Besparelser på TECH: 30 medarbejdere fyres, og 50 har sagt ja til fratrædelsesordning

I mandags havde medarbejdere på Faculty of Technical Sciences (TECH) på Aarhus Universitet fået besked om at sidde klar ved telefonen, på Teams eller at møde ind på deres kontor. Det var nemlig dagen, hvor institutlederne på TECH skulle uddele parthøringsbreve til de medarbejdere, der som konsekvens af millionbesparelserne på TECH skal afskediges.

I alt fik 30 medarbejdere fordelt på institutter og i administrationscenteret at vide, at de står til at blive fyret. Ud over de varslede fyringer er der på fakultetet indgået en lang række aftaler om frivillige fratrædelser og aftaler om nedsat tid og senioraftaler. Samlet omfatter det cirka 50 medarbejdere.

Som sidste tiltag for at spare på lønomkostningerne bliver 20 stillinger nedlagt og derfor ikke genbesat.

Fakultetet blev i marts pålagt at spare 70 millioner kroner for at få budgettet i balance i 2022. 50 millioner kroner skal findes inden for myndighedsområdet, mens de resterende 20 millioner kroner skal findes på ingeniørområdet. 

LÆS OGSÅ: Sparerunde på TECH: Sådan skal millionerne findes på institutterne

Svær mandag morgen

Tillidsrepræsentant på Institut for Agroøkologi, Johannes Ravn Jørgensen, der repræsenterer videnskabelige medarbejdere og administrative medarbejdere med akademisk baggrund (JA, DM, PharmaDK, IDA og KS), beskriver det som en svær mandag morgen, der var præget af en trykket stemning. På Institut for Agroøkologi havde instituttets 270 medarbejderne fået besked om at sidde klar ved telefonen mellem klokken 8 og 9, hvor institutleder Jørgen E. Olesen ville kontakte de berørte medarbejdere.

I alt blev der på instituttet uddelt 4 partshøringsbreve, og derudover er der indgået aftale med 22 medarbejdere om fratrædelsesordninger, seniorordninger eller nedgang i arbejdstid. Heraf har 6 medarbejdere opsagt deres stilling for at gå på pension, 6 har indgået frivillig fratrædelse fra udgangen af 2021, 6 går ned i tid, og 4 har indgået aftale om en seniorordning med fastsat slutdato. Samlet stod Institut for Agroøkologi over for at skulle spare 10 millioner kroner, hvoraf 2,5 millioner dog var planlagt ved starten af året.

”Det er et enormt antal medarbejdere på vores institut, der bliver berørt af besparelserne. Samtidig har vi ikke hørt, at strategien og ambitionen bliver ændret på baggrund af de her besparelser,” siger Johannes Ravn Jørgensen og fortsætter:

”Og de medarbejdere, der ikke er blevet berørt af besparelserne, føler i momentet en lettelse over ikke at miste deres job, men den lettelse bliver afløst af en ny bekymring for, hvem der skal overtage alle de arbejdsopgaver, som stadig skal løses. Samtidig er der en bekymring, om det er sidste gang, vi skal igennem en sparerunde. På den måde berører det alle medarbejdere.”

LÆS OGSÅ: Sparerunde på TECH: Tillidsrepræsentanter er overraskede og kritiserer ledelsen for at have svigtet

Institutleder på Institut for Agroøkologi, Jørgen E. Olesen, siger, ”at instituttet ikke mister deciderede forskningsområder” som konsekvens af besparelserne, men at områder vil blive nedprioriteret. Hvilke områder kan institutlederen ikke komme nærmere ind på.

Generationskløft på Agroøkologi

Men på Institut for Agroøkologi, der holder til i både Foulum nær Viborg og Flakkebjerg nær Slagelse, er en anden problemstilling også blevet tydelig, nemlig den generationskløft, der hersker på instituttet.

”Vi har mange medarbejdere, der har været her længe og har nået en alder, hvor de kan se sig selv i en fratrædelsesordning. Den høje gennemsnitsalder kombineret med besparelser over en lang periode betyder, at aldersfordelingen er svækket. Vi har overvægt af ældre medarbejdere, fordi vi har haft lav tilgang af nye,” siger Jørgen E. Olesen.

LÆS OGSÅ: 168 yngre AU-forskere til politikere: Stop årlige nedskæringer på klima- og miljøforskning

Ifølge institutlederen er generationsskiftet den allerstørste udfordring, som instituttet nu står overfor. En udfordring, som er rigtig svær at håndtere sammen med besparelser, siger han.

”Det er en udfordring, hvordan vi får italesat for yngre forskere, at dette er et interessant og perspektivrigt område, når vi skærer i det. Så sent som den anden dag talte jeg med en udenlandsk, yngre forsker, der spurgte ind til besparelserne, og jeg frygter, det kan blive et problem rekrutteringsmæssigt,” siger Jørgen E. Olesen.

Mangler basisfinansiering

En stor del af opgaverne på Institut for Agroøkologi handler om myndighedsbetjening, som siden 2009 har været underlagt et omprioriteringsbidrag i form af årlige besparelser på 2 procent.

Institutleder Jørgen E. Olesen peger på, at omprioriteringsbidraget hvert år skærer i basisfinansieringen, som skal sikre faste seniorer på instituttet, der kan levere viden og løse opgaver i fremtiden. Det kunne for eksempel være myndighedsopgaver, som kræver mange års fagligt arbejde, indsigt i det danske samfund og forståelse for ministeriernes forventninger.  

”Når vi modtager bevillinger fra fonde, giver de ikke penge til fast personale. De kan finansiere løst ansatte som for eksempel ph.d.-studerende og postdocer, men for at vi kan løse alle opgaver, kræver det, at vi har seniorer ansat,” siger han.

EVALUERING AF OMNIBUS: Deltag i spørgeskemaundersøgelsen

Samme udfordring påpeger institutleder for Institut for Husdyrvidenskab, Klaus Lønne Ingvartsen. På instituttet i Foulum nær Viborg skal han finde besparelser for 5 millioner kroner. Han mener, at instituttet er skåret ind til benet og står i en situation, hvor det har behov for ressourcer for at sikre forskningskapaciteten på blandt andet grøn omstilling af landbruget.

”Det er vigtigt, at vi har ressourcerne til de højt kvalificerede medarbejdere på lektor- og professorniveau, der blandt andet forestår vores opgaver inden for forskning og myndighedsrådgivning. Vi kan ikke sikre kvaliteten kun ved løst ansatte, der bliver finansieret gennem projekter,” siger han.  

For Klaus Lønne Ingvartsen er denne fyringsrunde den fjerde på de – til oktober – 14 år, han har været institutleder.

På Institut for Husdyrvidenskab er 3 medarbejdere blevet varslet om fyring; dertil skal lægges 10 stillinger, som falder fra, enten fordi de ikke er blevet opslået, eller fordi der er indgået aftale om seniorordninger eller frivillige fratrædelsesordninger. Dermed bortfalder 13 stillinger på instituttet, der i alt har har cirka 200 medarbejdere.

Forløbet vil strække sig over måneder

Tæt på samme antal gør sig gældende på Institut for Miljøvidenskab. Her oplyser institutleder Carsten Suhr Jacobsen, at 12 medarbejdere er berørt ud af i alt 150 medarbejdere.

De fordeler sig på 6 varslede fyringer og samlet 6 årsværk ved frivillige fratrædelser, seniorordninger samt ved at nedlægge ubesatte stillinger. Samlet skulle instituttet spare 7,5 millioner kroner.

At antallet af berørte medarbejdere er landet på 12, kommer ikke som en overraskelse for Ole-Kenneth Nielsen, der er chefkonsulent ved Institut for Miljøvidenskab og tillidsrepræsentant (IDA).

”Det er, som vi havde frygtet på baggrund af udmeldingerne om den lønsum, der skulle spares på instituttet,” siger Ole-Kenneth Nielsen.

Han fortæller, at forløbet vil strække sig over måneder, for når den akutte situation afledt af fyringerne er lidt på afstand, skal ledelse og medarbejdere se på, hvordan opgaverne kan løses fremover med færre hænder at trække på. Og ikke mindst om der er en gangbar forretningsmodel for instituttet set i lyset af de fortsatte besparelser på 2 procent, som myndighedsområdet fortsat er pålagt fra politisk side.

”For ellers er det jo bare et spørgsmål om tid, før vi står i den samme situation igen,” konstaterer Ole-Kenneth Nielsen. 

Ole-Kenneth Nielsen var i marts sammen med tre andre tillidsrepræsentanter på instituttet afsender på et åbent brev, hvori de kritiserede universitetets ledelse og bestyrelse for at kræve besparelserne på TECH effektueret øjeblikkeligt, frem for at give institutterne mulighed for at opnå økonomisk balance over et par år.

LÆS OGSÅ: Tillidsrepræsentanter i åbent brev: "Det tager mange, mange år at opbygge stærke forskningsmiljøer, men de kan ødelægges på et kort øjeblik af uforstandig ledelse"

”Jeg står fortsat ved det, vi skrev. Det er en pludselig beslutning, som effektueres hurtigt, og det er urimeligt over for medarbejdere og forskningsmiljøer. Men det er ledelsens ret, og selvom vi er uenige, arbejder vi stadig sammen med ledelsen om at komme videre,” siger Ole-Kenneth Nielsen.

Flytning kan have haft betydning

På Institut for Bioscience, der havde et sparekrav på 8,5 millioner kroner, blev alle medarbejdere også bedt om at være tilgængelige mellem klokken 8 og 9 mandag morgen. Tillidsrepræsentant for det videnskabelige personale og administrativt personale med akademisk baggrund (DM, IDA), Beate Strandberg, fortæller, at tillidsrepræsentanterne på instituttet havde skrevet til alle medarbejdere, at de stod til rådighed under afskedigelsesprocessen, herunder som bisiddere ved uddeling af partshøringsbreve.

”Det er en svær situation, fordi vi ikke ses fysisk. Hjemmearbejde betyder, at vi ikke får snakket situationen igennem med kollegaerne, som vi for eksempel gjorde under fyringsrunderne i 2014 og 2016. Der findes ikke en god proces, men det kan være rigtig svært at sidde derhjemme, for det er ikke givet, at folk har nogen omkring sig,” siger Beate Strandberg.

Hun fortæller, at instituttet har indgået en del seniorordninger og frivillige fratrædelser. Her peger hun på, at den forestående flytning af Institut for Bioscience fra Silkeborg og Kalø til campus i Aarhus kan have haft betydning for det relativt store antal frivillige fratrædelsesaftaler, der er indgået.

Institutleder Ole Hertel vil ikke oplyse, hvor mange varslede fyringer og fratrædelsesordninger, der er indgået på Institut for Bioscience. I alt har instituttet omkring 275 medarbejdere.

Ole Hertel beskriver det som ”glædeligt, at det er lykkedes at indgå ’mange’ frivillige fratrædelser”.

”Det betyder, at vi har undgået mange fyringer. Derfor er det dog stadig sådan, at vi mister arbejdskraft, uanset om det er frivilligt eller ej. Når så mange mennesker forlader stedet, er der også opgaver, som i fremtiden ikke bliver løst. Det er en rigtig ærgerlig situation,” siger Ole Hertel, der ikke kan komme nærmere ind på, hvilke opgaver der i fremtiden ikke skal løses.

Besparelser findes ved ikke at genbesætte ubesatte stillinger

Tidligere har ledende sekretær Louise Fischer Koue ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning  fortalt, at sparekravet på 1 million kroner ikke indfries gennem fyringer, men ved at to ubesatte stillinger ikke vil blive genbesat.

Samme udmelding kom fra Institut for Fødevarer, hvor institutleder Michelle Williams tidligere har sagt til Omnibus:

”På instituttet vil vi ikke køre frivillige fratrædelser eller seniorordninger, da vi ikke kommer til at fyre personale.”

Ingen varslede fyringer på DCA

På Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) oplyser direktør Niels Halberg, at centeret har klaret sparekravet på 0,5 millioner kroner på drift i de kommende år, samt at to medarbejdere har ønsket en frivillig aftale om at gå ned i tid fra næste år.

DCE

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der skulle finde 0,5 million kroner, er ikke vendt tilbage på Omnibus’ henvendelse.

Forskelligt, hvordan ingeniørområdet indfrier sparekrav

Ingeniørområdet skal som nævnt finde besparelser for 20 millioner kroner. På Institut for Mekanik og Produktion, der skulle skære 1 million kroner af instituttets omkostninger, har det ikke været nødvendigt med hverken fyringer eller frivillige fratrædelser, skriver institutleder Anders Brandt i en mail.

Anderledes ser det ud på Institut for Bio- og Kemiteknologi, der skal spare 2,5 millioner kroner. Her oplyser institutleder Lars Ditlev Mørck Ottosen, at instituttet reducerer 3 stillinger, hvor 1 medarbejder er varslet om fyring, og 2 er frivillige fratrædelser.

På Institut for Elektro- og Computerteknologi vil institutleder Mikael Bergholz Knudsen ikke kommentere på hverken antallet af varslede fyringer eller frivillige fratrædelsesordninger. Instituttet skal finde besparelser for 3 millioner kroner.

Institut for Byggeri og Bygningsdesign, der skal spare 1,5 million kroner, er ikke vendt tilbage på Omnibus’ henvendelse.

Stillingsnedlæggelser i administrationen afledt af besparelser på institutterne

Det er ikke kun på institutterne, at besparelserne rammer. I Administrationscenter Nat-Tech mister 6 medarbejdere deres arbejde, mens 2 ledige stillinger ikke genbesættes.  

Administrationen har ikke været underlagt et bestemt sparekrav; stillingsnedlæggelserne er afledt af besparelser på institutterne, oplyser administrationschef Niels Damgaard Hansen.

For eksempel har institutter besluttet at nedlægge kantiner i henholdsvis Roskilde og Flakkebjerg, og derved mister fire kantinemedarbejdere deres arbejde. Alle fire var ansat i Administrationscenter Nat-Tech. 

”Derudover betyder personalereduktionerne på institutter i Roskilde og Flakkebjerg, at vi nedlægger to administrative stillinger. Nogle institutter har desuden givet udtryk for, at der er services, de ikke længere behøver fra administrationen. På den baggrund har vi besluttet ikke at genbesætte to vakante stillinger i administrationen i Aarhus,” siger Niels Damgaard Hansen.

Fakultetet TECH har ikke ønsket at oplyse et samlet overblik over fordelingen af de varslede fyringer på institutniveau. Ovenstående overblik er derfor skabt gennem direkte henvendelse til institutterne. Ikke alle institutter har ønsket at oplyse tallene til Omnibus.