I fremtiden skal halvdelen af landets kandidatuddannelser ikke vare to, men ét år, og SU’en på kandidaten skal lånes hos staten og tilbagebetales. Sådan lyder nogle af forslagene fra Reformkommissionen, som onsdag præsenterede sine anbefalinger til et revideret uddannelsessystem, der skal bringe de nyuddannede nemmere ud på arbejdsmarkedet.

Reformkommission anbefaler at omlægge SU til lån på kandidaten og forkorte længden af kandidatuddannelser

Lektor i uddannelsespolitik- og styring på DPU, Katja Brøgger, er dog langt fra lige så sikker som kommissionen på, at ændringerne skulle kunne forbedre de videregående uddannelser.

Først og fremmest påpeger hun, at det danske samfund og dets udfordringer ikke kalder på mindre kompetence og kundskaber – tværtimod.

Jeg hører ikke fra erhvervslivet, at man ønsker mindre – men mere – kompetence.

”Hvis det nuværende udspil realiseres, tror jeg, det vil have den effekt, at vi får væsentligt flere unge med kortere uddannelser og med mindre internationalt udsyn, men spørgsmålet er, om det er det, der er efterspørgsel på. Det er jeg stærkt i tvivl om. Jeg hører ikke fra erhvervslivet, at man ønsker mindre – men mere – kompetence,” siger Katja Brøgger.

Mindre international kandidat og færre i studiejob

Et af kommissionens hovedforslag går på en forkortelse af kandidaten, men det indeholder en række konsekvenser, vurderer lektoren.

”Det er min vurdering, at den etårige, komprimerede fuldtidskandidat vanskeliggør to forhold: Dels er der tale om, at man vil have 75 ECTS ind på et kalenderår, hvilket gør det vanskeligt for de studerende at have studiejob ved siden af. Det kan i sig selv risikere at slå kontra på ambitionen om tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.”

”Dels ser jeg også en risiko for, at det bliver betydeligt mere vanskeligt at indgå i international mobilitet på disse korte, komprimerede studieforløb. Prestige og mulighed for internationalisering kan dermed risikere kun at komme de toårige kandidater til gode. Den udvikling synes jeg ikke er ønskværdig for et universitet, som er afhængigt af internationalt udsyn,” siger Katja Brøgger.

En omlægning af SU’en til lån – som regeringen selv onsdag meddelte ikke er en idé, der er groet i dens egen baghave – vil ifølge kommissionen ikke have nogen negativ indflydelse på den sociale mobilitet, fordi de studerende på det tidspunkt allerede er langt fremme i deres uddannelse. Det ser lektoren i uddannelsespolitik anderledes på.

Jeg er også bekymret for, at de studerende lander i regulære gældsfælder. Tilbagebetaling af studiegæld er allerede for nogle unge et problem.

”Udspillet risikerer at betyde en mindskelse af den sociale mobilitet på kandidatniveau, for hvem har råd til lånet? Jeg frygter, at social baggrund kan spille en rolle, og så har vi alligevel fået etableret et A- og et B-hold mellem dem, der ikke bare vil, men også kan og har råd til en lang kandidat, og dem, der ikke har. Jeg er også bekymret for, at de studerende lander i regulære gældsfælder. Tilbagebetaling af studiegæld er allerede for nogle unge et problem."

”For nogle studerende vil forældre sikkert kunne betale kandidaten eller i hvert fald understøtte de studerende, og så vil der være nogle, som ikke kan. Der frygter jeg en gældsfælde, og det ser vi også i andre lande,” siger hun.

Studerende tror ikke på kommissions forslag om SU-omlægning og kortere uddannelser: Besynderlig og dårlig timing

Lektor: Der er ikke brug for den her type reformer

Den overskyggende idé med de foreslåede reformer er, at de studerende skal få en tættere tilknytning til erhvervslivet og hurtigere komme i job som færdiguddannede.

Men ifølge Katja Brøgger er det allerede noget, som for eksempel Aarhus Universitet arbejder indgående med.

”Kommissionsrapporten opfordrer universiteterne til at lave mange flere praksisrettede tiltag. Men sagen er, at mange af disse praksisrettede tiltag allerede er implementeret på universiteterne. Og for bare at pege på vores eget universitetet har Arts igennem flere år udviklet det ene format efter det andet, der henvender sig til erhvervslivet."

Udspillet bærer på den måde præg af, at der i det forberedende kommissionsarbejde ikke har været den fornødne dialog med hverken erhvervslivet eller universiteterne.

”Det er for eksempel case competitions, projektorienterede forløb, company dating og meget mere. Netop de tiltag, som kommissionen efterspørger. Udspillet bærer på den måde præg af, at der i det forberedende kommissionsarbejde ikke har været den fornødne dialog med hverken erhvervslivet eller universiteterne. Det synes jeg er ærgerligt."

Så der er ikke behov for større reformer?

"Der er bestemt udfordringer nok i verden og i forhold til universiteterne, som vi kan tage fat på. Men forståelsen af problemerne og dermed også løsninger afhænger af den præmis, man stiller op. Kommissionsudspillet definerer behovet for ændringer med afsæt i markedets eller aftagernes formodede behov. Men selv hvis markedets efterspørgsel skal være præmissen, misser udspillet alligevel en vigtig pointe. I denne efterspørgselslogik er der ikke nødvendigvis sans for, at humanister for eksempel kan bidrage med noget, som erhvervslivet ikke vidste, at de behøvede. Hvis vi vil lave kandidater efter udelukkende kendte behov, så skal vi i hvert fald ikke regne med, at der følger innovation med. Det handler jo ikke bare om at arbejde med det, vi allerede ved, men at kunne tænke nyt og at finde ud af, hvordan man arbejder med at løse udfordringer på nye måder.”

Jeg ville ønske, vi kunne arbejde med vores universitetssektor på en måde, som ikke udelukkende er baseret på efterspørgselslogikken og dermed re-aktion fra universiteterne på de politiske udspil, men derimod på en visionær aktion fra en samlet universitetssektor.

”Så hvis du spørger mig, om der er brug for den her type reformer lige nu, så er svaret nej. Dels fordi vi endnu ikke kender den fulde effekt af den ledighedsbaserede dimensionering og den nye udflytningsplan. Dels fordi jeg ville ønske, vi kunne arbejde med vores universitetssektor på en måde, som ikke udelukkende er baseret på efterspørgselslogikken og dermed re-aktion fra universiteterne på de politiske udspil, men derimod på en visionær aktion fra en samlet universitetssektor. Hvad mener universiteterne er visionen for sektoren og ikke mindst for humaniora og samfundsfag?” siger Katja Brøgger.