”At indføre generelle adgangskrav på uddannelserne har mere symbolværdi end faglig værdi.” 

Sådan lyder meldingen fra studenterrådsformand Emil Outzen.

LÆS OGSÅ: Aarhus BSS indfører adgangskrav på 7

”Det er som om, universiteterne konkurrerer indbyrdes om at sætte den højeste barre for, hvem der kan komme ind på en uddannelse. KU indfører et snit på 6, og så skal AU lige lægge sig lidt højere og indføre et snit på 7 for at signalere, at her er det højeste faglige niveau,” siger Emil Outzen.

Studenterrådsformanden anfægter også, at beslutningen kommer fra ledelsen frem for at komme fra de lokale fagmiljøer. 

”Det er meget uhensigtsmæssigt med generelle adgangskrav, fordi det frakobler de lokale fagmiljøer og ikke tager udgangspunkt i situationen på de enkelte uddannelser.”

LÆS OGSÅ: Søges: De lidt mere egnede

Han nævner som eksempel uddannelsen Offentlig Politik og Økonomi, hvor ønsket om adgangskrav på uddannelsen kom fra studienævnet og netop var fagligt begrundet. hvilket for ham at se er langt mere spiseligt end generelle adgangskrav udstukket af fakultetsledelsen.

”For så kommer ønsket fra de studerende og ansatte og er udtryk for en faglig og studenternær vurdering,” siger Emil Outzen.

Både på Aarhus BSS og på ST argumenterer ledelsen for adgangskravet ud fra, at man fra begyndelsen vil afstemme forventninger med de kommende studerende og være tydelige omkring, hvad der kræves på uddannelserne. Er det ikke helt legitimt, at fakulteterne ønsker en sådan forventningsafstemning?

”Jo, men det kan man kommunikere på mange andre måder end ved at indføre et generelt og symbolsk karakterkrav.”

Hvordan?

”Man kan udbygge vejledningsportalerne og være tydelig omkring hvad der kræves på de enkelte uddannelser, når man holder U-days eller studenterpraktik.”

Bedre end det system, vi har nu

Ikke alle studerende er dog skeptiske over for det faktum, at to fakulteter på AU indfører generelle adgangskrav på alle uddannelser. Kim Risbjerg Madsen, der er formand for Konservative Studenter på AU ser både fordele og ulemper ved beslutningen.

”Fordelen er, at man sikrer, at studerende er bedre fagligt rustet til en universitetsuddannelse. Ulempen er, at et karaktergennemsnit er et meget generaliserende krav. Man kan jo have fået elendige karakterer i oldtidskundskab, som trækker en ned, selvom man har gode karakterer i matematik, og hvor kun sidstnævnte måske skal bruges i forbindelse med studiet. Men så er der jo stadig mulighed for at komme ind via kvote 2.” 

Når det er sagt, så Kim Risbjerg Madsen ligesom Emil Outzen hellere, at adgangskravene var mere fagspecifikke.

”Men løsningen med generelle adgangskrav er bedre, end det system vi har nu.”

Han tilføjer:

”Et snit på 7 er altså ikke særligt svært at få, og et gennemsnit er altså i høj grad udtryk for den generelle indsats, man lægger i sin uddannelse.”

Det siger du. Men man kan jo være blevet ramt af sygdom, dødfald i familien eller andre kriser, som har påvirket ens snit negativt.

”Ja, og jeg mener også, at man, efter at man har fået huen på, burde have mulighed for at forbedre sit snit ved at læse de fag op, som er blevet mærket af det. Det er vigtigt også at kunne hæve svage eller sårbare unge op.”

Så du gerne, at AU i lighed med KU, indførte generelle adgangskrav på alle uddannelser?

””Det ville være fint. Hvis ikke du har et snit på 6, skal du måske overveje, om du skal studere på universitetet.”