Arts-dekan vil have bugt med kritikernes ’hit'n'run’-manøvre og inviterer alle interesserede til dialog
Den seneste tids debat om pseudoforskning har særligt kredset om forskningsmiljøer, der på AU hører under fakultetet Arts. Dekan Johnny Laursen er bekymret over kritikken af kønsforskning og kvindelige forskere, samt at kritikerne ikke lytter til forskernes genmæle. Han ønsker derfor åbenhed og dialog med alle interesserede.
Sagen kort
Den 21. marts udgiver Berlingske en kronik af Morten Messerschmidt og Henrik Dahl med titlen: Antividenskab vinder ind på universiteterne – det må og skal slås ned. I kronikken gives der udtryk for utilfredshed over for Universiteternes ledelser, der tillader, at ”antidemokratisk pseudovidenskab maser sig frem på universiteterne”. Disse pseudovidenskaber er blandt andre migrationsforskning og kønsstudier, som, Henrik Dahl og Morten Messerschmidt mener, er forskningsfelter befængt med aktivistisk forskning. På det grundlag indkalder DF og LA Ane Halsboe-Jørgensen til en forespørgselsdebat.
Den 28. maj ender forespørgselsdebatten med en vedtagelsestekst. Den lyder på, at der ikke må ”forekomme ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.” Vedtagelsesteksten stemmer Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne igennem. Under debatten hænger Henrik Dahl flere enkeltpersoner ud.
Den 6. juni bringer politikken debatindlægget ”Ane Halsboe-Jørgensen, fortæl os, hvor og hvornår vi har bedrevet noget, vi ikke må?’, underskrevet af 262 forskere. Dette, skriver de, ser de sig nødsaget til, da flere af deres kollegaer melder sig syge på grund af personvendt chikane, som den politiske mistro til forskningen afføder, og derfor omgås færre forskere medierne. Samtidig mener de ikke, der er problemer med deres forskning, og at de bliver hængt ud ”på løse påstande i medierne og fra Folketingets talerstol.”
Senest har over 3600 forskere skrevet under på et åbent brev til Ane Halsboe-Jørgensen, der opfordrer hende til at trække sin støtte til vedtagelsesteksten.
Kom og se ved selvsyn, hvad der foregår her på stedet. Sådan lyder opfordringen fra dekan ved Arts, Johnny Laursen, rettet mod alle interesserede – herunder ikke mindst skeptikere og kritikere.
Dele af den humanistiske forskning har den seneste tid lagt ryg til diverse anklager om at være pseudoforskning, aktivistisk forskning eller politisk forskning. En kritik, som blandt andre er ført frem af folketingspolitikerne Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) i landsdækkende medier og sågar fra Folketingets talerstol. Kritikken har ikke alene været rettet mod forskningsmiljøer og -institutioner; navngivne forskere har også stået for skud.
Men kritikken har ikke stået uimodsagt, forskere og universitetsledelse har også blandet sig i debatten. Det gælder også dekan Johnny Laursen, der både via debatindlæg og fra sin Twitter-konto har blandet sig aktivt. Nu tager han et nyt middel i brug - nemlig den åbne dør.
For dekanen er det vigtigt at vise åbenhed og transparens. Derfor har han opfordret ministeren og politiske ordførere til at komme på besøg i forskningsmiljøerne, som er blevet omtalt i den offentlige debat. For at de kan møde forskerne ansigt til ansigt og selv danne sig et indtryk af de forhold, fakultetet har.
”Vi vil gerne tage imod besøg, uanset om det er minister, ordfører, andre folkevalgte eller journalister, der har en interesse. Nu åbner universiteterne igen, så synes jeg, det vil være fint at åbne dørene for alle dem, der har en bekymring,” siger Johnny Laursen:
”Men det er naturligvis også for at sige, at hvis nogen reelt har de her bekymringer, så skal de have en mulighed for at tilkendegive dem over for os på universiteterne. De kan også ved selvsyn kunne orientere sig om, hvad det er for nogle felter, der bliver arbejdet med, og hvilke arbejdsgange der sikrer kvaliteten. Men de risikerer samtidig at miste nogle fordomme.”
’Hit'n'run’-manøvre
Når Arts-dekanen finder denne debat så alvorlig, at han ser grund til så direkte at åbne for dialog, skyldes det den intimidering, forskere oplever, ved at magtfulde politikere fra Folketingets talerstol navngiver forskere, som ikke har mulighed for at tage til genmæle, fortæller Johnny Laursen.
Johnny Laursen finder det generelt ikke problematisk, at forskere bliver navngivet i den offentlige debat, det er en del af at stå ved sin forskning. Men det er måden, det er blevet gjort i denne debat, der bekymrer.
”Jeg opfatter det som meget bekymrende, at enkelte forskere eller forskningsmiljøer hænges ud, og når de responderer – med hvad jeg indtil nu kun har set som sagligt genmæle – er der ingen respons tilbage fra kritikerne. Det betyder, at kritikerne får lov at mistænkeliggøre forskerne uden at stå til regnskab for deres påstande,” siger Johnny Laursen:
”Det bliver en hit'n’run-manøvre, og det oplever vores forskere som meget ubehageligt.”
Dekan er bekymret for sammenhæng
Arts-dekan Johnny Laursen har opmærksomt fulgt debatten om politikernes indblanding i forskningen og iagttaget dens konsekvenser, og tidligere i juni satte han i et debatindlæg i forskermediet Science Report ord på sine bekymringer.
Her skrev dekanen blandt andet ”at det i særlig grad er kvinder, som bliver udsøgt som mål for offentlige forsmædelser, chikane og ubehagelige personlige henvendelser. Forskerne er heller ikke forskånet for personangreb af racistisk karakter. På en række forskningsfelter er dette desværre blevet ret almindeligt. Det er desværre også en udpræget tendens på det fakultet, som jeg har ansvaret for”.
LÆS OGSÅ: Filmen knækkede for AU-forskere, da regeringen støttede op om erklæringen
For dekanen fylder særligt kritikken af kønsforskningen og kvindelige forskere. Og sammenhængen bekymrer ham.
”Kritikken har været i gang et stykke tid, og vi kan se, at det er bestemte personer, som målretter deres kommunikation imod kvindelige forskere,” siger Johnny Laursen.
Kønsstudier var fakultetsledelsens ønske
På AU har særligt kønsstudier været udsat for kritik. Det er ikke en uddannelse, men et arbejdsmarkedsrettet tilvalgsfag, som studerende kan vælge på deres bacheloruddannelse. På tilvalget i kønsstudier arbejder de studerende med spørgsmål som 'Hvordan kan vi forstå forholdet mellem køn, race, klasse, etnicitet og religion?' Eller 'Hvordan hænger forestillinger om køn sammen med de historiske, politiske, sociale og geografiske kontekster, de er udviklet i?'
Netop dette tilvalgsfag var genstand for kritik i Dansk Folkepartis kulturudspil fra april i år. Her nævner partiet faget Kønsstudier på AU som et af ”skøre eksempler på venstreradikal pseudovidenskab”. Faget bliver nævnt i sammenhæng med, at DF indstiller uddannelses-og forskningsministeren til at undersøge omfanget af kønsstudier i Danmark på de videregående uddannelser.
LÆS OGSÅ: Kritik af køns- og migrationsforskning bekymrer studerende på Arts-fakultetet
Kritikken preller dog af på dekan Johnny Laursen. Han fortæller, at tilvalgsfaget blev etableret på AU efter særligt hans og fakultetsledelsens ønske.
”Vi ser det som en vigtig kompetence i forhold til fremtidens arbejdsmarked. Jeg kan se, at både arbejdsgivere og andre gode kræfter lægger stor vægt på et arbejdsmarked, der er inkluderende over for alle køn og identiteter,” siger dekanen:
”Det er vigtigt at sige, at kønsstudier ikke er blevet til, fordi bestemte fagmiljøer vil lave et bestemt fag. Tilvalgsfaget er blevet til, fordi ledelsen har bedt medarbejdergrupper fra forskellige faggrupper om at etablere tilvalgsfaget.”
Rektorer deler bekymring
Johnny Laursen har flere gange været i medierne med sine holdninger. Blandt andet skrev han sammen med rektor Brian Bech Nielsen et debatindlæg i Altinget om, hvordan uddannelses- og forskningsministeren sår tvivl om sin opbakning til forskningsfriheden.
Også rektorer fra andre af landets universiteter har meldt sig ind i debatten. På Twitter skriver rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, at ”det er uacceptabelt, når forskere intimideres og chikaneres til tavshed. Forskning skal være genstand for debat og dialog. Det er forskernes videnskabelige forpligtelse at drøfte uenighed. Det kræver, at de tør stille resultater frem for offentligheden. Punktum”.
Også formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter og rektor på DTU, Anders Overgaard Bjarklev, har på universitetets hjemmeside skrevet et indlæg, hvor han forsikrer om, at han personligt vil kæmpe for forskningsfriheden.
”Jeg er derfor oprigtigt bekymret for vedtagelsens konsekvenser, hvis det betyder, at I vil afholde jer fra at deltage i debatten for at undgå at blive trukket gennem den store kritik-mølle eller udskamning fra Folketingets talerstol, blot fordi I forklarer resultaterne af jeres forskning eller forsker i emner, som nogle politikere ikke synes, der skal forskes i. Det vil vi som samfund kun blive fattigere af”, skriver Anders Overgaard Bjarklev.
Rektoren for DTU henviser til den vedtagelsestekst, som et flertal i Folketinget i slutningen af maj tilsluttede sig. En erklæring om, at ledelserne på universiteterne skal sikre, at der ikke forekommer ensretning, og at politik ikke forklædes som videnskab.
Korrekturlæst af Charlotte Boel
Sagen kort
Den 21. marts udgiver Berlingske en kronik af Morten Messerschmidt og Henrik Dahl med titlen Antividenskab vinder ind på universiteterne – det må og skal slås ned. I kronikken gives der udtryk for utilfredshed over for universiteternes ledelser, der tillader, at ”antidemokratisk pseudovidenskab maser sig frem på universiteterne”. Disse pseudovidenskaber er blandt andre migrationsforskning og kønsstudier, som Henrik Dahl og Morten Messerschmidt mener er forskningsfelter befængt med aktivistisk forskning. På det grundlag indkalder DF og LA Ane Halsboe-Jørgensen til en forespørgselsdebat. Den 28. maj ender forespørgselsdebatten med en vedtagelsestekst. Den lyder på, at der ikke må ”forekomme ensretning, at politik ikke må forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik”. Vedtagelsesteksten stemmer Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne igennem. Under debatten hænger Henrik Dahl flere enkeltpersoner ud. Den 6. juni bringer politikken debatindlægget Ane Halsboe-Jørgensen, fortæl os, hvor og hvornår vi har bedrevet noget, vi ikke må?’ underskrevet af 262 forskere. Dette, skriver de, ser de sig nødsaget til, da flere af deres kollegaer melder sig syge på grund af personvendt chikane, som den politiske mistro til forskningen afføder, og derfor omgås færre forskere medierne. Samtidig mener de ikke, der er problemer med deres forskning, og at de bliver hængt ud ”på løse påstande i medierne og fra Folketingets talerstol”. Senest har over 3.600 forskere skrevet under på et åbent brev til Ane Halsboe-Jørgensen; brevet opfordrer hende til at trække sin støtte til vedtagelsesteksten.