Klimaneutralt i 2040. Den overordnede ambition i Aarhus Universitets første klimastrategi, som AU’s ledelse godkendte i april, er ikke til at tage fejl af: Kursen er sat mod et bæredygtigt universitet. Og selvom de konkrete handleplaner, der skal bringe universitetet i mål, endnu ikke er vedtaget, ligger én ting fast: Rejsen dertil foregår ikke med fly. Tværtimod skal de ansatte vænne sig til at veksle boarding passet til en togbillet, når det er muligt – eller nøjes med 5G-nettet og holde møder via Teams.

Et af delmålene i klimastrategien er nemlig, at CO2-udledningen fra flyrejser skal reduceres med 30 procent. Alt efter, hvordan man opgør regnestykket, udleder de ansattes flyrejser mellem 6.150 og 12.619 tons CO2. Til sammenligning ligger udledningen fra AU’s forbrug af el, varme, kørsel i arbejdssammenhæng og sejlads med forskningsskibet AURORA tilsammen på 14.904 tons CO2.

LÆS OGSÅ: Aarhus Universitet skal være CO2-neutralt i 2040

Altså er det en ambition, der vil batte noget i klimaregnskabet. Men også en, der har vakt debat på universitetets kontorgange. I hvert fald var der næsten ikke et eneste af de høringssvar, de ansatte sendte ind med input til klimastrategien, som ikke kommenterede på det konkrete mål. Og alt fra, at AU skal arbejde for at fremme nattog i Europa til en intern klimaskat, blev foreslået som løsning.

Skal løses uden regulering

Hverken den sidstnævnte type midler eller detailstyring i det hele taget lægger AU imidlertid op til fra centralt hold, fortæller Susanne Søes Hejlsvig, der er specialkonsulent og en del af AU’s Sustainability Team, som understøtter implementeringen af klimastrategien.

”Vi vil ikke diktere fra centralt hold, hvordan målsætningen om at flyve mindre skal nås. Den konkrete beslutning om, hvordan man nedbringer flyrejser, ligger ude på fakulteterne og institutterne. Men den overordnede holdning fra universitetet er, at det kan løses uden reguleringer,” siger hun.

Ikke carte blanche til cruise control

At man ikke skal lovgive sig ud af udfordringen, betyder dog ikke, at fakulteterne og institutterne har carte blanche til at lade stå til og sætte brugen af fly på autopilot.

”Der er en bunden opgave om, at AU skal reducere CO2-udledning fra flyrejser med 30 procent. Der er fra ledelsens side stor tillid til, at man godt kan løse opgaven ude på fakulteterne, og at de ansatte rigtig gerne vil bidrage til at løse den. Men ledelsen følger op på, at målene bliver nået – og at der bliver lavet de nødvendige tiltag,” siger Susanne Søes Hejlsvig.

Når det er sagt, er det Susanne Søes Hejlsvigs oplevelse, at både studerende og ansatte udviser stor interesse i at bidrage til et mere bæredygtigt AU.

Coronavirus har vist, at vi kan omstille os

Selvom coronavirus på ingen måde har været en velkommen gæst, mener Susanne Søes Hejlsvig, at nedlukningen af samfundet har ændret synet på, hvad der kan lade sig gøre.

LÆS OGSÅ: Connie Hedegaard: Ny Klimastrategi er ikke bare en skrivebordsøvelse – den kommer til at ændre AU’s adfærd

”Coronavirussen har lært os, at vi kan omstille os. Vi skal væk fra en ’plejer’-holdning til, hvordan vi gør tingene. Hvis man skal til et møde i Bruxelles, der varer en time, skal man ikke per automatik bestille den første den bedste flybillet, men i stedet spørge sig selv, om det kan klares virtuelt.”

Med eksprestog til …

Selvom AU’s ledelse ikke vil blande sig i, hvordan fakulteterne og institutterne får nedbragt deres del af flytrafikken, er AU’s Sustainability Team i samarbejde med nogle af AU’s forskere i gang med at lave en såkaldt grøn guide, som skal give inspiration til, hvordan flyrejser kan erstattes med for eksempel en tur på togskinner.

Det vigtige er, at man ikke per automatik booker det første det bedste fly

”Vi kommer til at trække på vores forskeres faglige indsigt, men også på de ansattes konkrete erfaringer med for eksempel at rejse med tog i Europa,” siger Susanne Søes Hejlsvig.

Alternative transportformer er ofte dyrere end fly. Hvem skal afholde udgiften?

”Udgiften kommer til at ligge der, hvor aktiviteten er. Der er ikke nogen central pulje, man kan tappe ned i. Det bliver op til de enkelte fakulteter, hvordan de vil løse opgaven, men jeg har en formodning om, at flere vil lave virtuelle møder.”

I flere af høringssvarene udtrykker de ansatte bekymring over, at alternative transportformer ofte også er mere tidskrævende end fly. Hvordan sikrer man, at hensynet til klimaet ikke går ud over de ansattes work-life-balance?

”Det centrale er, at man som medarbejder, institut og fakultet må vurdere, hvilken løsning der fungerer dér. I nogle tilfælde vil en togtur heller ikke nødvendigvis koste mere tid, fordi man sparer tiden, man bruger i lufthavnen på at tjekke ind, stå i kø og komme gennem security, og for nogen er toget en fin arbejdsplads. Vi skal prøve os lidt frem og se, hvad der virker.”

Det stritter i hver sin retning – men udelukker ikke hinanden

Klimastrategien er ikke den eneste nye strategi, Aarhus Universitet har fået. I december 2019 vedtog ledelsen også en generel strategi for universitetet, der ligesom klimastrategien gælder frem til 2025. I den er et af delmålene, at AU skal arbejde for ’øget internationalisering’ og ’en styrkelse af det internationale engagement hos universitetets fastansatte forskere’.

Et oplagt spørgsmål er derfor, hvordan klimaambitionen om at rejse mindre harmonerer med det strategiske mål om at øge internationaliseringen.

”Jeg kan godt forstå, hvis man tænker, at det stritter i hver sin retning,” medgiver Susanne Søes Hejlsvig og fortsætter:

”Jeg siger heller ikke, at det bliver nogen nem opgave at nå begge målsætninger. Men de to mål behøver ikke at udelukke hinanden,” siger hun.

Susanne Søes Hejlsvig understreger, at forskerne selvfølgelig stadig skal have mulighed for at rejse med fly på konferencer.

”Det vigtige er, at man ikke per automatik booker det første det bedste fly. Vi kommer til at tænke kreativt, og man skal også tænke over, om man kan lægge flere rejseaktiviteter sammen, for eksempel konferencer, møder og feltarbejde, så man måske flyver færre gange, men er afsted i lidt længere tid,” siger hun.

Handleplan for 2020 klar til august

Ambitionen om at reducere CO2-udledningen fra de ansattes flyrejser er langt fra det eneste middel, AU vil tage i brug for at nå målsætningen om at blive CO2-neutralt i 2040. Klimastrategien lægger også op til en række indsatser inden for områderne campus, indkøb, affald – og flere inden for transport.

LÆS OGSÅ: AU-forskere vil udvikle model for klimaregnskaber til universiteter i hele verden

Præcist hvilke tiltag der bliver taler om, ligger imidlertid ikke fast endnu. Det bliver defineret i en årlig klimahandleplan, som universitetet løbende udarbejder. Den første, som gælder for resten af 2020, ventes at være klar i august, fulgt af planen for 2021 i november måned.

Korrektur: Charlotte Boel