Der er en markant, bredspektret og vedvarende trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Danmark. Truslen udgår først og fremmest fra Rusland og Kina. Sådan står der i Politiets Efterretningstjenestes (PET's) vurdering af spionagetruslen mod Danmark, som blev udgivet i en rapport i maj 2023.

Truslen har fået PET til at igangsætte en ny kampagne på landets universiteter, som har til formål at gøre forskere og ansatte opmærksomme på, at der er en risiko for, at fremmede stater spionerer på danske universiteter. 

Kampagnen hedder 'Sikker forskning – lidt af en videnskab' og føres med det, der af nogle vil blive beskrevet som humoristiske og ironiske plakater og bannere, på og omkring universiteterne.

”Undgå at blive årets medarbejder i den russiske efterretningstjeneste”, står der for eksempel på busskuret tæt ved krydset på Nordre Ringgade.

Men ikke alle universitetsansatte mener, at plakaterne er sjove eller passende. På Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har 181 forskere – mange af dem selv internationale – skrevet under på et indlæg bragt i Ingeniøren, hvor de beskriver kampagnen som en ”eksplicit racistisk kampagne, der sætter ikke-hvide indvandrere i centrum og eksplicit udpeger dem som mennesker, man ikke bør have som kolleger og endda som venner”. De henviser specifikt til et banner på et busskur foran instituttet med teksten: ”Du står af ved Niels Bohr Institutet. Men havner dit arbejde i Teheran?”

Og på Aarhus Universitet har flere spærret øjnene op over en af plakaterne, der er hængt op i en bygning på Katrinebjerg. På plakaten står der på engelsk, at internationale studerende og forskere i Danmark kan medvirke til at flytte viden, der er værd at beskytte, til fremmede stater. ”Din opmærksomhed kan være afgørende i kampen mod denne trussel”, slutter teksten.

Ph.d.-studerende: Den opfordrer til en mistroisk stemning

En af dem, der er forundret, er Astrid Meyer, som er ph.d.-studerende på Informationsvidenskab og har sin daglige gang i Aarhus Universitets bygninger på Katrinebjerg. Hun blev paf, da hun af en international lektor blev gjort opmærksom på plakaten. Og derefter vred og ked af det, fortæller hun.   

”Jeg gik ned til en kaffemaskine på en anden etage, end jeg normalt sidder på, og der mødte jeg en kollega, som ikke er fra Danmark. Vi sludrede lidt, og så pegede han på den her plakat, jeg ikke havde set før. Han sagde: ”Er det ikke lidt mærkeligt, det her?” Jeg blev paf til at starte med, for jeg kunne ikke forstå, at det faktisk var det, der stod. Jeg stod og drak kaffe med én, der pludselig på en måde er blevet stemplet af denne meget officielle plakat. Jeg læste det mange gange for at tænke, om det kan tolkes på en anden måde, men jeg står bare med en følelse af, at den rammer nogle mennesker, der har en hverdag med os. Den opfordrer til en mistroisk stemning,” siger Astrid Meyer.

Inden kollegaen udpegede den omtalte plakat, havde hun i begyndelsen af ugen lagt mærke til forskellige plakater rundt på universitetet, men her havde hun ikke tænkt videre over, hvordan det kunne ramme internationale ansatte, forklarer hun. Hun forstod pointen om, at universiteterne har værdifuld viden, som man skal passe på, men hun synes også, det blev kommunikeret på en diffus måde. Det er den omtalte plakat, der specifikt er over stregen, mener Astrid Meyer.

”Plakaten maler et fjendebillede op og danner bro mellem budskabet og mennesker, der bor og arbejder i Danmark og er en del af det her universitet. Jeg tolker plakaten sådan, at det er okay at være mistænkelig over for dem, fordi de ikke er danskere. Jeg synes, det er svært at tolke den på en anden måde. Og jeg bliver forarget over, at nu kan man stå med en PET-plakat i hånden og sige: Du er mistænkelig.”

Astrid Meyer: Der er konsekvenser af plakatens tilgang

Astrid Meyer har lagt et billede op af plakaten i sin ph.d.-gruppe på Facebook, og her har flere reageret med grædesmiley eller den undrende smiley.

Hun køber ikke argumentet om, at PET-plakaten med sin tilgang blot forsøger at gøre opmærksom på en trussel, og at den ikke specifikt peger nogen ud.

”Der er konsekvenser af plakatens tilgang, hvor den peger på en uspecifik, men afgrænset gruppe. Rigtigt mange kan passe den hat, som den peger på,” siger hun.

Konsekvensen er ifølge Astrid Meyer, at de udenlandske studerende og forskere på AU kommer til at føle sig uvelkomne, og det vil samtidig ramme forskningssamarbejderne mellem udenlandske og danske forskere, frygter hun.

AU vil have forskerne til at tale om truslen for spionage

Kampagnen og dens plakater og bannere er lavet af PET, og Aarhus Universitet har dermed som sådan ikke noget med kampagnen at gøre. Men universitetet er interesseret i, at de ansatte tænker over og taler om truslen for spionage, der i de seneste år er blevet mere udtalt. Og derfor hilser man også kampagnen velkommen. Det forklarer Brian Vinter, der er prodekan for forskning på fakultetet Technical Sciences og forperson for AU’s implementering af retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS).

”Vi er interesserede i, at vores forskere begynder på den her samtale om, hvem vi samarbejder med, og hvilke forskningsområder det især handler om. Den samtale er vi nødt til at tage, og det er kun forskerne, der selv ved, hvad de forsker i, som kan tage den samtale,” siger Brian Vinter.

Det er helt naturligt, at udenlandske forskere tager deres arbejde med hjem, når de vender tilbage til deres hjemland, og det er helt naturligt, man samarbejder med forskere fra hele verden, understreger Brian Vinter. På universitetet er man bare interesseret i, at de felter, der er mest udsat, overvejer truslen, pointerer han.

Handler ikke om personer, men forskningsområder

Kampagnen giver ham mindelser om 1980’erne, hvor der helt modsat kørte en landsdækkende opmærksomhedskampagne om, at ”En fremmed er blot en ven, du ikke har mødt endnu”.

”Fremmedhad og xenofobi var meget udbredt, og så forsøgte man at gøre opmærksom på, at sådan er verden jo ikke. På samme måde har universiteterne siden antaget, at alle vil alle det godt. Og vi ved jo godt intellektuelt, at sådan er det ikke. Så nu forsøger vi at sige: Husk lige, at der er nogle derude, der ikke vil os det godt. Husk at snakke lidt om det. Så har PET valgt at sætte en humoristisk vinkel på det, og det kan jeg forstå, der er mange holdninger til,” siger Brian Vinter.

Han har også set de kritiske reaktioner på nogle af kampagnens plakater, men han understreger, at det ikke er op til ham at vurdere, hvordan den enkelte modtager budskabet.

”Men jeg tænker da over, at vi skal sørge for at forklare, at det her handler om følsomme forskningsområder, mere end det handler om personer. Vi har ikke ret mange af de her følsomme forskningsområder, så det er langtfra hver eneste forsker, der behøver at bekymre sig omkring sin egen forskning. Det er meget få områder, hvor vi skal gøre os det klart, at det er i vores interesse at bevare den her viden i Danmark eller Europa,” siger han.

Nogle mener, at netop fordi plakaterne rammer så bredt, kan de mistænkeliggøre stort set alle på universitetet?

”Hvis de gør det, skal vi absolut ud at sige, at det er ikke det, Aarhus Universitet vil bidrage til. Det er ikke mennesker, vi vil mistænkeliggøre," siger Brian Vinter, der også pointerer, at de ansatte skal beskyttes mod en sådan form for guilty by association.

På det tekniske og naturvidenskabelige område har kampagnen allerede haft en effekt, forklarer Brian Vinter. Der bliver talt om emnet, og nogle har henvendt sig, hvis de har følt, noget var mistænkeligt.

”Det er ikke sådan, at folk går rundt og er bange. Det er bare, at man lige husker: Ikke alle vil os det godt. På den måde tror jeg, kampagnen er et fint supplement,” siger han.

Forskere på Niels Bohr Institutet opfordrer til formel undskyldning

Som tidligere nævnt har en specifik plakat på Niels Bohr Institutet, der beder forskerne være opmærksomme på, om deres arbejde kunne havne i Irans hovedstad Teheran, også fået meget opmærksomhed. I debatindlægget fra de 181 forskere – mange af dem ph.d.-studerende – opfordrer de Københavns Kommune til at ”fjerne denne plakat samt alle plakater, der hører til denne misforståede og fordomsfulde kampagne”.

”Vi opfordrer også arrangørerne af denne kampagne til at give en formel undskyldning”, skriver de.

De 181 forskere har som modsvar til banneret lavet en ny plakat, hvor der står: ”Vi er forskere. Vores arbejde havner over hele verden”.

På det sociale medie X har en af de unge forskere på instituttet, som har skrevet under på indlægget, i en tråd forklaret, at timingen for den specifikke plakat fra PET er uheldig.

”Der er en uheldig timing i, at vores nyeste professor på universitetet er en iraner, der blev ansat for tre uger siden, og jeg er imod enhver mistænkeliggørelse af ham og andre iranske kollegaer,” skriver den ph.d.-studerende Rasmus Damgaard Nielsen.

Iran er på PET’s radar

Iran er et af de lande, der ifølge PET udfører efterretningsvirksomhed i Danmark. I august sidste år udgav PET et dokument med ”gode råd til forskere og medarbejdere om at forebygge spionage”, og her nævnes et specifikt eksempel på truslen i Norden. I november 2022 blev en professor på Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) dømt for flere brud på den norske eksportkontrol, da han havde givet iranske gæsteforskere adgang til et laboratorium med sensitivt udstyr og adgang til et af universitetets datasystemer, der er underlagt eksportkontrol. En af gæsteforskerne havde her installeret et program, der gav ham fjernadgang til data fra systemet, beretter PET.

Tilbage i 2009 skrev flere medier om, hvordan PET havde bedt de danske universiteter om at udlevere navne på alle iranske studerende i Danmark, der læste fag, hvor de havde adgang til kemikalier. Det skete angiveligt for at undgå, at de hjalp deres hjemland med at fremstille masseødelæggelsesvåben.

PET: Handler ikke om den enkelte forskers etnicitet 

Omnibus har forholdt PET kritikken af kampagnen og blandt andet spurgt, hvilke overvejelser efterretningstjenesten har gjort sig om, at nogle kan blive stødt af kampagnen. I et længere skriftligt svar understreger Karen Lund Petersen, der er PET's chef for Center for Innovations- og Videnssikkerhed, at det ikke handler om den enkelte forsker.

"PET’s seneste kampagne – der i øvrigt er udviklet i tæt dialog med universiteternes ledelser – handler ikke om den enkelte forskers etnicitet, men om truslen fra fremmede efterretningstjenester", udtaler Karen Lund Petersen.

Hun sagde ved kampagnens lancering til Videnskab.dk, at efterretningstjenesten var klar over risikoen for, at kampagnen kunne blive modtaget negativt. Debat er godt, forklarede hun.

"Det er sikkert ikke alle, der kommer til at synes, at vores måde at kommunikere på er sjov. Men håbet er, at den i det mindske skaber en bevidsthed om den trussel, vi står overfor", sagde Karen Lund Petersen til Videnskab.dk.

Til mediet Markedsføring siger en af de kreative kræfter bag kampagnen, Thomas Nørgaard, at han tidligt i processen diskuterede frygten for mistænkeliggørelse. 

"Derfor har vi også været opmærksomme på, at det ikke skal omhandle individer eller nationaliteter, men om efterretningstjenester og totalitære styrer, som beviseligt ønsker at få fingre i forskningen og bruge den på uhensigtsmæssige måder", siger han til Markedsføring. 

Han mener, det vigtige budskab i kampagnen var blevet overset, hvis man havde valgt den løftede pegefinger i stedet for den humoristiske tilgang. Vinklen og overskrifterne er også vendt med en række forskere inden lanceringen, og de var enige i tilgangen, fortæller han til mediet. 

PET: Kan få store sikkerhedspolitiske konsekvenser

Ifølge PET har fremmede stater i spionageøjemed især interesse i højteknologiske og forsvarspolitiske områder. Det gælder særligt energiteknologi, bioteknologi, kvanteteknologi, rumteknologi, robotteknologi samt forsvarsindustrielle produkter og produkter omfattet af eksportkontrollen.

”Hvis fremmede stater får uønsket adgang til vores banebrydende forskning, kan det få store sikkerhedspolitiske konsekvenser. Der er et behov for at beskytte vores frihed og tryghed, som vi nyder – også i relation til at bedrive videnskab. Hertil kommer en etisk dimension og økonomiske dilemmaer”, skriver PET.

I PET’s trusselsvurdering fra sidste år nævnes primært Kina og Rusland, men også truslen fra Iran, Tyrkiet og Saudi-Arabien beskrives.

Hver syvende forsker er bekymret for udenlandsk spionage

En del forskere er også selv bekymret for udenlandsk spionage. Ingeniørforeningen IDA, der er fagforening for akademikere på det tekniske og naturvidenskabelige område, udgav i juli 2023 en undersøgelse, hvor 15 procent af de adspurgte forskere svarede ja til, at ”de er bekymrede for udenlandsk spionage rettet mod deres forskning”. Det svarer til hver syvende forsker. Undersøgelsen viste også, at mange forskere ikke ved, hvor de skal gå hen med tvivlsspørgsmål eller mistanke om udenlandsk spionage. 63 procent svarede, at de ikke ved, hvor de skal gå hen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel