderen typisk går til mandlige forskere. Kun fem ud af 110 æresdoktorer er kvinder. Og samme tendens gør sig gældende ved andre hædersbevisninger uddelt af AU. En tilståelsessag, lød det fra rektor, der lovede at gå praksis efter i sømmene. 

Illustration: Louise Thrane Jensen

Studenterrådet stod for skud

Om Studenterrådet kom ud af årets universitetsvalg – hvor de studerende blandt andet skulle vælge to nye medlemmer til AU’s bestyrelse – med æren i behold, blev også et diskussionsemne. Resultatet af de studerendes valg til bestyrelse plejer nærmest at været givet på forhånd: De to pladser i bestyrelsen går til Studenterrådets spidskandidater.

Men i år havde Artsrådet trukket så mange stemmer, at kandidaten øverst på rådets liste fik den ene plads i bestyrelsen. Det fik Artsrådets liste til at trække sig. Dermed gik begge mandater alligevel til Studenterrådets to spidskandidater. Mangel på respekt for de studerendes stemmer og for demokratiet på AU, lød kritikken fra studenterforeningerne Frit Forum og KS – den borgerlige studenterforening.

Også juraprofessor Jørgen Albæk Jensen, der er formand for Aarhus Universitets valgudvalg, var ude med en opsang: ”Vi kan ikke forhindre kandidaterne i at trække sig, for de studerende har ikke som de ansatte tjenestepligt til at deltage i kollegiale organer. Men det er mangel på respekt for en demokratisk proces og det valg, der er afholdt,” sagde formanden til Omnibus.

I spidsen for 170.000 studerende

Kort efter var Studenterrådet igen godt stof i forbindelse med nyheden om, at næstformand Sana Mahin Doost var blevet valgt som ny formand for Danske Studerendes Fællesråd og dermed kommer til at stå i spidsen for 170.000 studerende. Med sig i ledelsen af de studerendes landsorganisation tog hun Studenterrådets formand, Mads Hareskov Jørgensen, som blev valgt som næstformand.

50-års jubilæum

Samtidig kunne en dame i sin bedste alder, HK-klubben ved AU, fejre 50-års jubilæum med fest i Aulaen og med taler af blandt andre rektor Brian Bech Nielsen, universitetsdirektør Arnold Boon og LO-formand Lizette Risgaard. Omnibus havde inden jubilæet hevet fat i fem HK’ere for at få dem til at tegne et portræt af deres faggruppe. I den forbindelse blev de spurgt om, hvad der er det værste og det bedste ved at være HK’er på AU.

Uddannelsesadministrator Didde Kjær Vaaben fra Administrationscenter Health pegede på sine gode kolleger og alsidige arbejdsopgaver som noget af det bedste. Om det værste sagde hun:

”Det er lønnen. Det føles som at få et girokort i stedet for en lønseddel, ha ha.”

”Julen varer længe, koster mange penge …”

December bankede på døren på AU, og i det nye tiltag fra Omnibus – en månedlig guide over nogle af de mange events på universitetet – lød det i indledningen af decemberudgaven:

”I december måned kan du danse med drag queens, møde den franske ambassadør, få en snak med en hjemløs om livet på gaden og jule igennem.”

Også mere traditionelle julebegivenheder fandt sted. De studerende holdt julerevyer, der i øvrigt også som noget nyt blev anmeldt i Omnibus. Festforeningen TAAGEKAMMERET på ST gik Luciaoptog.

Foto: Anders Trærup

Og såvel danske som internationale studerende fik som sædvanlig en invitation fra studenterpræsterne til at holde traditionel dansk jul med internationalt krydderi i Studenterhus Aarhus. Universitetshistoriker Palle Lykke kravlede op på loftet. Ikke for at dyppe sleven i risengrøden, men derimod for at fortælle historier om AU, der nok er en agtværdig dame – men også en dame med en fortid. Og i Foulum varmede medarbejderne op til julefrokost med det årlige nisseløb.

Foto: Melissa Bach Yildirim

Ballade i familien

Ingen jul uden ballade i familien. Studenterforeningen Kritisk Profil havde i forbindelse med en traditionsrig juledag på Institut for Statskundskab inviteret til ’et brag af en fest i det eksklusive Aleppo – den sønderbombede by, hvor FN aldrig lukker festen’.

Og så var freden forbi. Rektor Brian Bech Nielsen indskærpede på AU’s facebookside, at ”lignende” tilfælde ikke vil blive tolereret fra universitetets side. ”I kan således forvente, at lignende tilfælde vil føre til, at foreningens arrangementer fremover ikke vil kunne holdes på universitetet,” skrev rektor på AU’s facebookside.

Som begrundelse for sin beslutning skrev Brian Bech Nielsen: ”Det er en vigtig dimension i studenterlivet, at studerende kan mødes i studenterforeninger og fredagsbarer. Selvom der på universitetet skal være højt til loftet, skal arrangementer holdes på en måde, så andre IKKE bliver krænket, som det var tilfældet i denne sag.”

Meget andet kunne være fremhævet i denne kavalkade, som for eksempel at vi har fået en ny regering. Uddannelses- og forskningsministeren i den nye regering hedder Søren Pind. Selv kalder han sig fremtidsminister, så af den og mange andre grunde tør Omnibus godt sætte en flaske bobler på, at der også bliver nok at tage fat på i 2017.

Glædelig jul og fantastisk nytår!