Styrelse trækker fredningen af Aarhus Universitet tilbage og genbehandler sagen
Efter en klage fra Bygningsstyrelsen, som ejer Aarhus Universitets bygninger, over Slots- og Kulturstyrelsens beslutning om at frede store dele af universitetet, bliver fredningen nu trukket tilbage og genbehandlet. Der er tvivl om, hvorvidt fredningen er omfattet af den anvendte bestemmelse i bygningsfredningsloven, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen, der beklager forløbet.
Det er ikke mere end halvanden måned siden, at Slots- og Kulturstyrelsen meddelte Aarhus Universitet, at den havde besluttet at frede dele af universitetet.
Det mødte kritik fra AU, der også i høringsperioden forinden havde gjort indsigelse mod fredningen blandt andet med henvisning til, at en fredning kan gøre det vanskeligt for universitetet at udvikle sig som uddannelsesinstitution.
Men nu er fredningen trukket tilbage. Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse. Det sker efter en klage over afgørelsen fra Bygningsstyrelsen, som på statens vegne udlejer bygningerne til AU.
Slots- og Kulturstyrelsen understreger, at den faglige vurdering af fredningsværdien af universitetet er uændret. Tilbagetrækningen sker derimod, fordi styrelsen har fundet ud af, at den anvendte bestemmelse i bygningsfredningsloven ”hviler på et hjemmelsgrundlag, vi ikke vurderer er tilstrækkeligt”.
I pressemeddelelsen beklager Slots- og Kulturstyrelsen sagsforløbet over for Aarhus Universitet.
”Fra styrelsen vil vi gerne over for både ejere og brugere af Aarhus Universitet såvel som alle øvrige involverede i fredningssagsprocessen beklage den ulejlighed, som sagsforløbet har givet anledning til”, udtaler direktør i styrelsen Jesper Hermansen.
Fredningen skal genbehandles
Fredningen trådte allerede i kraft, da universitetet blev indstillet til fredning. Men da fredningen nu er trukket tilbage, er universitetet ikke længere omfattet af fredningen.
Slots- og Kulturstyrelsen skal nu behandle sagen på ny.
”Styrelsen vil nu gå i dialog med Det Særlige Bygningssyn om, hvordan den rejste fredningssag bør gå videre herfra,” siger Jesper Hermansen.
Det var Det Særlige Bygningssyn, der indstillede bygningerne til fredning hos Slots- og Kulturstyrelsen. Det drejede sig om Universitetsparken og Vennelystparken, der fredes som selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Derudover skulle ni bygningskomplekser, som tilsammen består af 26 bygninger, have været fredet. Det drejer sig konkret om den første institutbygning, Naturhistorisk Museum, Hovedbygningen (med Aulaen), Bogtårnet, Tandlægehøjskolen, Stakladekomplekset, Institut for Matematik og Kollegium 4 og 7 med efor-bolig.
”Det er vigtigt for mig at understrege, at styrelsen fortsat mener, at Aarhus Universitet samlet repræsenterer overordentligt stærke arkitektoniske, landskabsarkitektoniske og kulturhistoriske værdier, som vi bør bevare. Universitetet blev blandt andet udpeget til den danske kulturkanon i 2006 som et markant og robust vidnesbyrd om, hvor smukt og humant en større struktur i en bymæssig sammenhæng kan udvikles i mere end 70 år,” siger direktør i Slots- og Kulturstyrelsen Jesper Hermansen.
I begyndelsen af marts, da fredningen blev afgjort, udtalte AU’s rektor Brian Bech Nielsen følgende i en nyhed:
”Slots- og Kulturstyrelsen har øje for Aarhus Universitets helt særlige kvaliteter, og vi deler målet om at passe godt på vores smukke universitet. Men jeg er uenig i deres afgørelse. Igennem årtier er vi lykkedes med at udvikle campus med afsæt i stedets historie og arkitektur, skabe et universitet i verdensklasse og samtidig passe på det. Det behøver vi ikke en fredning til”, sagde rektor dengang.
Korrekturlæst af Charlotte Boel.