AU's syn på ytringsfrihed er til debat: Ytringsfrihed går forud for hensynet til den enkelte

"Det er den enkeltes opgave at bestride ideer eller holdninger, som de ikke kan lide eller er uenige i. Ytringsfriheden går forud for hensynet til, at den enkelte ikke føler sig stødt".

Sådan lyder det blandt andet i Aarhus Universitets udkast til en tekst, der har til formål at formulere, hvordan universitetet værner om ytringsfriheden.

Papiret er skabt, efter at Ytringsfrihedskommissionen – som i 2017 blev nedsat af regeringen – i 2020 i en betænkning blandt andet anbefalede universitetsledelserne at kigge på, hvordan forsknings-, informations- og ytringsfriheden kan styrkes.

I universitetsledelsens udkast lægges der da også vægt på, at forskningsfrihed, tankefrihed og ytringsfrihed er grundlæggende elementer for universitetet.

"På Aarhus Universitet skal der være plads til en mangfoldighed af synspunkter, holdninger og ideologier inden for gældende retlige rammer, og i såvel den akademiske debat som undervisningen skal ideer og tanker frit kunne diskuteres", står der.

Professor og tidligere medlem af kommissionen bakker op 

Rune Stubager, professor i statskundskab på AU, har siddet med i Ytringsfrihedskommissionen og var med til at udgive betænkningen. AU's udkast er forbilledligt klart, mener han.

"Fra min position som medlem af kommissionen synes jeg, det her er et rigtigt vigtigt papir. Der er nogle ting, som jeg synes kunne skrives klarere, og en ting, der mangler. Men den position, som papiret overordnet tager, er forbilledligt klart på det her punkt, havde jeg nær sagt," siger han.

Det, som nogle i debatten om krænkelser beskriver som et safe space – et miljø med ligesindede, hvor man ikke skal frygte at blive generet – er ikke det, som AU skal være, pointerer Rune Stubager. Tværtimod.

"Hvis vi skal kunne fungere som universitet og løfte vores opgave med forskning og undervisning, jamen så er det måske på nogle punkter i virkeligheden et unsafe space i den forstand, at vi jo har som en del af vores opgave at udsætte folk for nye perspektiver og ting, som de ikke kender til i forvejen."

"Og det kan godt være, at noget af det opfattes som ubehageligt, og noget, som nogle er uenige i, og noget, nogle mener, vi ikke burde sige, men så er det den, der oplever det, som har til opgave at komme med argumenter imod det. Man kan aldrig komme til den position, hvor der er noget, der ikke kan siges – så længe det holder sig inden for loven, selvfølgelig," siger Rune Stubager.

Bekymringer om krænkelsesdebatten

Grunden til, at Ytringsfrihedskommissionen overhovedet anbefalede universiteterne at kigge på ytringsfriheden, skyldes to forskelligt diskussioner, fortæller Rune Stubager.

Den ene del handler om krænkelsesdebatten. Rune Stubager nævner blandt andet, at ledelsen på Københavns Universitet i 2018 kom med et nyt regelsæt om håndtering af oplevede krænkelser. Her var omdrejningspunktet, at universitetet altid skulle tage udgangspunkt i den krænkede parts oplevelser. En farlig tilgang, mener Rune Stubager.

"Med andre ord: Hvis én kom og sagde, at vedkommende var blevet krænket, så var det der, vi startede. Det vil jo kunne ende i noget, der nærmer sig omvendt bevisbyrde: At man som den anklagede skulle bevise, at man ikke har krænket en. Men det ville jo så i øvrigt stort set være umuligt, for hvis folk sagde, de var krænkede, var det jo det, de var," siger han.

Det ledte kommissionen videre til endnu en debat, som dengang var startet på KU. Nemlig hvordan man på universitetet kan tale om køn, etniske minoriteter og seksuelle minoriteter.

Det tegnede for kommissionen nogle bekymrende perspektiver. Stubager nævner frygten for, at en forsker kan blive presset på sit område, hvis vedkommende forsker i noget, som nogle oplever som krænkende eller stødende.  

Et nyere eksempel er kommet fra Sussex i England, hvor professor Kathleen Stock sidste år endte med at sige op efter hetz fra studerende og nogle af sine kolleger. Stock mener, der kun findes biologiske køn, og det blev af nogle opfattet som transfobisk. Men andre så det problematiske i, at universitetet ikke beskyttede hende mod hetzen.

"Jeg ved, at det er en del af baggrunden (for teksten i papiret, red.). Det var i hvert fald noget, dekanen nævnte, da teksten blev introduceret i Akademisk Råd."

"Og det er så, hvad der sker i udlandet. Man kan nævne tilsvarende ting fra USA. Det er heldigvis ikke kommet til Danmark – endnu, skal man så måske sige. Nogle af tankerne ligger jo altså og ulmer nogle steder. Og dekanen nævnte også, at de ind imellem møder en tøven, når de taler med studerendes organisationer, i forhold til hvad vi egentlig kan sige og gøre," siger Rune Stubager.

Forskeres mundkurv

Den anden del drejer sig om betydningen for forskeres muligheder for at udtale sig om deres forskning, når de samarbejder med parter uden for universitetet, som betaler dem for deres arbejde. Her har der været eksempler på forskere, som har fået mundkurv på, og det fik advarselslamperne til at blinke i kommissionen.

"På AU var der jo for et par år siden diskussioner om de her mundkurve, som forskere var blevet pålagt om deres resultater. Og endda nogle gange dobbelte mundkurve, så de ikke engang måtte sige, at de var blevet pålagt ikke at udtale sig om det. Og der var fuldstændig enighed i kommissionen om, at det dur jo ikke," siger Rune Stubager.

LÆS OGSÅ: Universitetsledelserne må stå samlet om at værne om forskningsfrihed

Professoren har blandt andet foreslået, at teksten bliver mere klar på det punkt.

"Herfra hvor jeg sidder på BSS, har jeg gennem Akademisk Råd selv foreslået en tilføjelse til papiret. Der har jeg foreslået, at man kan skrive noget om, at man ikke kan pålægge forskere tavshed om deres egne forskningsresultater på nær i undtagelsestilfælde og af afgrænset varighed. Det mangler i papiret, der er sendt i høring," siger han.

Høringsfristen for papiret er 1. marts. Det behandles endeligt i bestyrelsen 7. april.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.