Omnibus prik

Prodekan: Vi skal fortsat stå vagt om forskningens fri bevægelighed

Den omdiskuterede PET-kampagne ændrer ikke ved, at vi på universiteterne fortsat står vagt om forskningens fri bevægelighed. Men den ny geopolitiske virkelighed, vi befinder os i, fører nye opgaver – og dilemmaer – med sig. Det slår prodekan for forskning, Brian Vinter, fast i en replik til et debatindlæg bragt i Omnibus i sidste uge.

Brian Vinter er prodekan for forskning ved Faculty of Technical Sciences og forperson for AU’s implementering af retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS). Foto: Lars Kruse, AU Foto/Grafik: Cecilie Kalbakk

Dette er et debatindlæg. Synspunkterne, som udtrykkes i indlægget, er skribentens egne. Vil du deltage i debatten, så send dit indlæg til omnibus@au.dk

I et debatindlæg i Omnibus udtrykker tre medarbejdere ved Cryptography and Security Group fra Institut for Datalogi deres betænkelighed ved PET’s sikkerhedskampagne på universiteterne. Skribenterne er bekymrede for ressourcetrækket på forskerne, når Aarhus Universitet skal sikkerhedstjekke kommende videnskabelige medarbejdere. Men også for, om kampagnen vil forhindre forskningens frie væsen: at viden og idéer skal flyde frit og skabe værdi på tværs af grænser, fag og politik.

Universiteterne står i en ny geopolitisk virkelighed, som fører nye opgaver – og dilemmaer – med sig. Vi skal beskytte os mod, at ikke-ligesindede stater får indsigt i den forskning og rådgivning, som regeringen og Folketinget baserer vigtige beslutninger på. Samtidig skal vi stå vagt om forskningens fri bevægelighed. Det kommer kampagnen ikke til at ændre på. 

Vores afsæt er, at forskere har fuld ret til åbent at publicere deres resultater – dog med de begrænsninger, som ligger naturligt i samarbejder med virksomheder og i de forskningsområder, som anvender GDPR-data.

Det giver AU konkrete opgaver, herunder screening af potentielle medarbejdere og opdaterede sikkerhedsprocedurer ved rejser. Det har jeg tidligere fortalt om til Omnibus, og i samme artikel understreger jeg, at det ikke er AU’s opgave at fange spioner. Men vi kommer ikke udenom, at den enkelte forskningsleder, forsker eller programleder får en opgave i rekrutteringsprocessen. For den ekspertise, som AU-repræsentanten trækker ind i processen, kan vi ikke undvære. Overlader vi hele ansvaret til PET eller et administrativt system, vil vi med stor sandsynlighed få for meget restriktion i vores rekruttering – og det kan vi som universitet tabe på. Ikke bare i talent, men også i udvikling af forskningsområder.

Vi må derfor finde den balance, der sikrer, at vi løfter vores opgave med at beskytte universiteters medarbejdere og værdier, uden at arbejdsbyrden bliver urimelig. Vi må også erkende, at de ekstra opgaver ikke bliver fordelt ligeligt på tværs af fagligheder.

I løbet af efteråret implementerer AU de såkaldte URIS-retningslinjer (navngivet efter Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde), som forskere kommer til at skulle indrette sig efter. Udover at beskytte forskningen vil retningslinjerne også bidrage til at værne om ansattes og studerendes forskningsfrihed.

Målet er at finde ligevægten, så forskere og universitet – som PET skriver i rapporten 'Er jeres forskning i fare?' – kan arbejde så åbent som muligt og så sikkert som nødvendigt.

Korrekturlæst af Charlotte Boel