Tjek tallene: Så mange gennemfører og dropper ud på din uddannelse
Der er langt fra top til bund, når man sammenligner frafaldsprocenterne på AU’s bacheloruddannelser. På Medicin, Idræt, Psykologi og Medievidenskab gennemfører mere end fire ud af fem studiet. Mens der i den anden ende af skalaen findes flere studier, hvor mindre end halvdelen af de studerende får bachelorbeviset hevet hjem.
TEMA: Frafald på AU
På flere at AU’s bacheloruddannelser dropper mere end halvdelen af de studerende ud. Men hvorfor? Og hvad gør universitetet ved det?
- Onsdag d. 18. november: Kan du læse om, hvorfor tæt på to ud af tre studerende mister troen på teologistudiet – og hvordan studienævnet forsøger at hjælpe tvivlerne tilbage på sporet.
- Torsdag d. 19. november: Stiller vi skarpt på de naturvidenskabelige uddannelser. Over halvdelen dropper ud på flere uddannelser, men frafaldskurven ser nu ud til at knække.
- Fredag d. 20. november: Rejser vi til AU’s områdestudier, hvor de studerende blandt andet kløjes i kinesiske skrifttegn og farer vild på uklare karriereveje.
Forestil dig, at du tager et fællesbillede med alle dine studiekammerater den første dag på dit bachelorstudie. Hvis du læser Folkesundhedsvidenskab vil cirka hver fjerde af dem være faldet fra, når I kommer til overrækkelsen af bachelorbeviserne tre år senere. Går du på Geoscience er det halvdelen af dem, du har sagt farvel til undervejs.
Med andre ord: Der er stor forskel på, hvor mange der gennemfører og dropper ud fra studie til studie.
Men hvordan ser det ud på lige præcis din uddannelse?
Det kan du tjekke i tabellerne nedenfor. Procentsatserne viser, hvor mange der gennemfører bacheloruddannelsen. En lav procentsats er dermed udtryk for et højt frafald.
LÆS OGSÅ: Tæt på to ud af tre teologistuderende mister troen på studiet
Som med al anden statistik, skal tallene tages med visse forbehold. Dem kan du læse om nedenfor.
FAKTA: BAG OM TALLENE
- Tallene baserer sig på de studerende, der er begyndt på deres uddannelse mellem 2011 og 2015. Startåret 2015 er de nyest mulige tal, da nogle bacheloruddannelser tager 3,5 eller 4 år at gennemføre, og man må være mellem et halvt og et helt år forsinket, afhængig af studie. Dem, der er begyndt i 2015, vil altså som hovedregel senest være blevet færdige i 2020.
- Ved frafaldet på samtlige studier skal man være opmærksom på, at studieskiftere tæller med som frafaldne. Stopper man på Datalogi og begynder på Matematik næste sommer, tæller man med som frafalden i Datalogis statistik, selvom man bliver på AU og gennemfører en anden uddannelse.
- Uddannelser, hvor det samlede antal studerende for årgang 2011-2015 er mindre end 100, er sorteret fra for at sikre større robusthed i tallene.
- Uddannelserne i tandpleje og samfundsfag fremgår ikke af tabellen, da optaget på disse studier blev lavet om i perioden 2011-2015.
- Uddannelserne i international virksomhedskommunikation fremgår ikke af tabellen, da de er blevet omlagt i løbet af perioden
- På årgang 2015 er der på tidspunktet for datatrækket (sommeren 2020) fortsat godt 1 procent aktive studerende. Tallene kan derfor ende med at være en anelse højere.
- Nogle uddannelser vil ikke fremgå af listen, da de først er opstartet efter 2015, andre vil ikke længere optage studerende, da de er blevet nedlagt, sammenlagt mv. siden 2015.
- Enkelte uddannelser har ikke været udbudt i hele perioden 2011-2015.
- Kilde: AU Uddannelse
Studie | Gennemførelsesprocent 2011-2015 | Antal studerende i alt 2011-2015 |
---|---|---|
Antropologi | 70 % | 457 |
Middelalder- og renæssancearkæologi | 58 % | 125 |
Klassisk arkæologi | 46 % | 103 |
Forhistorisk arkæologi | 65 % | 123 |
Filosofi | 52 % | 375 |
Idéhistorie | 57 % | 270 |
Historie | 62 % | 623 |
Kinastudier | 46 % | 148 |
Japanstudier | 32 % | 152 |
Ruslandstudier | 36 % | 139 |
Teologi | 34 % | 386 |
Religionsvidenskab | 59 % | 317 |
Arabisk- og islamstudier | 37 % | 219 |
Nordisk sprog og litteratur | 64 % | 557 |
Engelsk | 65 % | 488 |
Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur | 54 % | 158 |
Tysk sprog, litteratur og kultur | 38 % | 174 |
Lingvistik | 66 % | 190 |
Litteraturhistorie | 70 % | 271 |
Kunsthistorie | 60 % | 314 |
Æstetik og kultur | 65 % | 185 |
Dramaturgi | 67 % | 260 |
Musikvidenskab | 69 % | 235 |
Medievidenskab | 83 % | 530 |
Informationsvidenskab | 74 % | 360 |
Digital design - it, æstetik og interaktion | 66 % | 214 |
Uddannelsesvidenskab | 61 % | 1060 |
Studie | Gennemførelsesprocent 2011-2015 | Antal studerende i alt 2011-2015 |
---|---|---|
Medicin | 84 % | 2.341 |
Odontologi | 76 % | 355 |
Folkesundhedsvidenskab | 74 % | 263 |
Idrætsvidenskab | 83 % | 416 |
Studie | Gennemførelsesprocent 2011-2015 | Antal studerende i alt 2011-2015 |
---|---|---|
Erhvervsøkonomi – erhvervsret | 62 % | 761 |
Jura | 72 % | 2.212 |
Statskundskab | 75 % | 1.318 |
Psykologi | 83 % | 1.018 |
Marketing and Management Communication | 78 % | 500 |
Erhvervsøkonomi HA | 62 % | 4.871 |
Erhvervsøkonomi | 31 % | 357 |
Økonomi | 52 % | 915 |
International kommunikation og multimedier | 64 % | 258 |
’Global Management and Manufacturing (GMM) | 68 % | 122 |
Studie | Gennemførelsesprocent 2011-2015 | Antal studerende i alt 2011-2015 |
---|---|---|
Agrobiologi | 46 % | 160 |
Elektronik (Aarhus), Diplomingeniør | 46 % | 496 |
Sundhedsteknologi, Diplomingeniør | 70 % | 223 |
Bygningsdesign, Diplomingeniør | 45 % | 555 |
Kemi (kemiteknik), Diplomingeniør | 66 % | 122 |
Softwareteknologi, Diplomingeniør | 56 % | 498 |
Maskinteknik, Diplomingeniør | 69 % | 743 |
Elektrisk energiteknologi, Diplomingeniør | 47 % | 232 |
Bygning, Diplomingeniør | 66 % | 797 |
Bioteknologi, Diplomingeniør | 59 % | 169 |
Elektronik (Herning), Diplomingeniør | 41 % | 117 |
Studie | Gennemførelsesprocent 2011-2015 | Antal studerende i alt 2011-2015 |
---|---|---|
Biologi | 60 % | 709 |
Datalogi | 45 % | 761 |
It-produktudvikling | 49 % | 327 |
Fysik | 47 % | 537 |
Geoscience | 50 % | 214 |
Kemi | 60 % | 258 |
Medicinalkemi | 45 % | 227 |
Matematik | 44 % | 453 |
Matematik-økonomi | 43 % | 405 |
Molekylærbiologi | 56 % | 473 |
Molekylær medicin | 69 % | 287 |
Nanoscience | 43 % | 278 |