Aarhus BSS flytter til færre kvadratmeter – men flere går til studiemiljø

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

I 2025 rykker institutter ved Aarhus BSS fra Fuglesangs Allé til AU’s nye campus, Universitetsbyen. Men antallet af kvadratmeter på den nye adresse er færre end på Fuglesangs Allé, hvor pladsen i forvejen er trang. Det har vakt bekymring hos de studerende, men fra Aarhus BSS lyder det, at trods færre kvadratmeter samlet set vil studiemiljøet få mere plads end hidtil, fordi pladsen udnyttes bedre.

26.04.2021 | Trine Marie Vestergaard

Det er A. Enggaard A/S, som sammen med AART architects, LYTT Landscape og NIRAS er kommet med det vindende forslag. De står derfor i spidsen for det nye Aarhus BSS i Universitetsbyen. Foto: Visualiseringen udformet af AART architects

Fakta om Aarhus BSS’ flytning til Universitetsbyen

  • Aarhus BSS' aktiviteter på Fuglesangs Allé flytter til Universitetsbyen i 2025.
  • Flytningen af Aarhus BSS er fjerde fase af Aarhus Universitets plan om Campus 2.0.
  • Det betyder, at cirka 600 medarbejdere og 5.000 studerende fra Aarhus BSS får deres daglige gang i Universitetsbyen. 
  • Aarhus BSS flytter fra 49.365 kvadratmeter på Fuglesangs Allé til 36.203 kvadratmeter i Universitetsbyen.
  • Arealet til studiemiljøet stiger ved flytningen. Fra 3.319 kvadratmeter på Fuglesangs Allé til 3.803 kvadratmeter i Universitetsbyen. Læs mere om studiearealet i notatet fra Aarhus BSS 

Efter planen flytter fakultetet Aarhus BSS’ Institut for Virksomhedsledelse og Institut for Økonomi i sommeren 2025 fra lokaler på Fuglesangs Allé til den kommende Universitetsby i området, der tidligere husede Århus Kommunehospital. Det betyder, at de studerende kommer tættere på fakultetets øvrige uddannelser som for eksempel jura, statskundskab og psykologi, der ligger i det nordøstlige hjørne af Universitetsparken.

Konkurrencen om, hvem der skal udvikle de kommende bygninger og udendørsarealer, er afgjort, og studerende og medarbejdere kan se frem til både større auditorier –  ét af dem bliver AU’s største med plads til 800 – og undervisningslokaler og studieområder, som kan bruges til flere forskellige formål.

”Det vindende forslag opfylder til fulde Aarhus BSS' ønsker og behov. Jeg tror, det bliver fantastisk både funktionelt og arkitektonisk i de nye bygninger, hvor der kommer nyskabelser som for eksempel auditoriet og overdækkede gårdmiljøer, som markerer, at bygningerne er tegnet i 2021,” siger dekan for Aarhus BSS, Thomas Pallesen.

Men de studerende har tøvet med begejstringen. For bygningsarealet har givet anledning til bekymring.

Færre kvadratmeter

Et notat fra Aarhus BSS’ fakultetssekretariat viser, at det samlede bruttoareal går fra 49.365 kvadratmeter på Fuglesangs Allé til 36.203 kvadratmeter i Universitetsbyen.

Bruttoarealet på Fuglesangs Allé inkluderer ifølge notatet ”parkeringskælder samt diverse yderligere arealer, herunder bibliotek og udvalgte administrationslokaler samt lagerplads og depoter”. Områder, der ikke skal flytte med til Universitetsbyen, og som samlet udgør 9.256 kvadratmeter.

Det betyder, at ser man på nettoarealet, som svarer til gulvfladen i bygningerne, udgør det ifølge notatet 33.248 kvadratmeter på Fuglesangs Allé (efter arealet til diverse er trukket fra, red.) og 29.830 kvadratmeter i Universitetsbyen.

Ovenstående har længe været den tilgængelige information for de studerende og har fået studenterforeninger som Studenterrådet og Oeconrådet til på blandt andet Facebook at udtrykke deres bekymring.

”Vi er blevet lovet bedre forhold, men nye beregninger indikerer et reduceret pladsareal og danner grundlag for en begrundet frygt for at miste i forvejen få læsepladser! Oeconrådet, Studenterrådet, flere studenterpolitiske foreninger og dele af Folketinget vil holde skarpt øje med, hvordan forløbet udformer sig!” lyder et udsnit af opslaget på Oeconrådets Facebook-side fra 1. marts i år.

Trangt på Aarhus BSS

At studiepladsen er trang, og at der mangler læsepladser, er et alment kendt problem, lyder det også fra Louise Maria Thomsen, der er formand for studenterforeningen Academic Business Council.

”Vi holder en årlig klagedag, hvor mangel på studiepladser er et gennemgående problem. Skal man som studerende have en læseplads, er man nødt til at troppe op tidligt om morgenen, for midt på dagen er der ingen,” siger hun og fortsætter:

”Der er rigtig mange studerende, som sidder på campus og mødes med deres studiegrupper. Folk bor måske på mindre værelser og har brug for et sted at komme hen og studere. Det er ikke altid optimalt at sidde hjemme.”

I Facebook-opslaget fra Oeconrådet lægger foreningen vægt på, at bekymringen ikke kun handler om studiepladser på Aarhus BSS, men at flytningen også får betydning for de omkringliggende bygninger.

”Ikke bare på BSS, men også for de studerende på andre studier, som skal døje med, at vi snupper deres læsepladser, når vi ikke har nok selv. Der skal ikke herske Kapsejlads-tilstande (hvor studerende møder meget tidligt om morgenen for at kapre en plads, red.) blot for at kunne finde en læseplads, så vi vil gerne appellere til, at denne problematik bliver taget ganske alvorligt!” skriver Oeconrådet på deres Facebook-side.

Dekan Thomas Pallesen forstår godt de studerendes bekymring, når det samlede areal for Fuglesangs Allé og Universitetsbyen sammenlignes sort på hvidt. Men ifølge dekanen mangler der nuancer for at få det fulde overblik.

”Vi holder på, at studiemiljøet skal være mindst lige så godt og helst endnu bedre, end det er nu. Derfor er jeg glad for at snakke med de studerende, så de ikke går og tror, at flytningen bliver til det værre,” siger Thomas Pallesen.

Nytænkt studiemiljø

Men selvom der på papiret er færre kvadratmeter i Universitetsbyen, lover dekanen, at der kommer flere kvadratmeter til studiemiljø, end de studerende har været vant til i bygningerne på Fuglesangs Allé.

Ifølge Aarhus BSS kommer der 3.803 kvadratmeter til studiemiljø i bygningerne i Universitetsbyen mod 3.319 kvadratmeter på Fuglesangs Allé.

I Universitetsbyen dækker kvadratmeterne til studiemiljø blandt andet over grupperum, læsesale, en åben studiezone og et lobbyareal i auditoriebygningen. På Fuglesangs Allé dækker kvadratmeterne blandt andet over kantinen, læsepladser på biblioteket, studieområder og grupperum.

Derudover bliver studiemiljøet ifølge et notat fra fakultetsledelsen ved Aarhus BSS nytænkt: ”Forholdene for studerende vil blive forbedret, blandt andet fordi auditorier og undervisningslokaler i Universitetsbyen vil kunne rumme flere funktioner (…) Der er disponeret et mindre areal til undervisningslokaler i Universitetsbyen for at frigøre flere kvadratmeter til fleksibelt studiemiljø”.

For at finde plads til de ekstra kvadratmeter til studiemiljøet har det været nødvendigt at reducere kontorarealet til medarbejdernes enkeltmandskontorer. Dekan Thomas Pallesen fortæller, at der er blevet optimeret på kontorarealet, så kontorerne ikke er over 12 kvadratmeter.

”Det er et valg, vi har taget. For mange medarbejdere vil gerne have deres eget kontor, men så gør vi dem mindre. Det er den måde, vi har fået kabalen til at gå op,” siger Thomas Pallesen.

Foreninger til møde med dekan

At der trods totalset færre kvadratmeter bliver flere kvadratmeter til studiemiljø, blev studenterforeningerne under Aarhus BSS i forrige uge gjort opmærksom på til et halvårligt statusmøde med dekan, Thomas Pallesen.

Med på mødet var også formand for Academic Business Council, Louise Maria Thomsen, der sætter pris på, at studenterforeningerne nu bliver orienteret om, hvordan kvadratmeterne fordeler sig.  

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at der er sket misforståelser undervejs. Men vi er til gengæld rigtig glade for, at vi får flere kvadratmeter til studiemiljøer, det er det vigtigste for os, for det har vi kæmpet for i mange år,” siger Louise Maria Thomsen.  

Hvad med kantinen?  

Oeconrådets formand Ditte Stolberg-Porup var også med til mødet med dekanen. Hun forholder sig dog afventende til fordelingen af kvadratmeter, indtil det er nærmere præciseret, hvad ’fleksibelt studiemiljø’ indebærer.

”Dekanatet på BSS medtæller ikke p-kælder, kantine osv. i kvadratmeterantallet, fordi det er tænkt, at når vi flytter til Universitetsbyen, skal vi i højere grad benytte os af faciliteterne i og omkring Universitetsparken. Men vi studerende læser for eksempel tit i kantinen og opfinder i høj grad studiepladser, som ikke nødvendigvis er kategoriseret som læsepladser,” siger Ditte Stolberg-Porup.

Thomas Pallesen fortæller, at der ikke kommer en kantine i BSS’ bygninger, men at der kommer en lige ved siden af.

”Kantinen er fælles, og derfor er arealet ikke regnet med. Men det er også et område, der kan inddrages til studiemiljø, og uanset hvordan man vender og drejer det, så er det et areal, der kommer udover. Det samme gør for eksempel The Kitchen (et iværksættermiljø med studiefaciliteter, red.). Vi flytter midt ind i et område, hvor der kommer muligheder, vi ikke har haft før,” siger Thomas Pallesen.

Dialog om indretningen

En af de dele af studiemiljøet, der får tildelt flere kvadratmeter i Universitetsbyen, er grupperum.

I notatet fra Aarhus BSS' fakultetssekretariat lyder det blandt andet, at der vil være ”fokus på en bedre og mere systematisk udnyttelse af områder tæt på undervisningslokaler og auditorier til indretning af arbejdspladser til primært mindre grupper på 2-3 studerende”.

Men formanden for Oeconrådet er bekymret for, hvordan det i praksis kommer til at fungere.

”Grupperum er gode, hvis man sikrer, at de bliver fyldt. Men hvis der kun sidder en studerende i et grupperum, går resten af pladsen til spilde. Hvorimod i en kantine kan studerende sidde tættere og give plads til flere,” siger Ditte Stolberg-Porup.

Dekan Thomas Pallesen fortæller, at de gerne vil invitere studenterforeninger i dialog om indretningen, da det er den næste fase, de står overfor.

”Vi er interesserede i at indrette de nye bygninger på en måde, der passer til de studerendes behov. Vi vil tage imod råd og holder møder med studenterforeningerne et par gange om året,” siger Thomas Pallesen. 

Manglende kommunikation avler bekymring

Men Ditte Stolberg-Porup er også skeptisk over, hvorfor arealfordelingen til studiemiljøer ikke blev fremlagt med det samme, så misforståelser kunne have været undgået.

”Hvorfor meddelte dekanatet ikke fra start, at for eksempel de 49.000 kvadratmeter inkluderede p-kælder osv.? Så kunne vi have haft en reel diskussion. Nu har vi siddet og været sure over noget i et år, uden at der rigtig var noget i det," siger hun. 

Det er der ifølge Thomas Pallesen en god grund til; oplysningerne over arealfordelingen har nemlig været fortrolige, indtil vinderen af udvikling af bygningerne var fundet.

”Fasen omkring at finde en vinder af konkurrencen har været fortrolig; derfor er det også først nu, vi kan fortælle om arealfordelingen. Vi har kendt til fordelingen i noget tid, da vi har skullet vælge virksomhed ud fra, hvilken der opfyldte vores behov bedst i forhold til fordelingen af kvadratmeter,” siger Thomas Pallesen.

Fakta om Aarhus BSS’ flytning til Universitetsbyen

  • Aarhus BSS' aktiviteter på Fuglesangs Allé flytter til Universitetsbyen i 2025.
  • Flytningen af Aarhus BSS er fjerde fase af Aarhus Universitets plan om Campus 2.0.
  • Det betyder, at cirka 600 medarbejdere og 5.000 studerende fra Aarhus BSS får deres daglige gang i Universitetsbyen. 
  • Aarhus BSS flytter fra 49.365 kvadratmeter på Fuglesangs Allé til 36.203 kvadratmeter i Universitetsbyen.
  • Arealet til studiemiljøet stiger ved flytningen. Fra 3.319 kvadratmeter på Fuglesangs Allé til 3.803 kvadratmeter i Universitetsbyen. Læs mere om studiearealet i notatet fra Aarhus BSS 
Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også