Dette er et debatindlæg. Synspunkterne, som udtrykkes i indlægget, er skribentens egne. Ønsker du deltage i debatten, så send dit indlæg til omnibus@au.dk

Jeg kan godt forstå, at PET’s kampagne falder mange universitetsfolk for brystet. Hvis jeg selv skulle have lavet den kampagne, ville den heller ikke have set sådan ud. Når det er sagt, er der en reel trussel, som vi bliver nødt til at tage mere alvorligt, end vi hidtil har gjort.

Det svære dilemma i denne situation er, at kampagnen, som afdelingsleder ved Institut for Kommunikation og Kultur, Morten Breinbjerg, påpegede i et interview med Omnibus, også mistænkeliggør ansatte og studerende på AU. Det er naturligvis noget skidt. Der skal ikke herske tvivl om, at vi på universitetet er super glade for alle de internationale kolleger og studerende, vi har. Vi har ansat og indskrevet dem, fordi de er dygtige og bidrager med væsentlig viden og kompetencer. Det er min grundindstilling, at vi på universitetet stoler på alle vores medarbejdere og studerende. Som udgangspunkt mener jeg også, at forskning bør være fri og grænseløs.

Vi skal beskytte vores viden

Ikke desto mindre må vi på de danske universiteter også erkende, at der er fremmede magter, som ikke spiller efter de samme regler som os selv. Som formand for Danmarks Frie Forskningsfond sad jeg tidligere i URIS-udvalget, og jeg fik kendskab til sager og mønstre, som overraskede mig, og som overbeviste mig om, at vi er nødt til at gøre noget for at beskytte vores viden og vores organisationer bedre, end vi hidtil har gjort. Det betyder først og fremmest, at vi skal have systemer, der beskytter os. Det drejer sig både om it-systemer, adgangskontrol og regler for, hvordan vi ansætter medarbejdere og indskriver studerende. Det er vi ved at få på plads, som prodekan fra Technical Sciences og URIS-medlem Brian Vinter også har fortalt om her i Omnibus.

Det betyder også, at vi alle bliver nødt til at vænne os til at stille spørgsmål, hvis nogen eller noget opfører sig på en måde, som virker mistænkelig.

Men det betyder også, at vi alle bliver nødt til at vænne os til at stille spørgsmål, hvis nogen eller noget opfører sig på en måde, som virker mistænkelig. Når det kommer til dual use (forskningsområder og produkter, der både kan benyttes civilt og militært, red.), kan det nemlig ofte være svært at forestille sig, hvad forskning faktisk kan bruges til i de forkerte hænder. Vi skal selvfølgelig ikke som udgangspunkt gå og være mistænksomme over for hinanden, men vi skal reagere, hvis noget er mærkeligt. Det er blandt andet det, PET-kampagnen påpeger.

Kampagnen skygger for budskabet

Jeg er ærgerlig over, at kampagnen skygger for budskabet. Jeg synes også, det er helt forfejlet, at kampagnen specifikt udpeger udenlandske studerende og medarbejdere som individer. For det første kan spionage også foretages af danske statsborgere. I USA har nogle af de sager, jeg har fået kendskab til, handlet om amerikanske statsborgere, som kørte en velbetalt skyggevirksomhed i Kina. For det andet handler det ikke først og fremmest om individer, men om fjendtligstillede staters forsøg på at agere i Danmark – enten ved at tvinge nogle til det eller ved at bestikke dem til det. Men det rokker ikke ved, at der jo i konkrete sager ofte vil være mennesker involveret, og det er deres handlinger, vi forhåbentlig bliver opmærksomme på.

Kæmpe dilemmaer 

Det rejser nogle kæmpe dilemmaer. Hvordan håndterer vi balancen mellem tillid til alle vores medarbejdere og studerende og evnen til at reagere, hvis noget faktisk bør undersøges? Hvordan afgør vi, om vores forskning fortsat skal være åben og deles med alle, eller om vi skal begynde at hemmeligholde mere – og for hvem? Det er der ikke enkle svar på. Det er noget, vi bliver nødt til at tale mere med hinanden om. Vi skal hjælpe hinanden med at behandle alle vores ansatte og studerende retfærdigt og værne om vores tillidsforhold. Men vi skal – desværre – også kunne spørge mere åbent til, hvad der egentlig foregår i sammenhænge, hvor vi synes, noget er påfaldende.

Hvordan afgør vi, om vores forskning fortsat skal være åben og deles med alle, eller om vi skal begynde at hemmeligholde mere – og for hvem?

Fremtidens europæiske oprustning vil skabe masser af nye dilemmaer, og PET-kampagnen er kun begyndelsen. Vi kommer også til at skulle forholde os til forsvarsforskning og til, hvordan vi håndterer forskningssamarbejde med aktører i fjendtligstillede stater. Mange af os har gode kolleger i lande, som Danmark og Vesten nu opfatter som fjendtligsindede. Det er dilemmafyldt farvand. Men vi bliver nødt til at hjælpe hinanden med at finde ud af, hvordan vi balancerer de mange hensyn. Det skal vi da om noget kunne på et universitet, hvor vi sætter undersøgelse, kritisk tænkning og refleksion højt.

Korrekturlæst af Charlotte Boel