Sparerunde på TECH: Tillidsrepræsentanter er overraskede og kritiserer ledelsen for at have svigtet

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Så sent som i oktober 2020 spurgte medarbejderrepræsentanter på et møde i fakultetets samarbejdsudvalg (FSU), om der var besparelser i sigte. Det var der ikke umiddelbart, lød svaret. Men nu skal fakultetet spare 70 millioner kroner. Det bliver modtaget med chok og frustration blandt medarbejderne, der i årevis har været underlagt besparelser.

05.03.2021 | Trine Marie Vestergaard og Marie Groth Andersen

Reaktionerne blandt medarbejderne er chok og overraskelse på de institutter, som bliver hårdt ramt af besparelserne på fakultetet TECH, der skal spare 70 millioner kroner. Arkivfotos: Lars Kruse og Jørgen Weber/AU Foto

Chok, overraskelse, frustration og mismod er nogle af de ord, der indrammer stemningen blandt medarbejderne ved de institutter ved Faculty of Technical Sciences, som nu står over for millionbesparelser. Det drejer sig især om de institutter, som blandt andet varetager myndighedsrådgivningen ved Aarhus Universitet, herunder Institut for Miljøvidenskab, Institut for Bioscience, Institut for Agroøkologi og Institut for Husdyrvidenskab.  

Spurgte direkte til besparelser i efteråret

Overraskelsen bunder ikke mindst i, at medarbejderne på et møde i fakultetets samarbejdsudvalg i oktober specifikt spurgte til, om der var besparelser i sigte i 2021. Hvortil meldingen lød, at det var der ikke umiddelbart. Men at fakultetet er presset på indtægtssiden på et par af institutterne med myndighedsbetjening, fremgår det af mødereferatet

I november er budget 2021 igen på dagsordenen i FSU, og her gør medarbejderrepræsentanterne opmærksom på, at budgettet var dagsordenssat uden bilag, og at der dermed ikke er nogen reel mulighed for at drøfte økonomien. På mødet her får de at vide, at budgettet for 2021 er på plads med hjælp fra AU. Men først på et ekstraordinært møde i FSU i december får medarbejderrepræsentanterne at vide, at fakultetet står over for en stor økonomisk udfordring. 

Og i mandags gik nyheden så bredt ud på fakultetet, da dekan Eskild Holm Nielsen meldte ud, at fakultetet samlet set skal spare 70 millioner kroner, hvoraf de 50 millioner skal findes på institutterne, der beskæftiger sig med myndighedsbetjening. Universitetsledelsen og AU’s bestyrelse har endvidere slået fast, at myndighedsområdet forventes at ’hvile i sig selv’ økonomisk fra 2022. De resterende 20 millioner kroner skal findes på de fire ingeniørinstitutter.  

LÆS OGSÅ: Faculty of Technical Sciences skal spare 70 millioner kroner – fyringer kan ikke undgås

Chok og overraskelse

”Stemningen er præget af chok,” lyder det umiddelbart fra Ole-Kenneth Nielsen, der er chefkonsulent ved Institut for Miljøvidenskab og tillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere og administrative medarbejdere med akademisk baggrund (IDA). Instituttet står over for et sparekrav på 7,5 millioner kroner.

”Det kommer fuldstændig bag på både os tillidsrepræsentanter og de øvrige medarbejdere, både at det er nødvendigt med en sparerunde og omfanget af besparelserne,” siger han. 

Også blandt de administrative medarbejdere vækker nyheden om de store besparelser overraskelse og bekymring, fortæller Charlotte Kler, der er projektsekretær ved Institut for Bioscience og tillidsrepræsentant for medlemmer af HK kontor ved TECH.

”Det kom fuldstændig uventet, og ingen havde forudset det,” siger Charlotte Kler.

Hun fortæller, at hun over de seneste år har lagt mærke til, at hvis folk er rejst eller gået på pension, er stillingerne ikke blevet genbesat. 

”Jeg har svært ved at se, hvor vi kan spare, så driften stadig kan opretholdes, for vi er skåret helt ind til benet,” siger Charlotte Kler.

Har længe været bekymret for økonomien i forbindelse med fakultetsdelingen

Ole-Kenneth Nielsen fra Institut for Miljøvidenskab fortæller, at medarbejderrepræsentanterne var bekymrede for økonomien i forbindelse med opsplitningen af fakultetet Science and Technology, der i 2020 blev opdelt i fakulteterne NAT og TECH. De har løbende spurgt ind til det i samarbejdsudvalgene. 

”Men vi blev beroliget med, at opsplitningen ifølge ledelsen ikke var tænkt som en spareøvelse. Det blev i stedet fremlagt som en mulighed for, at vi kunne opbygge vores konkurrenceevne,” siger Ole-Kenneth Nielsen.

Hurtig eksekvering betyder fyringer

Han anerkender ledelsens beslutning om at lade institutterne med myndighedsopgaver være selvbærende økonomisk. Og at ledelsen ikke længere vil kompensere for de årlige toprocentsbesparelser, som området er underlagt fra politisk side. Men at det skal ske inden 2022, stiller han og flere andre tillidsrepræsentanter sig kritiske overfor. 

”Det er en meget begrænset periode, vi har til rådighed til indfasning af besparelserne, og hvis ikke ledelsen giver os en længere overgangsperiode, vil det i praksis kun være muligt at opnå besparelsen ved at fyre folk. Derfor opfordrer vi ledelsen til at fordele besparelserne over en årrække,” siger Ole-Kenneth Nielsen. 

Risikerer at ødelægge forskningsmiljøer

Opfordringen har Ole-Kenneth Nielsen og tre øvrige tillidsrepræsentanter fra Institut for Miljøvidenskab sendt videre til rektor Brian Bech Nielsen og formand for AU’s bestyrelse Connie Hedegaard i et åbent brev, hvor de gør opmærksom på de ødelæggende konsekvenser, en hurtig eksekvering af besparelserne kan få for forskningsmiljøerne.

De skriver blandt andet: ”Fra vores synspunkt, så ville det have været mere fair at bede de pågældende institutter om at opnå en balance i 2024 eller 2025, og ikke insistere på at der skal være balance allerede i 2022 med mange afskedigelser som resultat. Det tager mange, mange år at opbygge stærke forskningsmiljøer, men de kan ødelægges på et kort øjeblik af uforstandig ledelse”.

Ledelsesmæssigt svigt

På Institut for Agroøkologi i Flakkebjerg ved Slagelse er lektor og tillidsrepræsentant Johannes Ravn Jørgensen meget på linje med sine TR-kolleger fra Institut for Miljøvidenskab. Han repræsenterer videnskabelige medarbejdere og administrative medarbejdere med akademisk baggrund (JA, DM, PharmaDK, IDA og KS) og kalder det et ledelsesmæssigt svigt, at ledelsen ikke har bragt orden i økonomien før nu. 

”Det er også et svigt, at universitetets ledelse ikke har forhandlet en bæredygtig kontrakt med Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om myndighedsbetjeningen,” siger han.

Samme melding kommer fra Beate Strandberg, der er tillidsrepræsentant for det videnskabelige personale og administrativt personale med akademisk baggrund (IDA) ved Institut for Bioscience. Instituttet skal spare 8,5 millioner kroner. Hvilket ifølge Beate Strandberg kommer som et chok, fordi de via samarbejdsudvalget i efteråret havde fået beskeden, ”at økonomien så fin ud”. 

”Vi er på ingen måde blevet advaret. Vi føler, det er et ledelsesmæssigt svigt på højeste niveau hos dekan og rektor, hvor den økonomiske situation har været kendt,” siger Beate Strandberg.

Onsdag var der frist for at indlevere forslag til, hvor besparelserne kan findes. På Bioscience er de kommet med et par forslag, fortæller Beate Strandberg.

Det ene er, at når forskere på Bioscience er vejledere for både bachelor- og kandidatstuderende på biologi og agroøkologi, modtager de ingen STÅ-midler. Her lyder forslaget, at vejledning i fremtiden skal give en indtægt.  

Det andet forslag er en større økonomisk satsning på området for grøn omstilling; en satsning, der skal komme fra universitetsledelsen. 

”Hvis vi tænker den grønne omstilling, har vi svært ved at se, at ingeniørområdet kan klare sig uden os. Det er vigtigt for de gode løsninger at have natur og miljø med. Derfor foreslår vi en pulje til at understøtte den grønne omstilling og samarbejdet på TECH mellem biologer, ingeniører, agro, fødevarer, miljø og husdyr,” siger Beate Strandberg.

Opråb til politikere

På Institut for Agroøkologi i Foulum mener lektor Goswin Johann Heckrath, der er tillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere (JA), at problemstillingen skal tages op på politisk niveau. 

”Der skal sendes et signal til ministerierne om, at den årlige toprocentsbesparelse på myndighedsbetjeningen ikke er bæredygtig i længden. Slet ikke når man ser den i forhold til det krav om medfinansiering, som i stigende omfang gælder mange eksterne bevillinger. Og at mange fonde kun er villige til at betale et begrænset overhead. Vi er med andre ord klemte på basismidlerne, for det nytter ikke, at vi er gode til at skaffe eksterne bevillinger, når de kommer med et medfinansieringskrav, som vi ikke kan betale,” siger han.  

Det perspektiv kan Ole-Kenneth Nielsen fra Institut for Miljøvidenskab også tilslutte sig.

”Man har sparet i en årrække uden at forvente, at opgaverne bliver mindre. Vores oplevelse er tværtimod, at området har fået større fokus. Så vi er presset, fordi der er stort fokus på miljø- og fødevareområdet både fra politikere, interesseorganisationer og medier. Så der er behov for et opråb til politikerne om, at man ikke kan få det, man gerne vil have, og samtidig skære to procent om året,” siger Ole-Kenneth Nielsen. 

Området ligger højt på internationale ranglister

Tillidsrepræsentanterne gør også opmærksom på, at både fødevare- og miljøområdet ligger højt på de internationale ranglister. Så sent som i torsdags brystede AU sig på Facebook af, at AU ligger på en 28. plads inden for området ’agriculture and forestry’ på ranglisten QS World University Rankings.

”Og på det seneste har vi set, at AU melder ud, at man vil skabe et center for bæredygtig omstilling af landbruget – det giver en del undren, at man satser her og samtidig udsætter området for hårde besparelser,” siger Johannes Ravn Jørgensen.

Underlagt besparelser i årevis 

Johannes Ravn Jørgensen gør desuden opmærksom på, at besparelser langt fra er et ukendt fænomen på de berørte institutter, idet myndighedsområdet som nævnt siden 2009 har været underlagt årlige besparelser på to procent fra politisk side. 

”Vi er langt fra vant til fede tider. Vi har siden 2009 oplevet besparelser på det, som universitetet betragter som vores basisbevilling (kontrakter med ministerier om myndighedsrådgivning og overvågningsopgaver for myndighederne, red.), og vi har været dygtige til at kompensere for det ved at hjemtage eksterne bevillinger. Men vi har også løbende været igennem tilpasningsrunder, som har trimmet organisationen,” fortæller Johannes Ravn Jørgensen. 

Institut for Agroøkologi har netop gennemført besparelser på 2,5 millioner kroner, blandt andet ved planlagt pensionering af medarbejdere, hvis stillinger ikke genbesættes. Det betyder, at sparekravet til instituttet, som først lød på 10 millioner, nu er sat ned til 7,5 millioner kroner. 

”Men det betyder jo også, at de lavthængende frugter allerede er plukket,” siger Johannes Ravn Jørgensen. 

Han nævner, at instituttet også står med en generationsudfordring, fordi flere medarbejdere er oppe i årene.

”Jeg kunne godt frygte, at vi – nu hvor man tilbyder fratrædelsesordninger og seniorordninger – mister kompetencer, som vi er afhængige af for at levere i forhold til forskning og myndighedsbetjening,” siger Johannes Ravn Jørgensen.  

Beate Strandberg fra Institut for Bioscience kritiserer, at ledelsen ikke tidligere har taget hensyn til de årlige besparelser på to procent på myndighedsområdet siden 2009. For eksempel mener hun, at besparelserne burde have resulteret i tilsvarende reduktion i opgaverne.

”Opgaverne er bestemt ikke blevet reduceret, og arbejdsbyrden er fastholdt på et meget højt niveau trods besparelser. Samtidig er vi et institut, som med fokus på natur og miljø i høj grad også søger private bevillinger, der ofte er med ringe eller ingen overhead; det fører også til belastning af økonomien. Derfor kommer vi ikke til at løse økonomien på den rigtige måde, hvis fokus kun er på myndighedsbetjeningen,” siger Beate Strandberg.

Dekan: Jeg har hele tiden sagt, at der var sorte skyer fremadrettet

Dekan ved TECH, Eskild Holm Nielsen, er på sin side overrasket over, at fakultetets økonomiske situation kommer som en overraskelse for tillidsrepræsentanter og medarbejdere. For han har hele vejen lagt den åbent frem på samarbejdsmøderne, siger han og understreger, at det netop er i samarbejdsudvalg og på institutterne, at dialogen om disse forhold hører til.

Dekanen anerkender, at økonomiprocessen har været præget af ubekendte, fordi delingen af fakultetets økonomi ikke var på plads, og fordi rammebetingelserne, som fastsættes af universitetsledelsen og bestyrelsen, først blev besluttet i december og i februar. 

”Det er rigtigt, at jeg har sagt på mødet i oktober, at der ikke var udsigt til besparelser i 2021, for det var der ikke. Den ubalance på 50 millioner kroner, der lå i budgettet, var dækket ind for 2021. Men vi kendte ikke rammebetingelserne for, hvordan underskuddet skulle håndteres i 2022-2024, fordi det endnu ikke var besluttet,” siger Eskild Holm Nielsen og fortsætter: 

”Men jeg har ikke over for medarbejderne i FSU lagt skjul på, at der var sorte skyer fremadrettet, og at vi har strakt elastikken så langt, som man kan. Og derfor har jeg svært ved at forstå deres overraskelse.”

Eskild Holm Nielsen understreger, at han har givet medarbejderne i FSU en ’minutiøs gennemgang’ af budgettet for 2021 på mødet i december, men budgettet for 2022-2024 måtte afvente beslutningen om rammebetingelserne for fakultetets økonomi på længere sigt, før han meldte mere konkret ud om besparelserne for 2022-2024.

”Som leder vil jeg nødig råbe 'Ulven kommer,' før jeg med sikkerhed kender omfanget. Og i december indkaldte jeg igen medarbejderrepræsentanterne i FSU til en fortrolig orientering om situationen. Så jeg synes, jeg har opfyldt betingelserne for at informere,” siger dekanen. 

Så når medarbejderne kalder det et ledelsessvigt, at de ikke i tide blev informeret om problemernes omfang, og at der ikke har været mere styr på økonomien, melder du hus forbi? 

”Jeg har ikke taget beslutninger i min tid som dekan, der har afstedkommet disse udfordringer. Problemerne bliver synlige ved delingen af ST-økonomien (fakulteteterne NAT og TECH hed tidligere Science and Technology (ST), red.), øgede omkostninger og fakultetets rammebetingelser, som jeg har begrænset indflydelse på som dekan. I år bortfalder bidrag modtaget fra de andre fakulteter i 2019-2020. Det er rammer, som – efter indstilling fra universitetsledelsen – først blev vedtaget af bestyrelsen i februar 2021.” 

Medarbejderne giver også udtryk for stor frustration over, at besparelserne rammer et område, som har stor politisk bevågenhed og spiller en central rolle i forhold til at levere vidensgrundlag for en grøn omstilling af samfundet, og at det er forskningsmiljøer, som også scorer højt på internationale ranglister. Kan du forstå denne frustration? 

”Ja, og jeg deler den også. Men igen må jeg sige, at den politisk besluttede, årelange toprocentsbesparelse på myndighedskontrakterne ikke længere kan håndteres med bidrag fra Aarhus Universitet. Det er nødvendigt, at økonomien på myndighedsområdet kan hvile i sig selv. Og her er rammebetingelserne med ministeriets fortsatte toprocentsbesparelser ikke en hjælp for os. Det forsøger vi at ændre på, men det kan ikke redde os nu og her.”

Ingeniørområdet kender endnu ikke deres budget

På ingeniørområdet er det færre millioner, der skal findes. Samlet skal der skaffes omkring 20 millioner kroner, men fakultetet har allerede fundet cirka 11 millioner kroner på blandt andet bygningsomkostninger og ved at skære i ph.d.-puljen. Derfor skal der findes cirka 8 millioner kroner i besparelser fordelt på de fire ingeniørinstitutter.

På Institut for Elektro- og Computerteknologi skal der findes 3 millioner kroner. Men det er som sådan ikke omfanget af besparelser, der undrer tillidsrepræsentant og seniorforsker Allan Leck Jensen. Han efterlyser i stedet at se budgettet for instituttet.  

Situationen er, at efter de to gamle institutter Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, som stod for diplomingeniøruddannelser, og Institut for Ingeniørvidenskab, som stod for civilingeniøruddannelser, blev samlet og splittet i fire nye institutter, er de enkelte budgetter endnu ikke kommet på plads. 

”Hverken vi eller ledelsen har budgettet. Så hvordan vores instituts budget ser ud, har vi ikke blik for, og derfor har det også været svært at komme med idéer til, hvor besparelserne kan findes,” siger Allan Leck Jensen. 

Samme melding giver Jens Peder Ulfkjær. Han er fællestillidsrepræsentant på TECH og tillidsrepræsentant på Institut for Byggeri og Bygningsdesign, hvor der skal findes 1,5 millioner kroner. Han fortæller, at de på instituttet ikke er kommet med forslag, fordi de ikke kender budgettets poster.  

Men han lægger ikke skjul på, at han er bekymret for, at besparelserne vil ramme diplomingeniørerne. 

”Der bliver tilføjet et betydeligt beløb fra ingeniørsatsningen, og pengene går primært til civiluddannelserne og bacheloruddannelserne. Jeg frygter, at pengene kommer til at gå fra diplomingeniørerne, og at kvaliteten af de uddannelser bliver dårligere,” siger Jens Peder Ulfkjær.

Dekan Eskild Holm Nielsen anerkender, at det er en vanskelig proces, når budgetterne for de enkelte institutter på ingeniørområdet endnu ikke er klar.  

”Budgetprocessen har været langstrakt, og vi har ikke kunnet udskille budgetterne for institutterne endnu. Men vi kender det samlede budget for de fire institutter, og vi ved, at der skal findes 20 millioner kroner. Heraf har fakultetsledelsen fundet de 11 millioner kroner, og så er det nu op til institutterne at finde de resterende 8 millioner kroner, som skal skæres af omkostningerne. Og ingeniørinstitutterne kender alle deres omkostninger,” lyder det fra dekanen. 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også