Forskning i døgndrift, meget kolde frysere og kaffemaskiner sluger strøm: Ottecifret ekstraregning får AU til at spare på strømmen

I løbet af de seneste måneder har de fleste nok registreret de stigende elpriser.

Men hvor elregningen derhjemme måske er blevet hundrede eller flere tusinde kroner dyrere, så er skalaen på Aahus Universitet så mange gange større, at AU nu forventer en ekstraregning på 70-80 millioner kroner i år på grund af stigende elpriser.

På universitetet er det forskningen, der er den helt store strømsluger. Cirka 70 procent af elforbruget sker i laboratorierne, på supercomputere og andre forskningsformål. De resterende 30 procent bliver brugt på almindelig drift som lys, opvaskemaskiner, almindelige computere og lignende.

Den forventede ekstraregning kræver nu nye tiltag på universitetet, fortæller universitetsdirektør Arnold Boon.

”På Aarhus Universitet har vi allerede lavet mange tiltag for at lave energibesparelser, som en del af vores klimastrategi. Men de voldsomt stigende elpriser over de seneste uger har gjort, at vi nu er i en ekstraordinær situation, og så er vi også nødt til at lave ekstraordinære tiltag,” siger Arnold Boon og nævner et eksempel:

”Vi har mange laboratorier med ventilation, fordi der arbejdes med kemikalier. De kan køre døgnet rundt, fordi forskere nogle gange også vil forske om aftenen eller natten eller har nogle forsøg over lang tid. Men en del af den ventilation har nogle gange kørt i tomgang, når der ikke var forsøg. Derfor har vi sagt, at en mulighed kunne være, at laboratoriedrift er fra 06 om morgenen til 18 om aftenen, og så lukker vi ned indtil næste morgen. Medmindre forskerne selv aktivt angiver, at de har et forsøg, de vil køre om aftenen. Det er et af de tiltag, som vi regner med, vi kan spare en del på,” siger han.

Kan spare 10-15 millioner kroner

Planen er, at tiltagene skal nå at få indflydelse på elforbruget i år. Konkret forventer universitetet at kunne spare cirka 10-15 millioner kroner i år, hvis tiltagene lykkes. Samtidig er det forventningen, at tiltagene også vil have en positiv økonomisk effekt i 2023. 

Arnold Boon understreger, at et universitet lever af forskning, og derfor skal AU heller ikke lave for meget om på det område. Men tingene skal omvendt heller ikke køre i tomgang. Eksempelvis nævner han, at mange prøver fra forskning opbevares i frysere, der af og til er koldere, end de behøver at være.

”Vi har frysere, som egentlig burde stå på minus 18, som nogle gange bliver skruet ned til minus 25, så man er på den sikre side. Er der virkelig brug for det? Det er nogle gange lige det der ekstra, som koster meget. Vi har nogle frysere, som er på minus 80, og hvis alle lige skruer ekstra ned for at være på den sikre side, kan det koste meget ekstra i strøm. Det vil den tekniske chef også gå ind og udfordre,” siger Arnold Boon.

Alle kan bidrage

Det er åbenlyst på forskningsområdet, at de største omkostninger på el ligger. Men det betyder ikke, at den studerende eller ansatte ikke også kan bidrage til at spare på strømmen, lyder det fra universitetsdirektøren.

”Vi skal alle være bevidste om, at vi kan bidrage. Så det skal helst være sådan, at uanset hvor stort eller småt det er, så kan vi alle bidrage,” siger Arnold Boon.

Universitetet agter at lave en generel kampagne, der skal få alle de mange tusinde mennesker med daglig gang på AU til at tænke en ekstra gang over de små tiltag, der kan hjælpe.

”Derhjemme ved vi også godt, at vi egentlig ikke skal lade vores fjernsyn stå på standby, men vi gør det måske alligevel. Hvad nytter det, vil nogen sige, om jeg slukker min computer eller ej? Men vi har 10.000 medarbejdere, så hvis 10.000 medarbejdere husker at slukke for lyset, deres PC eller kaffemaskinen, og kun bruger den, når der er brug for det, så vil det også kunne mærkes,” siger han.

Fakulteterne kan ende med at betale regningen

Universitetsdirektøren nævner en række forhold, der er årsag til de stigende priser, herunder krigen i Ukraine og mangel på vandkraft i Norge. De fem fakulteter på AU har kun delvist budgetteret med den merudgift, de stigende elpriser giver. Det betyder, at de hver især nu skal finde pengene til de dyre elregninger. 

"Det er de enkelte fakulteter og enheder, der som udgangspunkt skal betale de ekstra eludgifter. Hvis noget bliver dyrere, så skal man finde besparelser på andre poster for at holde budgettet. Elpriserne er dog steget voldsomt over kort tid, og der er kun få måneder tilbage i 2022, så det kan være nødvendigt, at AU i vist omfang må trække på egenkapitalen," siger Arnold Boon. 

Det er nu fakulteternes tekniske chefer, der sammen med AU Bygninger og fagmiljøerne og fællesadministrationen skal igangsætte de tiltag, de finder relevante og effektfulde. Det betyder også, at det endnu er uvist, præcis hvor der skal spares. 

Korrekturlæst af Charlotte Boel