NYTÅRSSERIE: "Krigen i Ukraine kuldkaster den europæiske orden"

Vi troede i Vesten, at den russiske præsident, Vladimir Putin, var rationel, men det var han så ikke. Efter Ruslands invasion af Ukraine er det fristende at kalde 2022 for "annus horribilis", mener lektor på Institut for Statskundskab og Ruslandekspert Mette Skak, der frygter, at Ukrainekrigen trækker meget længere ud end bare hen over 2023.

Det er fristende at bruge ’annus horribilis’ som overskrift på det forgangne år, mener Mette Skak. Foto: Lise Balsby

NYTÅRSSERIE

Hvad var det mest bemærkelsesværdige, der skete inden for dit forskningsfelt i 2022, og hvad håber og frygter du for 2023? Det har vi bedt fem forskere på AU svare på. Det er blevet til en nytårsserie, som minder os om, at 2022 var alt andet end et almindeligt år. 

I serien kan du også møde

Trine Kastrup Dalsgaard

Thomas Ellermann

Anja Bechmann

Ole Schmeltz Søgaard

Mette Skak, lektor på Institut for Statskundskab og Ruslandekspert 

Hvad forsker du i lige nu? 
”Lige nu er jeg i gang med at lægge sidste hånd på en gymnasielærebog. Den hedder ’International PolitikNu’ og skal bruges i samfundsfagsundervisning. Ellers har jeg i år forsket mest i det, der hedder strategisk kultur. Det er de sikkerhedspolitiske vaner og uvaner, der kendetegner et politisk system på beslutningstagerniveau. I den forbindelse har jeg bidraget til en engelsksproget antologi, der kommer til at hedde 'Routledge Handbook of Strategic Culture', hvor jeg har skrevet kapitlet om, hvad forskningen siger om Ruslands strategiske kultur. Og så har jeg været med til at skrive en ny udgave af ’Putins Rusland’ sammen med Carsten Jensen og med blandt andre min kollega Jakob Tolstrup som medforfatter. Bogen er blevet opdateret i lyset af krigen i Ukraine.” 

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for dit forskningsfelt i år?
”Det er helt klart krigen i Ukraine. Det er den største europæiske væbnede konflikt siden 1945. Vi er oppe på den helt store klinge. Det er en angrebskrig, der er ført på et meget suspekt, tyndt og fejlbehæftet grundlag. Det er en krig, der kuldkaster hele den europæiske sikkerhedsarkitektur, de faste grænser, og i et større perspektiv kuldkaster krigen den regelbaserede verdensorden, der hviler på FN-pagten. Der er en masse ting, som vi har taget for givet i hverdagens internationale politik, som nu er kastet op i luften. Alle illusioner om, at Rusland er en pragmatisk aktør i international politik, er faldet til jorden. Der var mange sikkerhedspolitiske iagttagere både i Europa og Rusland, som forestillede sig, at Putin havde en rationel tilgang til tingene. Man så hans opmarchering af tropper langs grænsen til Ukraine som noget, der handlede om, at han ville gå lige til grænsen af krig for så at presse Vesten, men det var slet ikke bluff. Man forestillede sig, at Putin ville indse, at det ville være en halsløs gerning at angribe netop Ukraine. Man troede, han var rationel og velinformeret, men det var han så ikke.” 

Hvad frygter du i 2023? 
”Jeg frygter, at Ukraine-krigen trækker meget længere ud end bare hen over 2023. Det er helt tydeligt, at den ikke slutter til nytår. Den vil strække sig ind i 2023. Vinteren vil skabe en naturlig stilstand, men så må man forvente, at der til foråret vil ske ting og sager igen. Vi forventer en ukrainsk offensiv, men man vil måske også se, at Rusland bruger vinterpausen til at håndplukke nogle mere kapable folk blandt dem, der er mobiliseret, til en ny russisk offensiv. Lykkes det, og kan det ukrainske forsvar ikke parere sådan en offensiv, så kan det vende situationen, så den videre krigsførelse i højere grad sker på russiske præmisser. Det er meget farligt, hvis krigen trækker ud på denne måde. Den fred, der på et eller andet tidspunkt må komme, kan i det tilfælde blive på russiske præmisser. Det vil true Europas sikkerhed. 

En anden bekymring er demokratiets slidstyrke i Europa og USA. Vi ved fra tiden med Trump som USA's præsident, at yderfløjene i de vestlige demokratier slet ikke forstår værdien af internationale institutioner og internationalt samarbejde.”

Hvad håber du for 2023? 
"Det er fristende at bruge ’annus horribilis’ som overskrift på det forgangne år. Men så er der f.eks. Richard Gowan fra den sikkerhedspolitiske tænketank International Crisis Group, der understreger, at vi ikke skal være alt for pessimistiske. Han peger på, at FN-systemet, på trods af Ruslands benspænd, forsætter arbejdet. Der findes mange dygtige og dedikerede diplomater, som arbejder for kompromiser ud fra en resultatorienteret indstilling. Det internationale samarbejde er ikke så vingeskudt, som man ofte får indtryk af. Det nylige G20-topmøde viste, at der i det globale syd findes pragmatiske og dygtige politiske ledere såsom værten for topmødet, Indonesiens præsident Joko Widodo. Den regelbaserede verdensorden er ikke helt på vej ud, den er måske bare svækket." 

Korrekturlæst af Charlotte Boel.