Ole Schmeltz Søgaard – professor på Institut for Klinisk Medicin

Hvad forsker du i lige nu? 
”Jeg forsker i HIV og covid. Lige nu forsker vi i, om HIV kan kureres og fuldstændigt fjernes fra kroppen, eller om vi i hvert fald kan fjerne behovet for medicin hos mennesker med HIV. Vi laver dels nogle kliniske studier, dels laboratorieforskning på et molekylært niveau. I forhold til covid er min forskning primært rettet mod overvågning af respons på vaccinerne og graden af beskyttelse mod infektion og sygdom.”

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for dit forskningsfelt i år?
”Det har været et rigtigt godt år, dels fordi vi har formået at komme i fulde omdrejninger igen efter covid, dels fordi vi har fået afsluttet nogle forsøg, der har givet os nogle rigtigt gode data, som vi har lavet gode publikationer på baggrund af. Året har budt på optimisme og tro på, at det, vi har lavet de sidste 10-12 år, giver grund til at være optimistisk, i forhold til at det faktisk måske kan lade sig gøre at kurere HIV. I år har vi afsluttet et klinisk forsøg med langtidsopfølgning, der har stået på i 5-6 år. Det har vist, at vores forsøgsmedicin ser ud til at gøre en forskel i forhold til at kontrollere virus, når man fjerner al anden behandling. Målet med vores forskning er at finde en kombinationsbehandling, man kan give til patienter med HIV én gang. Det er sådan, vi forstår en kur. Du giver en begrænset målrettet behandling, og så bliver patienten rask. Det kan godt være en kombination af forskellig slags medicin, der kan give immunforsvaret overhånden i forhold til virus og holde virus fuldstændigt i skak. Der har været rigtigt mange forsøg på det gennem årene, og de er stort set alle sammen fejlet. Det, at vi nu har nogle data, der indikerer, at det måske kan lade sig gøre, er meget positivt. Nu skal vi tænke os godt og grundigt om, i forhold til hvordan vi kan videreudvikle det koncept, vi har testet. Vi skal lave nogle flere og større forsøg og på den måde komme tættere på, hvad det lige præcist er, der skal til for at sætte folks immunforsvar i stand til at holde HIV helt i skak og dermed kurere dem.”

Hvad frygter du for 2023? 
”Jeg frygter, at der kommer en ny covid-variant, der sætter verden og vores forskning i stå igen. Forskningsmæssigt var noget af det positive i 2022, at man kunne mødes igen til konferencer, symposier og workshops. Det har vi ikke kunnet i to år. Under covid var der en periode, hvor der var rigtigt meget, man ikke kunne lave. I en lang periode i 2020 måtte folk ikke, eller kun i meget begrænset omfang, lave ikke-covid-relateret arbejde, fordi det ikke var samfundskritisk arbejde. Rigtigt meget forskning blev sat i stå, og rent praktisk var det utroligt bøvlet at lave kliniske forsøg, fordi noget så simpelt som at tage blodprøver på folk var logistisk udfordrende. Forsøgsdeltagerne måtte ikke komme ind på sygehusene, fordi smitterisikoen var for stor. Covid satte meget i stå, fordi der enten var forbud mod at lave forskning, eller fordi det rent praktisk var fuldstændigt umuligt at få gennemført tingene pga. restriktionerne. Covid har på den måde haft en kæmpe slagside i forhold til forskning i ikke-covid-relaterede områder. Det var også en af grundene til, at så mange forskere kastede sig over covid. Ville man være forskningsaktiv og ikke trille tommelfingre, måtte man forske i covid. Selvom det er mit skrækscenarie, så er risikoen for sådan en variant heldigvis meget lille, men den er til stede.”

Hvad håber du? 
”Jeg håber, at vi kan bygge videre på de fremskridt, vi har gjort i år i forhold til HIV-forskningen. Jeg håber, at vi kan få en bedre forståelse for, hvad der foregår rent immunologisk. Vi skal grave et spadestik dybere og forstå de mekanismer, der gør, at immunforsvaret hos nogle kan bekæmpe HIV og hos andre ikke kan. Jeg håber også, at vi kan få søsat kliniske studier, der kan bringe forskningen videre. Det er en langtidssatsning. Sådan et klinisk forsøg tager typisk mellem tre og fem år. Derfor skal man i gang i god tid. Hvis det sker, vil vi hurtigere kunne finde frem til den rigtige kombination af behandlinger, som giver immunforsvaret evnen til at kontrollere HIV-virus. Ingen forventer, at det bliver nemt. Nu har vi en flig af et positivt signal, og så handler det om at finde ud af, hvad der præcist gør forskellen. Det er ikke nemt at nå målet, men jeg er mere positiv nu, end jeg var for et år siden. Vi begynder at se nogle tegn på, at det faktisk kan lade sig gøre. Finder vi kuren, vil det betyde, at 38 millioner mennesker med HIV vil kunne stoppe med at tage medicin, gå til kontrol og i stedet leve et normalt liv. Samfundsøkonomisk ville det også have en stor betydning.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel.