Trine Kastrup Dalsgaard, lektor ved Institut for Fødevarer

Hvad forsker du i lige nu?
”Jeg arbejder primært med plante- og tangproteiner til fødevarer og naturlige farvestoffer. Vi fokuserer på, hvilke planter med højt proteinindhold der kan anvendes til fødevarer. For at få en høj proteinkvalitet optimerer vi ekstraktionsmetoderne, hvorved vi kan skille proteinet fra resten af plantematerialet. Ligeledes undersøger vi sidestrømme, og hvad de kan bruges til. Vores hovedfokus er at se på proteinafgrøder, der kan vokse i Danmark med et højt udbytte, og vi undersøger i øjeblikket lucerne, kløver og græsser, som traditionelt har været anvendt til foder, men ærter og tang har ligeledes vores interesse. Vi undersøger, hvad der skal til for at lave dem om til fødevarer i stedet for at anvende dem til foderprotein. Det betyder dog ikke, at alt kan gå til fødevarer, noget af proteinet vil stadig blive anvendt til foderproduktion.

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for dit forskningsfelt i år? 

”Det mest bemærkelsesværdige, der er sket i år, er, at fødevareforskere nu får mulighed for at søge midler til grundforskning. Det sker i den åbne innovationsplatform Plant2Food, som er en samarbejdsplatform støttet af Novo Nordisk Fonden, der giver mulighed for at lave forskning under TRL 3. Tidligere har vi haft en kæmpe udfordring inden for fødevareområdet, fordi ingen fonde ville give støtte til grundforskning i fødevarer. 

Det kan vi nu, fordi Novo Nordisk Fonden rent faktisk gerne vil grundforskning. Den åbne innovation betyder, at de industrier, der har sagt ja til at være med i den, har sagt ja til, at alt, der bliver lavet i projektet, skal deles mellem alle partnere. Det har fødevareindustrien aldrig været vant til. De plejer at kunne få den fulde ret til den forskning, vi bedriver inden for et projekt, og det kan de ikke nu. Det er meget unikt for Plant2Food. Overordnet set synes jeg også, at der over de sidste 2-3 år er sket et skifte i synet på planteprotein/plantebaserede fødevarer. For 10-15 år siden kunne vi ikke overbevise nogen national fond om, at man skulle forske i alternative proteiner til fødevarer. Dengang var beskeden, at der ikke var brug for protein til fødevarer. Der var brug for protein til foder. Det er supergodt, at man inden for de sidste år har fundet ud af, at den går bare ikke længere. Det er en kovending rent politisk.”

Hvad frygter du for 2023?
”Jeg kunne frygte to ting, men det er nok mere bekymringer. Jeg kunne frygte, at der ikke vil være politisk fokus på planter til fødevarer. Det tror jeg dog ikke kommer til at ske, men det ville være worst-case scenario.

Jeg kan også være bekymret for vores uddannelser, herunder mest om vores kandidatuddannelser bliver skåret ned til et år. Det vil have stor betydning. Skærer man kandidaten ned fra to til et år, kan jeg forudse en lavere faglighed, og at vi får korte specialeprojekter. I dag ligger specialeprojekter på 60 ECTS – det, vi kalder et årsværk. Hvis det bliver skåret ned til halvdelen eller mindre, vil vi ikke kunne bruge masterstuderende til at indgå i projekterne og bidrage til vores forskning på samme vilkår, som de gør i dag. Derudover vil en kandidat være mindre klar til at lave en ph.d. på det niveau, de gør i dag. Det vil ændre billedet fuldstændigt, for hvordan man kan tænke uddannelse.”

Hvad håber du for 2023? 
”Jeg håber selvfølgelig, at hele planter-til-fødevarer-feltet bliver ved med at udvikle sig positivt. Det synes jeg, både vi og naturen fortjener. Jeg håber, at den nye regering holder fast i, at vi har nogle mål og vil være ambitiøse på klimaområdet. Skal vi nå målene på klimaområdet, skal vi arbejde med at få reduceret udledningen i forhold til fødevareproduktionen. Kan man få omlagt, så en del af planteproduktionen går direkte til fødevarer, i stedet for at det meste skal igennem et dyr som foder, er der en stor miljømæssig effekt. Så håber jeg ikke mindst, at man kan omvende forbrugerne. Det er måske ikke så meget de unge, der er et problem; mange af dem er klar, men specielt vi, der er +50, har måske svært ved at se, hvordan vi skal omlægge vores diæter. Det håber jeg, at vi kan få lært.” 

Korrekturlæst af Charlotte Boel.