Syv bud på, hvordan studiemiljøet kan blive bedre på AU

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Godt fysisk studiemiljø er mere end bare tilgængelige strømstik, gode stole og indbydende loungeområder. Omgivelserne på studiet har direkte indflydelse på studerendes studievaner og på undervisningen. Det mener formand, studerende og ekspert fra arbejdsgruppen, der står bag syv nye anbefalinger til det fysiske studiemiljø.

24.06.2016 | Marie Groth Andersen

Arkivfoto: Lars Kruse

”Det er en stor og interessant opgave at beskæftige sig med studiemiljø, fordi der er så mange brugere og interessenter involveret: både studerende, undervisere, administration og ledelse. Der er rigtig mange udfordringer.”

Sådan siger Maia Vonsbæk, der er biblioteksleder for AU Library Arts Aarhus og formand for den arbejdsgruppe, der dog tog udfordringen op og for nylig har fremlagt syv anbefalinger til det fysiske studiemiljø på AU for prorektor for uddannelse Berit Eika, AU’s uddannelsesudvalg og AU’s forum for studieledere.

Maia Vonsbæk stod også bag et større studiemiljøprojekt på Arts i 2015 og finder det helt afgørende at udvikle studiemiljøet.

”Det handler om at skabe gode arbejdspladser til de studerende, hvilket også er med til at give dem bedre studievaner. I lyset af fremdriftsreformen er det jo ikke blevet mindre vigtigt. For studerende handler det meget om praktiske ting som strøm, gode stole og belysning. Men det handler også om at sikre, at de fysiske rammer hænger sammen med undervisningen og arbejdet med de studerendes læring. Hvis der er meget gruppearbejde i undervisningen, er flere læsesale jo ikke nødvendigvis svaret,” siger hun.

De syv anbefalinger til det fysiske studiemiljø på AU

Det er AU’s udvalg for Uddannelse, der i forbindelse med den forestående udvidelse af Campus Aarhus i 2019 har bedt arbejdsgruppen om at komme med anbefalinger til udvikling af det fysiske studiemiljø på AU. Anbefalingerne er imidlertid ikke kun rettet mod Campus Aarhus, men kan også gælde for Campus Emdrup og Campus Herning.

  1. Eksperimentér
  2. Gør studerende og ansatte til medskabere af fremtidens studiemiljø
  3. Tænk studiemiljøet som arbejdsmiljø
  4. Skab nærhed til fagligheden, og skab sammenhæng mellem læringsprincipper og studiemiljø
  5. Skab rum for det tværgående møde
  6. Universitetet ud i byen – byen ind på universitetet
  7. Synliggør studiemiljø og services, og udnyt teknologien

De fysiske rammer påvirker undervisningen

Lektor Rikke Toft Nørgård fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier har deltaget i arbejdsgruppen som repræsentant for underviserne. Men hun har også haft en ekspertrolle i gruppen, idet hun forsker i netop undervisningsudvikling.

For hende er det vigtigt at udforske og udfordre de fysiske rammer på universitetet, fordi de i høj grad definerer måden, undervisningen foregår på. For eksempel bestemmer undervisningslokalernes indretning, hvad der kan foregå i lokalet.

LÆS OGSÅ: Forsker: Drop ordet studiemiljø

”Når borde og stole er boltet fast på rad og række, lægger det ikke op til, at studerende skal lave gruppearbejde. Rammerne er med til at definere handlingerne. Måske vi i stedet skal skabe imødekommende rum, der stiller åbne spørgsmål såsom: Hvad skal der foregå her? Så man som underviser bliver tvunget til at tage stilling. Vi skal skabe rum, der kalder på eksperimenter og udforskninger,” mener Rikke Toft Nørgård.

”Studerende er ofte de sidste, der inddrages”

En af anbefalingerne er at gøre studerende og ansatte til medskabere af studiemiljøet. Det kan lyde banalt, men ikke desto mindre er der god grund til, at den er med. Det mener David Kallestrup, der er en af de studerendes repræsentanter i arbejdsgruppen og netop færdiguddannet ingeniør.

”Jeg har en oplevelse af, at beslutninger vedrørende studiemiljø ofte er noget, der hastes igennem. Og de studerende er de sidste, der inddrages.”

Maia Vonsbæk er enig i, at de studerende bør involveres i udviklingen af studiemiljøet, i endnu højere grad end det sker i dag.

”De ved jo netop, hvor skoen trykker.”

Men de ansatte er også vigtige i arbejdet med studiemiljøet, mener hun.

”Studerende og ansatte skal både inddrages i processerne og være medskabere. Jeg ved, det er vanskeligt rent praktisk, men hvis man vil sikre ejerskab, er det vigtigt at have brugerne ind over.”

Studiemiljø skal ses som arbejdsmiljø

For David Kallestrup er det også vigtigt at skabe naturlige møder mellem studerende, forskere og undervisere i dagligdagen.

”På Fysik har de det, de kalder en motorvej, hvor de studerende går lige forbi forskernes kontorer på vej til kantinen.”

Men også anbefalingen om at betragte studiemiljø som arbejdsmiljø er han godt tilfreds med.

”Alle har oplevet et dårligt undervisningsmiljø med iltfattig luft, udstyr, der ikke virker, og ringe belysning. Man siger godt nok, at det er et fuldtidsjob at være studerende, men alligevel er vi studerende ikke omfattet af arbejdsmiljøloven,” siger David Kallestrup.

Ambitiøst og visionært nok?

Da arbejdsgruppen præsenterede sine anbefalinger på et forum for studieledere, fandt man, at nogle anbefalinger og tilhørende eksempler allerede er sat i værk rundt om på AU. Det ser formand for arbejdsgruppen, Maia Vonsbæk, imidlertid ikke som et problem.

”For mig at se er det kun godt, at anbefalingerne rammer ind i tiltag, der er i gang. For det viser, at der er sammenhæng i det, vi anbefaler, og det, man gør ude i organisationen.”

På spørgsmålet om, hvorvidt anbefalingerne er visionære og ambitiøse nok, når flere tiltag allerede er i gang rundt om på AU, svarer hun:

”Anbefalingerne er ikke en færdig vision eller pakkeløsning. De er et forsøg på at sætte en ramme om fremtidige studiemiljø-diskussioner og påpege centrale problemstillinger. Overskriften på det hele er, at vi opfordrer til en mere eksperimenterende tilgang til studiemiljøudvikling. Og det har jeg en forventning om, at man på AU vil forholde sig ambitiøst til.”

Gruppen har ifølge Maia Vonsbæk skullet søge et kompromis.

”Kunsten har været at se fremad, samtidig med at folk skal kunne se sig selv i det.”

David Kallestrup er enig. Anbefalingerne er pragmatiske og realistiske, mener han.

”Det, vi har sat op, har AU mulighed for at implementere. Det er ikke visionært og avanceret, men der er mulighed for at eksperimentere. Det er ikke fast defineret, så der er ikke en grænse for, hvordan anbefalingerne skal administreres. Det kan tolkes åbent, der er ingen begrænsninger. Det er en baseline, og man må gerne tage skridtet videre, hvis man vil endnu mere.”

Rikke Toft Nørgård står ikke tilbage for at kalde anbefalingerne for meget ambitiøse:

”Min tilgang er, at der ikke kun skal herske pøbelvælde, men vi skal samtidig acceptere, at der findes flere stemmer i det her. Anbefalingerne er forskellige på en produktiv måde, nogle er konkrete, og andre er abstrakte. Og ja, de er meget ambitiøse, hvis man læser, hvad der rent faktisk står i anbefalingerne.”

Opfordring til studerende: Brug anbefalingerne aktivt

Arbejdsgruppens arbejde er formelt set afsluttet. Nu er det op til fakulteter, institutter og studienævn at arbejde videre med anbefalingerne og sikre, at de ikke blot forbliver fine hensigter på papir. 

”Jeg er spændt på, hvordan man vil tage imod anbefalingerne. På Arts ved jeg, at ét af de tre studienævn i den kommende tid skal diskutere anbefalingerne, og jeg håber, at vi er med til at skabe en ny tilgang i forhold til, hvordan man arbejder med studiemiljø fremover,” siger Maia Vonsbæk.

David Kallestrup opfordrer de studerende til at bruge anbefalingerne aktivt:

”Det bedste, der kan ske, er, at de studerende tager engageret del i at skabe et bedre studiemiljø og er med i arbejdsgrupper. Og at studenterforeningerne tager anbefalingerne i hånden og går til deres institutleder eller studieleder og siger: Det her vil vi gerne! Vi skal arbejde nedefra og op.”

 

 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.08.2017