Dansk Industri: Virksomhederne har også stort behov for medarbejdere, der mestrer andre fremmedsprog end engelsk

Danmark er et lille land, som er dybt afhængig af eksporten til omverdenen. Samtidig er Danmark et lille sprogområde, og man kommer ikke langt med dansk, så snart man krydser grænsen. Derfor er fremmedsprog en højt skattet kompetence hos mange af de virksomheder, der eksporterer til udlandet.

Hos Dansk Industri har man i september udgivet en analyse, der tegner et billede af, hvilke fremmedsprog deres medlemmer har brug for inden for de næste fem år.

”Internationalt orienterede danske virksomheder har brug for, at deres medarbejdere taler ordentligt engelsk. Men det kan ikke stå alene. Mange af virksomhederne har også et stort behov for medarbejdere, der mestrer andre fremmedsprog, hvor det særligt er medarbejdere, der mestrer tysk, som er i høj kurs,” siger Mette Fjord Sørensen, der er underdirektør i DI.

LÆS OGSÅ: Sprogfag i krise: Engelsk er ved at skubbe fransk og tysk ud af reden

Analysen er lavet blandt de af DI’s medlemmer, som har angivet, at de har behov for medarbejdere, der behersker andre sprog end dansk i forbindelse med udenlandske aktiviteter.

Ikke overraskende svarer 83 procent af virksomhederne, at de har behov for medarbejdere, der taler engelsk. I resultaterne fremgår det også, at 62 procent af virksomhederne inden for de næste fem år får brug for medarbejdere, der taler tysk. For fransk er tallet 26 procent.

Kan virksomhederne ikke skaffe medarbejdere med de nødvendige sprogkompetencer, kan det få alvorlige konsekvenser.

”Mere end hver femte af virksomhederne svarer, at de oplever problemer, når de forhandler, hvis de ikke har de rette fremmedsprogskompetencer. Andre virksomheder undlader at lave fremstød på de internationale markeder eller går endda glip af ordrer. Det duer ikke, fordi det går ud over vækst og velstand,” siger Mette Fjord Sørensen.

Diagrammet viser, i hvor høj grad og hvilke sprog virksomhederne efterspørger. Diagrammet stammer fra DI’s analyse 'Fremmedsprog og dobbeltkompetencer er vigtige for danske virksomheder'.

To bekymringer

Men det er ikke alene sprogkandidater, virksomhederne efterspørger. 77 procent af virksomhederne har nemlig et behov for medarbejdere med dobbeltkompetencer. Det vil sige medarbejdere, som ikke nødvendigvis er uddannede i sprog, men som forstår og taler det pågældende sprog på højt niveau. Ifølge DI kan det for eksempel være en ingeniør, der taler tysk.

”Når vi ser på behovet for fremmedsprogskompetencer, er vi i første omgang bekymrede for, om virksomhederne kan rekruttere de medarbejdere med dobbeltkompetencer, de har behov for,” siger Mette Fjord Sørensen.

Derudover peger DI på en anden bekymring. For skal en ingeniørstuderende på AU efter endt uddannelse kunne begå sig på flydende tysk, er det nødvendigt, at den studerende har haft muligheden for at lægge fundamentet for sproget før universitetet.

”Vi er også meget opmærksomme på, at der fremover kan komme til at mangle lærere, som kan undervise i fremmedsprog i både folkeskolen og på gymnasiet. Dermed risikerer vi at få det problem, at eleverne undervejs i uddannelsessystemet ikke får de nødvendige sprogfærdigheder,” siger Mette Fjord Sørensen.

Selvom DI mener, at det generelt ikke er universiteternes hovedopgave at sikre, at de studerende på de ikke-sproglige uddannelser lærer fremmedsprog, mener DI, at universitetet har en opgave i, at de studerende, som ikke nødvendigvis studerer sprog, lærer og vedligeholder fremmedsprog gennem udlandsophold og tekster på andre sprog end engelsk under deres universitetsuddannelse.

”For virksomhederne handler det først og fremmest om, at flere kandidater fra ikke-sproglige uddannelser som for eksempel ingeniøruddannelser og tekniske og merkantile uddannelser skal have solide dobbeltkompetencer,” siger Mette Fjord Sørensen og fortsætter:

”Det er ikke noget, universiteterne kan løse med et snuptag. Det handler i første omgang om, hvordan universiteterne kan understøtte, at flere studerende vedligeholder de fremmedsprogsfærdigheder, de har med sig fra gymnasiet, så de ikke går i glemmebogen. Det kan for eksempel ske ved, at flere studerende tager praktik- eller studieophold i udlandet under deres uddannelse eller arbejder internationalt.”

Svært med ekstra sprog

På Tech-fakultetet, der råder over en stor del af AU’s ingeniøruddannelser, har Finn Borchsenius, som er prodekan for uddannelse, fuld forståelse for, at der er et behov for kandidater, der taler tysk. Han fortæller, at man fra universitetets side gerne vil opfordre til, at de studerende tager udlandsophold, men når det kommer til at præsentere andre sprog end engelsk på uddannelsen, er der udfordringer.

”Vi træner allerede vores studerende ret intensivt i engelsk fagsprog. Derfor har vi også et kompetencekrav på engelsk. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan lægge et ekstra sprog ind,” siger Finn Borchsenius og fortsætter:

”Vi løber ind i den vanskelighed, at det ikke er et adgangskrav, at man har tysk på et bestemt niveau. Det vil betyde, at det for nogle vil være stort set umuligt at læse tysk og få et udbytte af det. Jeg har meget svært ved at se, hvordan man kan gøre det i praksis.”

Dekan deler bekymring

På Arts-fakultetet, der rummer sprogfagene på AU, deler dekan, Johnny Laursen, DI's bekymring for de fremtidige sprogkompetencer i gymnasiet. 

"Situationen er ikke mindst alvorlig som følge af, at vi i det vestlige Danmark, det vil sige vest for Storebælt, stort set ikke kan regne med mobilitet fra kandidater med de rette sprogkompetencer fra institutioner i Storkøbenhavn. Skal et gymnasium i Jylland ansætte en gymnasielærer med blandt andet fransk, er de helt henvist til de få kandidater, som uddannes på Aarhus Universitet," skriver Johnny Laursen i et mailsvar. 

I forhold til muligheden for, at studerende på universitetet kan erhverve sig de dobbeltkompetencer, DI efterspørger, svarer Johnny Laursen, at det i øjeblikket ikke muligt. 

"Det vil enten kræve, at de andre fakulteter i deres uddannelser giver rum for erhvervelse af basale sprogkompetencer i for eksempel kinesisk, eller at der findes et effektivt efter- og videreuddannelsessystem, som tilbyder dette. Omvendt kunne man tænke sig, at vore sprogstuderende erhvervede sig en supplerende for eksempel teknisk kompetence. Men heller ikke det, er der mig bekendt, mulighed for i dag," skriver Johnny Laursen og forsætter: 

"Skal man videre ad den vej, vil det være nødvendigt med en styrket dialog mellem universiteterne, Uddannelses- og Forskningsministeriet og DI, om hvordan man kan fremme sagen."