NYTÅRSSERIE: "De demokratiske udfordringer ved brugen af sociale medier har været omdrejningspunktet for vores forskning de seneste år"

Anja Bechmann, professor på Institut for Kommunikation og Kultur – Medievidenskab

Hvad forsker du i lige nu? 
”Generelt forsker jeg i kollektiv adfærd på digitale platforme og i sociale medier. De demokratiske udfordringer ved brugen af sociale medier har været omdrejningspunktet for vores forskning de seneste år. Lige nu har jeg fokus på informationsforstyrrelser, og det handler meget om misinformation, desinformation og hadtale. Vi kigger på store datamængder, og ud fra det undersøger vi, hvordan adfærden bevæger sig og udforer den måde, folk kommunikerer med hinanden på de sociale medier.  

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for dit forskningsfelt i år? 

”Vi gik direkte fra at være meget fokuseret på misinformation og desinformation omkring covid til at være meget fokuseret på Ukrainekrigen. Vi kan virkelig se Ukrainekrigen i vores data, og vi kan se den i de udgivelser, der kommer inden for vores felt. Der bliver faktatjekket meget på informationer fra krigen, og der bliver sat mange ressourcer af til forskningsprojekter, der vedrører krigen på forskellige måder. Vi har særligt været interesserede i en teori om propaganda fra 40’erne, og om den stadig gælder i vores nuværende digitale mediebillede. Vi analyserer i den forbindelse historier fra faktatjekkerne. Vi kigger på deres verificeret falske historier om krigen, om det er prorussisk eller proukrainsk, hvordan europæere reagerer på disse historier, og hvordan det adskiller sig i syv forskellige europæiske lande. Vi analyserer også, om det er de samme verificeret falske historier, der rejser på tværs af landegrænser f.eks. i Tyskland og i Norden.”

”En anden bemærkelsesværdig tendens i år er mere på det metodiske. Vi har længe arbejdet med store datamængder fra sociale medier gennem API'er (application programming interfaces, red.). De giver os enorme mængder af data på, hvordan folk kommunikerer og interagerer på sociale medier. De er dog langsomt blevet lukket mere og mere ned. Derfor har EU fremhævet dataadgang i ’Digital Services Act’. Den fokuserer på, at der skal gives flere data til uafhængige forskere, så man kan få en større viden om, hvilken adfærd der kan have alvorlige konsekvenser for demokratiet. Det betyder, at der har været og stadig er et kæmpestort politisk pres på de sociale platforme. Derfor har der de sidste år været lange møder, hvor jeg sammen med en håndfuld internationale kollegaer har talt med repræsentanter for den amerikanske regering og EU-Kommissionen om, hvordan vi får konstrueret en bedre løsning, så der kan deles data, og hvordan de data skal se ud, så man kan lave analyser på baggrund af dem. Jeg er ikke så optimistisk, men der er stort momentum i retning mod at få mulighed for at kigge mere på de her udfordringer for demokratiet og lave analyser på det. Det er en god ting.”

Hvad frygter du i 2023? 

”Fagligt frygter jeg, at platformene lukker mere ned i forhold til at dele information. For eksempel ville Elon Musk med sit køb af Twitter på papiret åbne mere op, men jeg synes, han gør det modsatte. Han har fjernet mange af de medarbejdere, som vi forskere har arbejdet sammen med. De har sørget for, at vi har haft gode vilkår til at forstå, hvilke demokratiske udfordringer der har været på Twitter, som hidtil har været en af de mest åbne platforme. Nu ved jeg slet ikke, om der er nogle af de medarbejdere tilbage, som vores forskningsfelt før arbejdede sammen med. Forskningsmæssigt er det en stor udfordring. Den stigende brug af TikTok er også en stor udfordring, fordi vi har vanskeligere ved at få vores machine learning-modeller til at forstå videoindhold.”

Hvad håber du for 2023? 
”Jeg tror ikke på det, men et drømmescenarie ville være, hvis platformene sagde: Ved I hvad? Nu stopper vi med alt den her dansen rundt om den varme grød. Nu får I fuld adgang til at kortlægge det hele. Det ville være godt for samfundet, og det ville i den grad være en måde at få hul på mange af de problemstillinger, der skyldes, at vi ikke rigtigt kan se ind i den sorte boks. Man skal selvfølgelig lige huske på, at det ikke kun er, fordi de ikke vil udlevere det, men også på grund af privatlivshensyn, som skal tages alvorligt. Jeg håber også, at algoritmer og machine learning-modeller bliver mere dokumenteret i 2023. Vi har f.eks. videreudviklet en model til at genkende følelser på alle nordiske sprog. Det er vanskeligt at arbejde med prætrænede modeller i forhold til dokumentation. Vi ved ikke nok om, hvordan modellerne er trænet. Det ville være godt, hvis dokumentationen omkring dette blev bedre både fra techfirmaer og forskere. Så vi bedre kan forstå, hvorfor modellerne fejler, når de gør det.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel.