AU-ansatte råbte vagt i gevær, men måtte selv indføre tiltag for at bremse Bangladesh-tilstrømningen – det kan nu ses i optaget
På de uddannelser, der har modtaget hundredvis af ansøgninger fra studerende fra Bangladesh, hilser man regeringens nye, strammere krav til ansøgere fra lande uden for EU velkommen. De har dog allerede taget sagen i egen hånd, hvilket ses i årets optag. Men afdelingsleder og studieleder efterlyser, at der blev lyttet mere, da de råbte op om tilstrømningen for år tilbage.
Siden visse faglige miljøer på Aarhus Universitet kunne registrere en kraftig stigning i antallet af ansøgninger fra Bangladesh til universitetets kandidatuddannelser, har fagmiljøerne selv reguleret stigningen med egne tiltag. Det kan nu aflæses i optagelsestallene for 2025.
Aarhus Universitet har i sommeroptaget 2025 optaget 104 studerende fra Bangladesh, hvilket er 50 færre end sidste år. De er vel at mærke også optaget ud fra et større antal ansøgninger end i 2024. AU modtog for 2025-optaget 2.422 ansøgninger fra Bangladesh sammenlignet med 2.063 i 2024.
Dermed er Bangladesh stadig det land, der efter danske studerende er størst repræsenteret på Aarhus Universitets kandidatuddannelser, men det er nu på niveau med tyske studerende, hvor optaget lyder på 103 studerende.
Erhvervsøkonomi har optaget under fem bangladeshiske studerende i 2025
Regeringen har netop præsenteret en række tiltag, der skal ”begrænse misbrug af studieophold i Danmark,” som kommer i kølvandet på den massive fokus, der har været på bangladeshiske og nepalesiske studerende på danske universiteter. Men de uddannelser på AU, der de seneste år har været mest søgt af studerende fra Bangladesh, har altså allerede reageret.
OVERBLIK: Sådan vil regeringen begrænse misbrug af studieopholdsreglerne
På kandidatuddannelserne inden for erhvervsøkonomi på Aarhus BSS, som de seneste år har været nogle af de uddannelser, der har fået allerflest ansøgninger fra Bangladesh, vurderer studieleder Lars Esbjerg ikke, at regeringens nye tiltag får den store effekt, da man allerede selv reagerede for et år siden. Fordi man oplevede, at en væsentlig andel af de studerende fra Bangladesh manglede vigtige akademiske forudsætninger for at klare kravene på studiet, indførte man dengang et krav om, at ansøgerne skal have skrevet et bachelorprojekt på minimum 10 ECTS, hvilket flere kandidatansøgere fra Bangladesh ikke har. Det har allerede smittet af på antallet af kvalificerede ansøgere, fortæller Lars Esbjerg. Uddannelserne er gået fra 53 optagne studerende fra Bangladesh i 2024 til under fem i år. Reaktionen fra politisk side kommer for sent, mener han.
”Det betyder ikke noget for os. Det kunne have betydet noget for os, hvis styrelsen havde lyttet til de henvendelser, der kom i 2023. Det overhørte de. Det skib er jo sejlet. Jeg var med til at gøre opmærksom på det i 2023, da vi oplevede den kraftige stigning. Jeg gav udtryk for det over for studienævnet, og siden skrev universitetet en mail til styrelsen (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, red.),” siger Lars Esbjerg:
”Vi så et problem med fagligt udfordrede studerende, som vi prøvede at løse, og det har vi gjort på en fornuftig måde på egen hånd. Vi kunne se, det var et problem for de studerende selv og for undervisere. Det måtte vi handle på. Vi lod det ikke stå til, som man tilsyneladende har gjort på RUC,” siger han.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har på flere samråd forklaret, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fik henvendelser fra flere universiteter om stigningen i ansøgninger fra Bangladesh. Hun afviser, at styrelsen gav beskeden videre til hendes departement, hvilket hun ellers gerne havde set ske, har hun forklaret.
Ifølge Lars Esbjerg er kandidatuddannelserne på erhvervsøkonomi nu et sted, hvor de udfordringer, de mange studerende fra Bangladesh har medført, vil forsvinde.
”De udfordringer vil forsvinde, da vi fremover forventer, at vi kun optager studerende, som har forudsætningerne for at klare sig gennem studiet. Vi har en gruppe oversøiske studerende, som virkelig kæmper med at blive færdig med deres uddannelse. Det store antal blev optaget sidste år, så de er stadig i gang med deres uddannelse. Vi ved ikke, hvor mange der når at blive færdige,” siger han og påpeger, at der også er studerende fra Bangladesh, som klarer sig godt på uddannelserne.
Afdelingsleder: ”Svært at få den eksplosive stigning italesat som et reelt problem”
Mens to kandidatuddannelser inden for erhvervsøkonomi var de tredje- og femte mest søgte for bangladeshiske studerende i 2024 på AU, kom der allerflest ansøgninger til Engelsk og Interkulturelle Studier på Afdeling for Engelsk på fakultetet Arts. Her er Peter Mortensen afdelingsleder, og ligesom Lars Esbjerg har han tidligere råbt op om udviklingen – også i Omnibus tilbage i januar i år.
”Det tog nogen tid, men jeg synes, det er godt, at der sker noget, og at der nu er opmærksomhed på det. Udviklingen var tydeligvis uholdbar. Nogle af os, der har siddet med ansøgningerne fra starten, kunne se, at der foregik noget helt bizart. Jeg vil ikke kritisere ledelsen, men det var lidt svært for os at få den eksplosive stigning italesat som et reelt problem. Måske fordi stigningen var så koncentreret på relativt få uddannelser. Men vi har så selv handlet,” siger Peter Mortensen.
På Afdeling for Engelsk har man ligeledes indført et krav om en længere skriftlig opgave, og desuden kræver afdelingen nu også, at de studerende har mindst 5 ECTS i videnskabsteori eller videnskabelig metode.
”Vi har strammet optagelseskravene af egen fri vilje. Det har allerede gjort en stor forskel. Vi fanger langt flere reelt ikke-kvalificerede ansøgere i screeningsprocessen nu,” siger Peter Mortensen.
Kravene blev indført på Interkulturelle Studier i 2024 og på Engelsk i 2025. De viser sig derfor kun i dette års optag på Interkulturelle Studier. Her er kun én enkelt studerende fra Bangladesh blevet optaget i 2025 blandt 35 studerende fra 17 forskellige lande.
”Der var utrolig mange ansøgere, men stramningen gjorde, at det blev nogle andre, der blev tildelt studiepladserne. Vi endte med en meget mere forskelligartet flok af studerende på det studie, og det giver god faglig mening. Jeg forventer, det får samme indflydelse på Engelsk, men nu bliver vi lidt overhalet af ministeriets nye regler,” siger han.
Positiv over ministeriets nye tiltag
Peter Mortensen hilser de annoncerede tiltag fra ministeriet velkommen. Han forventer, at det vil føre til færre ansøgninger, især fordi det bliver mindre attraktivt at søge til danske universiteter. Han hæfter sig også ved, at de nye regler vil stramme op på kvalitetskontrollen under ansøgningsprocessen.
”Det har jeg efterspurgt. Det har til tider været svært at gennemskue, hvilke papirer vi har fået tilsendt, og hvilken kvalitet de har. Der har været mistanke om, at folk søger på falsk grundlag. Det kan jeg forstå, man vil se på, og det vil være virkelig nyttigt,” siger Peter Mortensen.
Han efterlyser en strammere og mere realistisk tilgang til de dokumenter, universitetet modtager. Mange af de studerende fra Bangladesh søger med 10-20 år gamle bachelorbeviser, fortæller han. De kan være svære at gennemskue.
Skulle Peter Mortensen komme med endnu et forslag, er det, at universiteterne skal have lov til at tage ansøgerens universitet med i bedømmelsen. I øjeblikket giver AU især point på baggrund af karaktergennemsnit, men man kigger ikke på, hvilket universitet ansøgerne kommer fra, og hvordan disse universiteter er rangeret på internationale ranglister.
”Det system virker fint nok, så længe man rekrutterer fra et relativt homogent område, for eksempel fra lande som USA, Canada og Australien. Men det er ikke gearet til, at ansøgere nu i stigende grad kommer fra meget forskellige steder. Og på AU går vi selv en del op i vores placering i disse rankings, så det kunne være et værktøj,” siger han.
AU Optag: “Det er ikke manglende vilje, men det tager længere tid”
Frederik Langkjær, der er funktionschef i AU Uddannelse – Kvalitet, Legalitet og Optagelse, fortæller, at man hos AU Optag var med til at gøre styrelsen opmærksom på den eksplosive stigning fra Bangladesh, som begyndte i 2023. Her spurgte man, om der var noget, man i den sammenhæng skulle være opmærksom på. Det var der som udgangspunkt ikke, lød det fra styrelsen ifølge Frederik Langkjær.
På spørgsmålet om, hvorvidt AU Optag kunne have været mere direkte i tonen over for de relevante parter om de udfordringer, der opstod, svarer Frederik Langkjær:
”Jeg synes, vi på AU har en fin tradition for at følge de anvisninger, vi får fra vores tilsynsmyndigheder og så søge dialog om det, der kan udfordre. Jeg synes, vi har prøvet de værktøjer, vi har adgang til. Men mange aktører skal påvirkes. Der er bagvedliggende lovstof, som skal overholdes og den slags. Det er ikke manglende vilje, men det tager længere tid. I tilbageblik kunne vi måske have været mere præcise i, hvilke optagelsestekniske problemstillinger der blev tydelige i forbindelse med en stor stigning i ansøgertallene,” siger Frederik Langkjær.
Da Omnibus første gang berettede om udfordringerne med bangladeshiske ansøgninger og studerende i januar i år, forklarede Frederik Langkjær, at AU Uddannelse som udgangspunkt er glade for, ”at mange ansøgere vælger at søge mod Aarhus Universitet”. Forandringer og udvikling i ansøgermønstrene er generelt noget, AU skal være forberedt på i en globaliseret verden, lød det også fra funktionschefen. AU Uddannelse ville tydeliggøre sin kommunikation om, ”hvad der kræves for at komme ind på de enkelte uddannelser,” men det var ikke rettet specifikt mod ”at få hverken flere eller færre internationale ansøgere,” fortalte han.
Når han ser tilbage på det, ser han ”mere nuanceret” på det, fortæller han.
”Jeg vil gerne fastholde, at jeg som udgangspunkt synes, det er positivt, at mange søger Aarhus Universitet, men de skal selvfølgelig gerne søge det af de rigtige grunde og med de rigtige forudsætninger,” siger han.
Efterlyser brug af rankings og opdeling af ansøgere inden for og uden for EU
Frederik Langkjær er også positiv over for de nye tiltag fra ministeriet. En del af værktøjerne vil kunne hjælpe AU med at vurdere ansøgerens kvalifikationer. Som det er nu, mangler man værktøjer, forklarer han. For eksempel har universiteterne en vurderingsdatabase, hvor man kan slå uddannelser og institutioner op og se, hvad det svarer til i en dansk kontekst. Men det værktøj matcher ifølge funktionschefen ikke altid den oplevelse, fagmiljøerne har, selv om langt de fleste ansøgere kommer fra uddannelser, der i databaser svarer til det tilsvarende i Danmark.
Samtidig har AU gennem årene selv luftet en række forslag for styrelsen, som dog indtil videre ikke er blevet indført eller er en del af de nye tiltag. Det ene er, som Peter Mortensen også nævner, at de danske universiteter må bruge de såkaldte rankings af de internationale universiteter. Det andet er, at AU mener, det bør være muligt at adskille ansøgningsprocessen for EU og ikke-EU-ansøgere. Her kan ligebehandlingsloven spille ind.
”Lige nu er det sådan, at hvis vi skruer på adgangskravene på en given uddannelse, så gælder det alle ansøgergrupper, og da uddannelsessystemer varierer globalt, vil det give mening at have forskellige adgangskriterier at arbejde med. Det ville gøre det nemmere for alle, tror jeg,” siger Frederik Langkjær.
Lektor: ”Ekstremt generaliserende retorik”
Debatten om studerende fra Bangladesh har været omfattende de seneste måneder, hvor Christina Egelund adskillige gange er blevet kaldt i samråd om sagen. For nylig har Syddansk Universitets rektor, Jens Ringsmose, til Politiken sagt, at han ”lægger sig ned,” når det gælder kritikken af den markante stigning i optaget af studerende fra Bangladesh og Nepal. SDU har nu valgt at sætte optaget af studerende uden for EU på pause i vinteroptaget. SDU er det universitet, der antalsmæssigt har optaget flest studerende fra Bangladesh.
Senest har direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard anerkendt, at man skulle have råbt højere om den store stigning i antallet af ansøgninger fra Bangladesh. Men han mener, at RUC er blevet udsat for en ”voldsom og til tider useriøs kritik”.
Sagen er også nået til den bangladeshiske ambassade i København. I en pressemeddelelse fra 30. september under overskriften ”Bangladeshiske studerende i Danmark: Ofre for udnyttelse, ikke misbrugere af systemet” skriver ambassaden, at beretninger, der antyder, at de studerende bruger studieophold i Danmark som en vej til arbejdsmarkedet, er generaliserende, misledende og unfair over for de mange oprigtige studerende.
Denne pointe er Karen Valentin enig i. Hun er lektor i pædagogisk antropologi på DPU og har siden slutningen af 00’erne forsket i uddannelsesrelateret migration i Nepal. I 2010-2015 drev hun et forskningsprojekt om nepalesisk uddannelsesmigration til Danmark. Det er på den baggrund, hun udtaler sig.
Karen Valentin mener, at de bangladeshiske studerende bliver generaliseret i den igangværende debat, hvor der ifølge hende sker en ”motivtænkning”. Lighederne fra den nuværende debat til debatten om nepalesiske studerende i 00’erne og op igennem 10’erne er slående, forklarer hun. En række medier berettede for eksempel i 2008 om de mange nepalesere, der kom til Danmark på studieophold, men i stedet arbejdede. Ifølge Karen Valentin er sagen dog mere nuanceret.
”Man kan godt spørge, hvor meget det er realistisk at studere og arbejde på samme tid, men de skal jo finansiere deres ophold, og mange af de nepalesere, jeg har interviewet, er da kommet med henblik på at få et eksamensbevis, der er værdifuldt, som de kan bruge med henblik på at arbejde her eller i andre lande. De har jo også tanken om, at byder mulighederne sig her, så vil de gerne blive. Og det er der jo ikke noget kriminelt i. Der er en mistænkeliggørelse om, at hvis de tænker på at slå sig ned her, har de bagtanker med det. Men hvis min søn tager til USA for at studere, kan det da også godt være, han vil blive der,” siger Karen Valentin.
Hun mener modsat kritikerne af RUC, hvor hver sjette kandidatstuderende er fra Bangladesh, at det ikke er RUC, der har ført udlændingepolitik, men at politikerne fra for eksempel Dansk Folkeparti og Liberal Alliance nu fører udlændingepolitik gennem universiteterne. Hun blander sig i debatten på grund af generaliseringen, forklarer hun.
”Jeg reagerer på den der ekstremt generaliserende retorik i forhold til nationaliteter. Netavisen Pio udlagde det som Bangladesh-finten. Politisk bliver det koblet til, at Bangladesh er et muslimsk land. Ja, men hvorfor er det relevant i denne sammenhæng, hvis man ikke har en anden agenda i det,” siger Karen Valentin.
Karen Valentin anerkender, at universiteterne har et ansvar for at opretholde det faglige niveau, og hun mener heller ikke, det er hensigtsmæssigt med en majoritet af studerende fra ét enkelt land. Sprogkrav og andre af de foreslåede tiltag, der hjælper universiteterne med at fastslå de studerendes faglige kompetencer, kan hun godt se meningen med, men tiltaget om, at det ikke længere skal være muligt at tage sin ægtefælle og børn med er skudt ved siden af, mener hun.
”Det synes jeg overhovedet ikke har gang på jord. Det kobles igen til, hvad deres motiv er. De er i tyverne og har en partner. Det er der jo heller ikke noget kriminelt i. Og at de kan være med til at fylde huller på arbejdsmarkedet, kan jeg simpelthen ikke se argumentet imod,” siger Karen Valentin.
Fortsat mange studerende fra Bangladesh på AU
På Afdeling for Engelsk er Peter Mortensen bevidst om, at der fortsat er mange studerende fra Bangladesh på universitetet, som skal igennem uddannelserne.
”Vi skal selvfølgelig tage os godt af de studerende, som stadig er her, og som vi lovligt har optaget. Vi skal undgå at mistænkeliggøre dem urimeligt. Vi hjælper vores studerende, så godt vi kan. Frafaldet har været relativt højt. Men der er også rigtig dygtige studerende iblandt, og det skal man huske på.”
Han er også bevidst om, at de nye krav kan ramme studerende fra andre ikke-europæiske universiteter.
”Det skal helst ikke føre til en provinsialisering af vores uddannelser. På de engelsksprogede uddannelser skal vi gerne kunne fortsætte med at optage fra hele verden. Jeg er opmærksom på, stramningen kan være et tveægget sværd. For den kan potentielt afskrække andre ikke-EU-studerende – også fra Bangladesh – som kunne være en reel gevinst for vores studier,” siger Peter Mortensen.
Med hensyn til kravet om et bachelorprojekt er Lars Esbjerg på Aarhus BSS klar over, at det også kan ramme studerende fra for eksempel europæiske universiteter.
”Det har nok også betydet, at vi har sagt nej til nogle europæiske ansøgere, fordi de heller ikke har haft et bachelorprojekt på 10+ ECTS. Det er en afledt konsekvens, som vi var opmærksom på. Men det var den rigtige vej at gå at sige nej til de studerende, som ikke har de akademiske forudsætninger for at studere her. Det blev afklaret med institutlederen og dekanen, som var enige i, at vi skulle gøre det,” siger Lars Esbjerg.