TEMA: PH.d.-studerendes karriereveje

En rapport fra DEA viser, at ph.d.-studerende fra AU, der først forsøger at få en forskerkarriere, men ender i et job uden for universitetet, seks år efter ph.d.-graden er i hus har et lønefterslæb på 150.000 kroner. Læs om rapporten, om forslag til bedre ph.d.-vejledning – og om ph.d.-studerende, for hvem forskning kommer før løn.

Illustration: Louise Thrane Jensen.

Lønefterslæb på 150.000 kroner: En bristet forskerdrøm kan koste ph.d.er dyrt på pengepungen

Ph.d.er fra AU, der forsøger at få en forskerkarriere, men ender i job uden for universitetet har et lønefterslæb på mere end 28 procent seks år efter, de får deres ph.d.-grad sammenlignet med ph.d.er, der går direkte i job uden for universitetet. Det viser ny rapport fra Tænketanken DEA.

DEA: Ph.d.ers lønefterslæb kalder på bedre vejledning på universiteterne

Tænketanken DEA mener, at universiteterne bør blive bedre til at vejlede til, at de fleste ph.d.er skal have en karriere uden for universitetet. Vi gør allerede meget, lyder det fra to ph.d.-skoleledere på AU, der dog medgiver, at AU også har ansvar for at hjælpe de unge forskere med at blive bevidste om, hvilke kompetencer de kan bidrage med i en virksomhed.

Ph.d.-studerende på AU: Lønnen er ikke afgørende

Omnibus har spurgt fem ph.d.er fra AU, hvad lønnen betyder for valg af karriere. Ikke noget, lyder svaret enstemmigt. Men om der skal mere fokus på jobmuligheder uden for universitetet, er de ikke enige om.

AU-forskere: Vi kan ikke løse ph.d.ernes problemer i blinde

Ph.d.ers overgang fra universitetet til arbejdsmarkedet er ikke sjældent brolagt med problemer. Men vi mangler viden om, hvordan vi skal løse dem, lyder det fra to AU-forskere. De opfordrer AU til at gå forrest med forskning i bedre karrierevejledning til ph.d.-studerende.