Universiteter i ny rapport: Studerende fra Bangladesh har svært ved at følge med i undervisning og får lavere karakterer
Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort resultatet af undersøgelse af stigningen i antallet af studerende fra Bangladesh og Nepal. Her rapporterer landets otte universiteter om den store tilgang af studerende fra Bangladesh og Nepal. Rapporten tegner et billede af en gruppe studerende, der har det svært fagligt.
Tilbage i 2023 viste tendensen sig for første gang. På Aarhus Universitet kom der allerflest kandidatansøgninger fra studerende fra Bangladesh, hvis man så bort fra ansøgninger fra danske statsborgere. Siden steg antallet af ansøgninger fra Bangladesh endnu kraftigere, og studerende fra Bangladesh er nu den største gruppe af internationale studerende på AU.
Omnibus kunne i begyndelsen af 2025 berette om det store antal ansøgninger fra Bangladesh, og de udfordringer optaget af studerende fra Bangladesh har givet AU. Samtidig viste en gennemgang hos alle danske universiteter, at der var tale om et landsdækkende fænomen.
Siden har blandt andre Politiken og Berlingske undersøgt udviklingen, og før sommeren igangsatte uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) så en undersøgelse af bangladeshiske og nepalesiske studerende på de danske universiteter. Undersøgelsen, hvor de otte danske universiteter svarer på en række spørgsmål, er netop blevet offentliggjort.
Universiteterne er blandt andet blevet spurgt til, om de har kendskab til eller en formodning om, hvad der er årsag til den markante stigning. Mange af universiteterne peger på, at andre europæiske lande, herunder Danmarks nabolande, har gjort det sværere for studerende fra Bangladesh at komme dertil, mens de har gunstigere forhold for at komme til Danmark. De studerende fra Bangladesh søger blandt andet til Danmark, fordi det er muligt for dem at tage deres børn og ægtefælle med, som har ret til at arbejde i landet under opholdet.
”En tredjedel af de studerende fremstår ikke reelt studieorienterede, men motiveres snarere af ophold i Danmark,” lyder vurderingen fra Aarhus Universitet i undersøgelsen.
Såkaldte agentbureauer i Bangladesh tilskrives også en del af årsagen. Aalborg Universitet nævner for eksempel, at ”rigtig mange” søger via et agentbureau, mens CBS modtager ”en del e-mails fra agenter og lignende, som gerne vil samarbejde om rekruttering” fra både Bangladesh og Nepal. DTU nævner, at de uddannelsessøgende er blevet ”bibragt en opfattelse” fra agenter om, at det er relativt nemmere at få opholdstilladelse i Danmark, end i visse andre lande på sammenligneligt økonomisk niveau.
Lavere fagligt niveau
De danske universiteter er også blevet spurgt til, hvordan de vurderer ansøgere og optagnes kvalifikationer, og om der ses nogle særlige styrker eller udfordringer for gruppen af studerende fra Bangladesh og Nepal.
Her er der hos universiteterne en bred opfattelse af – også underbygget med data – at de studerende har det fagligt svært sammenlignet med andre studerende.
”Den generelle oplevelse i optagelsesprocesser er, at uddannelser fra Bangladesh og Nepal ofte vurderes ikke i tilstrækkelig grad at matche det faglige niveau og indhold, der kræves for at kunne gennemføre en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet,” skriver AU i sit svar.
Studerende fra Bangladesh på Aarhus Universitet havde i 2023 og 2024 et frafald på første studieår på 13 procent sammenlignet med 4 procent for øvrige internationale studerende. Mellem 14-25 procent af eksamenstilmeldte fra Bangladesh udebliver fra eksamen, mens det tal er 5-6 procent for øvrige internationale studerende. Beståelsesprocenten ligger på mellem 55-65 procent for studerende fra Bangladesh på AU, mens den er omkring 90 procent for andre statsborgerskaber.
21 procent af de beståede eksamener blandt studerende fra Bangladesh får karakteren 02, mens det kun er tilfældet for 4 procent af de øvrige internationale studerende. 3 procent fra Bangladesh får karakteren 12, mens det er 17 procent blandt de øvrige internationale studerende.
”Kort rapporterer flere undervisningsmiljøer således om uforberedte studerende, fravær, reeksamener, sprogvanskeligheder og i stigende grad eksamenssnyd. Dette påvirker både det faglige niveau og det sociale miljø på uddannelserne negativt,” skriver AU.
Mange af disse faktorer går igen hos størstedelen af landets universiteter. Aalborg Universitet oplyser, at man oplever ”et lavt akademisk niveau.”
”De optagne fra særdeleshed Bangladesh kender ikke til at gå til eksamen og slet ikke gruppearbejde, som er kendetegnet ved Aalborg Universitet,” står der i undersøgelsen.
DTU oplyser, at de studerende fra Bangladesh ”har en svag studieprogression og tager få ECTS i langsomt tempo og får generelt lave karakterer og skal til reeksamen flere gange, før de består.”
På KU oplever man, at de studerende typisk er mødestabile, men ”de har meget svært ved at følge med i undervisningen”.
Søger typisk studier med lav afgift
Københavns Universitet har desuden bemærket, at der er ”overraskende mange optagne på kandidatuddannelsen i Europas religiøse rødder.” Netop den uddannelse har en af de laveste studieafgifter på KU, bemærkes det.
De studerende fra Bangladesh søger også primært de billigste uddannelser – takst 1- uddannelser – på Aalborg Universitet, viser undersøgelsen.
Afdeling for Engelsk på IKK ved Arts på AU oplyste i begyndelsen af året til Omnibus, at ansøgningerne til afdelingen fra Bangladesh var mangedoblet fra det ene år til det andet, og at afdelingen var meget presset af det store ansøgertal. På AU koster et studieår i kandidatuddannelsen engelsk 60.000 kroner, og det er en af de billigere kandidatuddannelser på AU.
Omnibus talte i begyndelsen af året med en række studerende fra Bangladesh, hvor nogle forklarede, at Norge tidligere var en prioritet som destination, men at landet i efteråret 2023 gik fra at tilbyde gratis uddannelse til ansøgere uden for EU til at kræve en studieafgift, og derfor var landet ikke længere attraktivt. Vil en studerende fra et land uden for EU for eksempel læse en kandidat på engelsk i faget English and Literacy Studies på universitetet i Stavanger, koster det, hvad der svarer til 105.000 danske kroner for et studieår.
Minister lover handling
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har på baggrund af undersøgelsen udtalt sig til Berlingske. Hun siger, at hun vil gøre noget ved det, hun kalder for et problem på de danske universiteter. Ifølge avisen vil ministeren kigge på at indføre stramninger for muligheden i at medbringe en arbejdende ægtefælle, prisen for et uddannelsesophold samt adgangskriterierne.
Studerende, der kommer til landet, skal komme for at studere og ikke for at arbejde, og ”det skal være studerende, der har det niveau, der kræves,” forklarer ministeren.
”At man går ind ad døren med mærkatet om at være studerende, mens det i virkeligheden handler om, at man selv og ens ægtefælle skal have adgang til det danske arbejdsmarked, det går ikke,” siger hun til Berlingske.