Endnu en stemme på Aarhus Universitet udtrykker nu sin bekymring over den nye kampagne fra Politiets Efterretningstjeneste, der med plakater og bannerreklamer forsøger at advare mod risikoen for spionage på danske universiteter.

I en mail til de ansatte på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab har afdelingsleder og lektor Morten Breinbjerg gjort det klart, at underteksten på en af de plakater, der er hængt op på afdelingens gange, er problematisk. Det var også den plakat, Astrid Meyer, som er ph.d.-studerende i afdelingen, i sidste uge stødte på og kritiserede for at male ”et fjendebillede” og mistænkeliggøre udenlandske ansatte på AU.

PET-PLAKATER ADVARER MOD SPIONAGE PÅ DANSKE UNIVERSITETER – MEN FLERE FORSKERE KRITISERER KAMPAGNEN

På plakaten står der: ”Forskning kræver fordybelse og tålmodighed. Det gør spionage også. Udenlandske studerende og forskere i Danmark kan medvirke til at overføre beskyttelsesværdig viden til fremmede stater. Din opmærksomhed kan være afgørende for at imødegå truslen”.

For afdelingsleder Morten Breinbjerg er det især den midterste sætning om, at studerende og forskere kan flytte viden til fremmede stater, han finder problematisk.

”Den generaliserer alle studerende og medarbejdere med udenlandsk baggrund. Vi er en afdeling, hvor vi har en del både fastansatte, postdocer og ph.d.-studerende med udenlandsk baggrund, og så synes jeg, den var lige voldsom nok at have hængende,” siger Morten Breinbjerg og uddyber, hvorfor ordlyden er stødende:

”Det er vores kolleger. Der står ikke udenlandske kræfter, fremmede efterretningstjenester eller sådan noget. Der står studerende og forskere. Det vil sige, at det er dem, vi omgås til daglig, som jeg har et personaleansvar for, og som jeg ifølge ordlyden principielt skulle være opmærksom på. Derfor falder det mig for brystet, at der står studerende og forskere,” siger han.

I sin mail til de ansatte understreger han blandt andet, at plakaterne ikke kom fra afdelingen selv.

”Jeg havde brug for at skrive til mine medarbejdere, at det her er noget, universitetet har besluttet at hænge op, og som universitetet støtter, og at det er vigtigt at være opmærksom på kampagnens budskab, men at jeg fandt ordlyden på nogle af plakaterne temmelig uheldig. Og så ville jeg understrege, at vi selvfølgelig er glade for alle medarbejdere uanset deres nationalitet. Og at vi ikke har nogen grund til lokalt at være mistænksomme over for hinanden,” siger Morten Breinbjerg.

Han fortæller, at flere, siden de modtog hans mail, har sagt til ham, at de er glade for, der blev kommenteret på kampagnen, og at mailen markerede, at ”vi ikke på den måde skulle mistænke folk, bare fordi de er fra udlandet”, som Morten Breinbjerg forklarer det.

Betvivler ikke det reelle problem

Morten Breinbjerg anerkender kampagnens egentlige budskab om, at man skal være opmærksom på spionage.

”Jeg har ikke nogen grund til at betvivle, at der foregår en masse efterretningsvirksomhed. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi på universitetet er opmærksomme på, hvordan vi arbejder med viden og databeskyttelse og så videre. Jeg har ikke noget imod essensen (i kampagnen, red.). Det er mere måden, man forsøger at rejse diskussionen på. Her mener jeg, man simpelthen har ramt forbi skiven,” siger Morten Breinbjerg.

Ville gerne være blevet informeret om kampagnen

Universitetet har kommunikeret om kampagnen gennem en nyhed til medarbejderne 31. januar. Desuden er kampagnen 15. februar nævnt i et nyhedsbrev fra Institut for Kommunikation og Kultur (IKK), som Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab hører under.

”Aarhus Universitet støtter oplysningskampagnen og opfordrer til, at kampagnebudskaberne deles i forskningsmiljøer – det er relevant på tværs af alle universitetets fagligheder. Man kan orientere sig om kampagnen på PET’s kampagnesite”, står der blandt andet i nyhedsbrevet.

Morten Breinbjerg havde gerne set en orientering fra ledelsen om kampagnen, inden den blev rullet ud.

”Det havde selvfølgelig været rart lige at blive adviseret om det, og at plakaterne ville være med de og de bemærkninger. Det kan undre mig, at ingen i organisationen har haft øje for, at der på nogle af plakaterne kunne være en problematisk ordlyd. Men jeg har ikke nogen mening om, hvem eller hvordan det skulle være blevet fanget i processen,” siger afdelingslederen.

Forskere på Niels Bohr Institutet kalder kampagnen racistisk

Kampagnen fylder en del på universitetet, hvor man kan finde plakater på mange gange, og også på vejene lige udenfor universitetet er PET-kampagnens bannerreklamer placeret ved busstoppesteder.

Det er ikke kun på AU, at nogle har fundet nogle af plakaterne upassende.

På Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har 181 forskere skrevet under på et indlæg bragt i Ingeniøren, hvor de beskriver kampagnen som en ”eksplicit racistisk kampagne, der sætter ikke-hvide indvandrere i centrum og eksplicit udpeger dem som mennesker, man ikke bør have som kolleger og endda som venner”. De henviser specifikt til et banner på et busskur foran instituttet med teksten: ”Du står af ved Niels Bohr Institutet. Men havner dit arbejde i Teheran?”

PET: Det handler ikke om den enkelte forskers etnicitet

PET har selv forklaret, at efterretningstjenesten bevidst har gjort brug af ironi, og at man med kampagnen vil råbe vagt i gevær på en opsigtsvækkende måde.

Til Videnskab.dk sagde Karen Lund Petersen, leder af Center for Innovations- og Videnssikkerhed hos PET, den 29. januar, at debat er godt, og det er ”sikkert ikke alle, der kommer til at synes, at vores måde at kommunikere på, er sjov”.

I et skriftligt svar til Omnibus forklarer hun blandt andet, at det ikke handler om forskernes etnicitet.

”PET’s seneste kampagne – der i øvrigt er udviklet i tæt dialog med universiteternes ledelser – handler ikke om den enkelte forskers etnicitet, men om truslen fra fremmede efterretningstjenester. Formålet er at øge bevidstheden om netop denne trussel og skabe opmærksomhed om de dilemmaer, som forskerne oplever qua deres nøglerolle i forhold til at forebygge truslen. Universiteterne har selv udrullet kampagnen på egne kanaler,” udtaler Karen Lund Petersen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel