Rektor og prorektor om kandidatreformen: ”Ikke noget, der går væk – nu skal vi op af hullet”

Uddannelsesudvalget bød fredag morgen medarbejdere og studerende på kaffe, croissanter og en status på universitetets arbejde med at implementere kandidatreformen.

”Det er en grå morgen, men I feel good – vi skal have energien frem!”

Sådan lød det fra rektor Brian Bech Nielsen, da han trådte frem foran forsamlingen. Det var ikke kun eventuel morgentræthed, rektor forsøgte at ruske op i, men også frustrationen over kandidatreformen. Rektor lagde dog ikke skjul på, at han bestemt kan følge frustrationen – og som medlem af regeringens Kandidatudvalg også har gjort politikerne opmærksom på de mange udfordringer, reformen giver, blandt andet i udvalgets rapport.

”Men der er et politisk ønske om at ændre ved uddannelsessektoren, og det er politikerne i deres gode ret til, vi har jo heldigvis demokrati,” lød det fra rektor.

”Nu skal vi have energi ind i det, så resultatet bliver så godt som muligt. Det skylder vi de nye studerende; at sørge for, at det bliver nogle fremragende uddannelser,” sagde rektor, som også lod forstå, at reformen er en realitet, universiteterne må forholde sig til, hvad end man er enig i den politiske målsætning bag reformen eller ej.

”Der er et bredt flertal bag aftalen, så det er ikke noget, der går væk, aftalen er forligsbelagt.”

Brian Bech Nielsen udtrykte også en vis skepsis omkring den politiske ambition om, at 20 procent af de kommende kandidatstuderende skal tage en erhvervskandidat, kan indfries. Og fordi antallet af studerende på erhvervskandidatuddannelser er koblet til antallet af studerende på etårige kandidatuddannelser, forventer rektor, at antallet af studerende, som skal optages på en etårig kandidatuddannelse, vil overstige de 10 procent, som ellers fremgår af aftalen.

”Vi skal regne med, at det tal bliver højere, det kan vi lige så godt være ærlige at sige.”

Efter rektor tog prorektor Berit Eika over og fortalte, hvordan Uddannelsesudvalget har arbejdet med reformen. Prorektor lagde heller ikke skjul på, at der fortsat er mange ubekendte i arbejdet med reformen – blandt andet mangler der fortsat en bekendtgørelse og politisk afklaring omkring, hvordan studerende med en kort kandidatuddannelse kan sikres mulighed for en forskeruddannelse.

”Og bliver det gennemskueligt for de studerende, hvordan den samme uddannelse ser ud øst og vest for Storebælt?” spurgte hun.

Desuagtet står det næste år i implementeringens tegn, sagde prorektor. I den forbindelse havde hun medbragt en kurve, hun første gang blev præsenteret for, da hun læste medicin.

”Det er en kurve over de faser, man bevæger sig igennem, hvis man oplever for eksempel livstruende sygdom eller dødsfald blandt sin nærmeste, og den bliver også brugt i forbindelse med forandringsprocesser,” forklarede hun.

Kurven viser, hvordan man går gennem faser som chok, vrede, benægtelse og depression, inden man når frem til en accept af den nye tilstand.

”Vi skal op af hullet,” lød opfordringen fra prorektor, som i sine slides skiftede til et billede af studerende i parken.

”For det er dem her, det handler om.”

”Vi har haft rigelig tid til at bande over reformen”

Efter ledelsens oplæg havde deltagerne mulighed for at besøge forskellige stande, hvor man kunne høre speedoplæg og udveksle erfaringer med andre fra AU.

Jacob Schach Møller, der er institutleder ved Institut for Matematik, deltog i dialogmødet og kan godt genkende kurven, prorektor viste i sit oplæg. Han har som medlem af fakultetsledelsen været med til at udvælge de korte kandidatuddannelser og er nu en del af den arbejdsgruppe, som har ansvaret for at udvikle én af fakultetets nye korte kandidatuddannelser, Applied Data Analytics.

”Kurven passer meget godt på den proces, vi har været igennem på fakultetet. Nu er vi trukket i arbejdstøjet og fokuserer på løsninger. Men vi tog hul på diskussionen for snart et års tid siden, så vi har haft rigelig tid til at sidde og bande over reformen,” siger Jacob Schach Møller og fortæller, at vendepunktet kom i løbet af efteråret sidste år, hvor fakultetet konkret tog fat på at designe de nye uddannelser.

”Her blev det en konstruktiv opgave at skabe et produkt, der giver mening for studerende.”

Fakultetet Natural Sciences var blandt de første, der meldte ud omkring, hvordan fakultetet ville implementere kandidatreformen. Fakultetet vil foruden en etårig kandidatuddannelse i datalogi skabe tre korte, interdisciplinære kandidater på 75 ECTS med fokus på henholdsvis videnskabskommunikation, naturforvaltning og applied data analytics.

”Vi stiler efter at skabe interdisciplinære uddannelser med en selvstændig profil og et bredt rekrutteringsgrundlag – som ikke blot bliver lightudgaver af eksisterende uddannelser,” siger Jacob Schach Møller.

Men det er ikke en triviel opgave, understreger institutlederen:

”Hvis vi skal have 10 procent af de kommende studerende – måske flere – til at vælge disse uddannelser ad frivillighedens vej, er det vigtigt, at de objektivt er interessante for de studerende, og at de øvrige institutter ser dem som en relevant vej at gå for deres studerende. Endelig skal arbejdsgiverne også finde dem relevante,” siger institutlederen.

”Og først i 2026 og 2027 finder vi ud af, om vi er lykkedes, når vi kan se, om de studerende reelt vælger de korte kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelserne,” slutter han.

Ikke klar til at synge ’I feel good’

Christina Fiig er lektor på den engelssprogede kandidatuddannelse Europastudier ved Institut for Kultur og Samfund på Arts. Uddannelsen bliver sammen med kandidatuddannelsen Human Security omlagt til etårige kandidatuddannelser på 75 ECTS. Christina Fiig deltog også i dialogmødet, hvor hun sammen med prodekan Niels Overgaard Lehmann fortalte om arbejdet med at omlægge uddannelsen.

På spørgsmålet om, hvordan stemningen er i hendes fagmiljø i lyset af ledelsens opfordring, svarer hun:

”Vi er ikke nået helt til rektoratets begejstring. Vi arbejder med det mandat og mulighedsrum, vi har fået, men vi er ikke klar til at synge ’I feel good’, som rektor gjorde i sin tale. Så langt er vi ikke nået på kurven endnu,” fortæller Christina Fiig og uddyber:

”Vi er kede af at skulle omlægge uddannelsen, som vi har udbudt i 30 år. Det er en kandidatuddannelse, hvor to tredjedele af de studerende er internationale. Så det var lidt uventet, at den sammen med Human Security blev udvalgt til at skulle omlægges til etårig kandidatuddannelse.”

”Vi er bekymrede for, hvad omlægningen vil få af betydning for internationaliseringen på Arts, for vi er en del af et internationalt uddannelsesmarked, og der ikke er mange andre lande, hvor en kandidatuddannelse er etårig. Spørgsmålet er derfor, om internationale ansøgere vil søge os i samme omfang som før.”

Christina Fiig fortæller, at de på uddannelsen blandt andet er i færd med at drøfte, hvordan man kan planlægge hovedopgaven på 15 ECTS hen over en sommerferie, og hvilke muligheder der vil være for et praktikforløb.

”Vi er ikke bekymret for selve indholdet på den nye uddannelse, det skal nok blive godt, vi er vant til at udvikle kvalitetsuddannelser. Men vi er bekymret for rekrutteringen – hvorvidt både danske og internationale studerende vil søge den nye, korte uddannelse,” siger hun.

Fra dommedag i retning af ’det skal nok gå’

En af de få studerende, der deltog i dialogmødet, var Mathilde Vadsager, der læser klassisk filologi (KA), som er én af de uddannelser, der bliver nedlagt som følge af implementering af kandidatreformen på Arts. Hun var som studenterrepræsentant ved Arts inviteret med på mødet, som hun synes gav et godt indblik i de tanker og idéer, man gør sig på AU om, hvordan man kan skabe nye kandidatuddannelser efter reformen.

Selvom hverken hun eller andre af universitetets nuværende studerende bliver ramt af den nye reform, har den alligevel skabt bekymring blandt de studerende om, hvordan den vil påvirke deres fagområder og fremtidens uddannelser.

”Der er flere studerende, som er bekymrede, og selvom vi på Arts nu har fået præsenteret helhedsplanen for fakultetet, er der flere ubekendte. Men jeg oplever, at stemningen hos studerende er ved at vende fra dommedag i retning af, at det nok skal gå,” siger Mathilde Vadsager.

”Jeg er også selv blevet mere positiv i løbet af det sidste stykke tid, selvom jeg går på en uddannelse, der skal lukke. Jeg og mine medstuderende har været bekymrede for, hvad det vil betyde for vores fagmiljø, at uddannelsen lukker. Men jeg synes også, der er spændende perspektiver i den nye plan og ikke mindst en villighed til at lytte til os studerende.”

Selv kan hun slet ikke lade være med at engagere sig studenterpolitisk. Mathilde Vadsager sidder både i institutforum ved Institut for Kultur og Samfund, i Akademisk Råd på Arts og i AU’s Studiemiljøråd. Hun er også aktiv i Artsrådet, som er et fagråd under Studenterrådet.