Anmeldt af: Sarah Kamille Amininejad Teilbrand, studerende på 6. semester af Æstetik og kultur med tilvalg i Dramaturgi og Diddi Struve Hansen, studerende på 4. semester af HA. Jur. og PR-ansvarlig for BSS-revyen.

Musik og lyd: Man bliver ”blown away” af musikkens høje niveau

Anmelderne er enige om, at bandet spillede så taget lettede på den gamle kaserne og var topprofessionelle i timing. Især arrangementet og udførslen af tre mandlige pædagogers klagesang over pædofilianklager, skrevet over Queens Bohemian Rhapsody, høster stor ros. Projektet var ambitiøst og ikke en tone blev sunget falsk. Desværre var der en del lydproblemer i første akt og i starten af anden akt, som stjal en punchline her og der og gik ud over et par af sangene. For Diddi Struve Hansen var lydproblemerne graverende nok til at trække karakteren ned på tre, mens Sarah Kamille Amininejad Teilbrand insisterer på topkarakter til bandet, lydproblemerne til trods.

LÆS OGSÅ: Statskundskabs julerevy 2016: Musikken skabte festen

Skuespil: Bedre samspil i anden akt

I begyndelsen af første akt synes vores anmeldere, at skuespillet virkede lidt stift, men de spillede sig varme undervejs og stod klart stærkere i anden akt. Sarah Kamille Amininejad Teilbrand beskriver det som om, at nogle af skuespillerne til at starte med hele tiden spillede en ny bold op af væggen, men uden at nogen greb den. Det blev de meget bedre til hen ad vejen. Skuespillerne får stor ros for kropssprog og mimik og for at være i stand til at spille mange forskellige typer roller i løbet af revyen.

Scenografi, kostumer og rekvisitter: Skal revyen med ind i the digital age?

Undervejs i revyen blev salens storskærm flere gange taget i brug, for eksempel til at vise hvad skuespillerne skrev på deres computer i forskellige sketch og til at vise introvideoen til en tredelt sketch om DR’s licensopkrævere. Vores to anmeldere er meget uenige om, hvorvidt det er et godt virkemiddel. Diddi Struve Hansen mener, at digitalisering er ok i moderate mængder, men at den ægte revyånd forsvinder, hvis det tager overhånd -  og det gør det her: Revy er teater, skærme er til Netflix og serier. Sarah Kamille Amininejad Teilbrand giver derimod stor ros for at blande medialiteterne, og ser det også som udtryk for et tilhørsforhold til Kasernen, hvor undervisning i flermedialitet fylder meget. Samtidig mener hun, at brugen af storskærmen er med til at understrege revyens fokus på digitaliseringen, og at det er modigt at lade revygenren udvikle sig og følge med den samtid, den skal skildre – og kritisere. Anmelderne er enige om, at de øvrige rekvisitter og kostumerne var lidt skrabede, men gjorde det, de skulle.

Sketch og sange: God underholdning uden berøringsangst, men den lårklaskende sjovhed mangler

Humoren får ros for at være samfundskritisk og spidde nogle af de tendenser, der er aktuelle for de studerendes generation. Samtidig havde mange af sketchene et klart politisk budskab om solidaritet og mangfoldighed, hvilket ifølge Sarah Kamille Amininejad Teilbrand er et klart plus og typisk for Kasernens miljø. Hun ser det som positivt, at de ikke er berøringsangste og tør tage mere betændte emner op som flygtningekrisen og pædofilimistanken til mandlige pædagoger.

LÆS OGSÅ: Psykologisk revy 2016 spidder selfie-generationen

Nogle af sketchene kunne dog med fordel være kortet ned, da revyen var meget lang – tre timer inklusiv pause. Diddi Struve Hansen giver ros for, at humoren er eftertænksom, og at sketchene kunne tolkes på forskellige måder, som for eksempel "Netdokter, Netdokter," der både er en kommentar til selvdiagnosticering og til fremdriftsreformen og uddannelsesbesparelserne. Dog efterlyser hun lidt flere sketch, hvor man klasker sig på låret af grin i stedet for bare at trække på smilebåndet. Her er anmelderne dog ikke helt enige: Sarah Kamille Amininejad Teilbrand skraldgrinede af de sketch, hvor humoren kørte lidt af sporet og blev absurd, som da Bahnsen fra DSB-reklamerne pludselig dukkede op i en Harry Potter-inspireret sketch.

Konklusion: God samfundskritisk humor, som for alvor letter med musikken

Ros for det gode skuespil og de utroligt dygtige musikere. Humoren er reflekteret og spids i sin samtidskritik, men mangler de hysterisk morsomme indslag. Lydproblemerne stjal en punchline her og der, hvilket trækker ned i den endelige karakter.