Arts-dekan undrer sig over manglende politisk vilje til at videreføre pulje til sprogfag

Sprogfagene på landets universiteter har gennem en årrække været præget af lave ansøgertal og højt frafald, hvilket også har ført til lukninger af flere sprogfag. På den baggrund besluttede et enigt Folketing i 2021 at give landets universiteter 40 millioner kroner til ”et målrettet løft af tysk og fransk på de videregående uddannelser”.

Puljen blev udmøntet over en treårig periode fra 2022 til 2024 og betød, at Aarhus Universitet samlet set fik tilført i alt 7,5 millioner kroner. Pengene er blevet brugt til at give et kvalitetsløft til uddannelserne tysk og fransk i form af mere undervisning og udvikling af sprogkurser, hvor studerende, som ikke studerer på et sprogfag, kunne styrke deres sprogkundskaber.

Men ved årsskiftet udløb puljen, og fra politisk side er der ikke taget initiativ til at fortsætte støtten til sprogfagene, hvilket undrer dekan ved Arts, Maja Horst. Dekanen er helt på det rene med, at der har været tale om en treårig pulje, men understreger, at målet må være en permanent løsning for sprogfagene.

”Sprogfagene kan ikke overleve, hvis ikke der gøres noget permanent ved finansieringen af disse fag,” siger Maja Horst.

”Problemet er, at sprogundervisning er som laboratorieundervisning – man skal ikke have for store hold, og der skal være meget interaktion med underviseren. Fagene burde tildeles takst 3 eller takst 2 eller på anden måde tilføres permanent ekstra finansiering, som opvejer den underfinansiering, der skyldes, at sprogfagene gennem årene har mistet volumen og er blevet til små fag,” forklarer hun. De takster, dekanen refererer til, er de tre takstniveauer, som tilskud til universitetsuddannelser udbetales efter. Naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser modtager typisk den høje takst 3, mens de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser typisk modtager den lave takst 1.  

Sammen med dekan Kirsten Busch Nielsen fra Københavns Universitet appellerede Maja Horst i oktober politikerne om at sikre en permanent løsning ved at sætte sprogfagene på finansloven eller via et taxameterløft. Det skete i et debatindlæg bragt i Altinget. Også Brian Arly, der er forperson for DM Universitet, opfordrede i et åbent brev Folketingets partier til at fortsætte det økonomiske løft af sprogfagene. Men trods det bliver midlerne ikke videreført.

”Der er meget politisk snak, men ikke så meget handling,” konstaterer Maja Horst.

AU køber sig mere tid

På Aarhus Universitet er vurderingen dog, at de erfaringer, der er høstet i løbet af de seneste tre år, er for værdifulde til blot at slippe, nu hvor finansieringen er ophørt. Derfor har universitetsledelsen besluttet at finansiere videreførelsen af sprogkurserne i 2025, mens Arts finansierer kvalitetsløftet på tysk og fransk i 2025. Men der er tale om en mellemfinansiering, siger dekanen:

”Vi skal sikre en ordentlig løsning; vi kan ikke blive ved med at hoppe fra tue til tue.”

Samtidig peger dekanen på, at man afventer en rapport fra den sprogstrategiske gruppe, fakultetet nedsatte i 2024 med henblik på at udvikle fremtidens sproguddannelse.

Populære sprogkurser

Sprogkurserne har tilsyneladende været populære blandt de studerende. Gennem alle de tre år, hvor de har været udbudt, har søgningen langt oversteget antallet af udbudte pladser. Tallet er dog faldet de seneste år, blandt andet som følge af mindre markedsføring. I efterårssemesteret sidste år søgte 500 studerende om at blive optaget på de 187 pladser, der blev udbudt samlet set. Dog har kun 109 af de 187 tilmeldte studerende gennemført kurserne. AU kræver, at de studerende deltager i mindst 75 procent af kursusgangene for at bestå.

Når man kigger på gennemførelsen, skal man tage med i betragtning, at de studerende tager kurserne ved siden af deres fuldtidsstudie og eventuelt studiejob, siger dekanen.

En af de studerende, der har benyttet sig af AU’s sprogkurser, er Hekmatullah Akbari. Han læser til daglig jura og har taget sprogkurset i tysk både som sommerkursus og som sprogkursus ved siden af jurastudiet og studiejobbet hos advokatfirmaet Plesner. Selvom det til tider har været hårdt og har ført til nogle lange dage, har han fået et godt udbytte at kurset, mener han.

”Jeg har lært tysk på et niveau, jeg har kunnet bruge i professionel sammenhæng på mit studiejob, og som gør en forskel, når jeg rejser i tysktalende lande. Jeg har lige været i Østrig, og her kunne jeg tale ubesværet og havde ikke brug for at slå over i engelsk.”

Hekmatullah Akbari havde tysk på B-niveau i gymnasiet. Efter sprogkurserne har han netop gennemført en test ved Goethe-Instituttet og har fået B2-certifikat på sine tyskkundskaber.

”Jeg synes, det vil være ærgerligt, hvis AU er nødt til at lukke kurserne. I et lille land som Danmark har vi har brug for folk med forskellig uddannelsesbaggrund, der også kan tale fremmedsprog.”

I år udbyder AU tysk, fransk og spansk på basis- og mellemniveau og russisk, kinesisk og japansk på begynderniveau.

Et forsøg på at redde det, vi har  

Maja Horst fortæller, at de to indsatser, det har været muligt at sætte i gang ved hjælp af den politiske pulje – sprogkurserne og kvalitetsløft til sproguddannelserne – adresserer to forskellige problemstillinger.

”Den ene del handler om, at nogle ikke har fået tilstrækkelig sproguddannelse på ungdomsuddannelserne til at kunne bruge det professionelt, og at det generelt er godt at supplere sin faglighed med sprog. For eksempel kan det være godt for en ingeniør at kunne tysk eller for en statskundskaber at kunne fransk for at arbejde i EU,” siger Maja Horst, der også forestiller sig, at modellen kunne udvides til at omfatte andre kompetencer end sprog, for eksempel forretningsforståelse.

Hun fortsætter:

”Det andet handler om at sikre, at vi fortsat kan uddanne undervisere til gymnasiet og til universitetet. Vi vil gerne i højere grad bruge sprogteknologiske løsninger som understøttelse til sprogundervisningen. Vi skal ikke erstatte sproglærere med teknologi, men bruge teknologien til at give studerende bedre muligheder for at øve sig i sprog og derved give en bedre, dybere sprogindlæring. Men der findes endnu ikke systemer på hylden, som vi kan plukke – så det skal udvikles i sprogmiljøerne.”

”Vi har mange dygtige sprogundervisere på AU, så hvordan understøtter vi dem bedst muligt og prøver at redde det, vi har nu, så der ikke er mere, som forsvinder?” siger dekanen.   

Korrekturlæst af Charlotte Boel