Siden ChatGPT blev lanceret i november sidste år, er de såkaldte large language models aktivt blevet diskuteret på AU. Hvad kan man bruge dem til, og hvordan kan man bruge dem? Bør man overhovedet bruge dem? Er de en trussel? Et redskab? Og hører de hjemme på et universitet?

Aarhus Universitet tog få måneder efter ChatGPT’s lancering et valg om, at universitetet foreløbigt anser brugen af chatbots og al anden brug af kunstig intelligens til eksamen som snyd, medmindre ”det specifikt fremgår af kursusbeskrivelsen, at man må anvende en chatbot”.

Det er fortsat universitetets ståsted, nu hvor sommerens eksamener står for døren, forklarer Anna Bak Maigaard, der er vicedirektør for AU Uddannelse.

”Det er vigtigt, at man selv løser sin opgave selvstændigt og individuelt. Udgangspunktet er, at man ikke må bruge chatbots eller lignende teknologi, der kan generere tekst, kode, illustrationer, billeder, grafiske oversigter og tabeller. Medmindre det står i kursusbeskrivelsen, at man gerne må. Det er nemlig sådan, at studienævnene kan vælge at give mulighed for at bruge chatbots eller lignende, der hvor det giver god faglig mening. Så studerende skal orientere sig i kursusbeskrivelsen, og hvis der ikke står noget om chatbots til eksamen, så må man ikke bruge ChatGPT eller lignende," siger Anna Bak Maigaard.

Studerende bruger ChatGPT

Flere undervisere på AU er selv begyndt at bruge kunstig intelligens som ChatGPT både til egen forberedelse og som redskab til de studerende. Det må også formodes, at en del studerende bruger chatbots på egen hånd. Lektor på Aarhus BSS, Carsten Bergenholtz, har spurgt sine studerende, hvor mange der bruger chatbots, og her svarede 25 procent, at de bruger det jævnligt, mens 50 procent til tider bruger det. 200 ud af hans 550 studerende svarede.

LEKTOR UNDERSØGER, HVORDAN CHATGPT KAN INDGÅ I EKSAMENER: FORVENTER, DET BLIVER EN STØRRE DEL AF FREMTIDEN

En spørgeundersøgelse fra Sveriges universiteter viser, at 35 procent af de 5.894 adspurgte studerende kender til og jævnligt bruger chatbots. 28 procent kender til dem, men bruger dem sjældent.

På hjemmesiden Reddit kan man finde en tråd med 81 kommentarer, hvor en bruger spørger om, hvorvidt nogen tror, ”AU kunne finde på at køre opgaver igennem AI detection til kommende eksamener?”

Til trods for at AU foreløbigt som udgangspunkt forbyder brug af kunstig intelligens, har universitetet udarbejdet materiale om brugen af chatbots som ChatGPT med en konstruktiv tilgang for øje. Chatbots kan ”være en støtte i dit studiearbejde, hvis du anvender dem bevidst, reflekteret og med en kritisk tilgang”, kan man for eksempel læse på AU Studypedia. Her kan man også finde beretninger fra AU-studerende om, hvordan de bruger chatbots.

Med brugen af chatbots og især ChatGPT i forskellige situationer er der også opstået gråzoner. Eksempelvis kan AU til en hjemmeeksamen ikke kontrollere, hvad den studerende bruger af værktøjer, og er der forskel på at stille ChatGPT eller sin roomie et spørgsmål? På samme måde er der nogle, der vil anse ChatGPT for at være en avanceret version af Google, der må formodes at blive brugt i forbindelse med studerendes hjemmeeksamener.

Anna Bak Maigaard er bevidst om gråzonerne, men understreger, at brug af chatbots til eksamener – hvor de ikke er tilladt – bliver betragtet som eksamenssnyd.

En håndfuld sager om mistænkt snyd

Anna Bak Maigaard bekræfter, at AU har ”en håndfuld sager”, hvor der er mistanke om snyd med hjælp fra chatbots.

”I øjeblikket behandler vi en række sager, hvor der er mistanke om, at studerende har brugt chatbots til hele eller dele af en eksamen. De sager behandles på samme måde som andre sager, hvor vi har mistanke om snyd; det handler om princippet om, at man ikke selv laver sit arbejde,” siger hun.

Vicedirektøren ønsker ikke at kommentere den konkrete sagsbehandling.

Studenterrådet: Reglerne er for restriktive 

Jeanette Kusk, der er forperson for Studenterrådet, fortæller, at rådet har forståelse for, at AU tidligt var nødt til at reagere med en mere restriktiv tilgang. Men hos Studenterrådet er man ikke bekymret for de nye kunstige intelligenser; tværtimod er man forberedt på, at det bliver en del af de studerendes hverdag og senere, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor er rådet heller ikke enig med universitetet i de nuværende regler. Studenterrådet er selv på vej med et papir, hvor det tager stilling til kunstig intelligens som en del af undervisningen som hjælpemiddel og i eksamener. 

”Vi synes, reglerne er for restriktive, og vi synes, der skal være en større diskussion af det. Men vi har forståelse for, at det er svært at træffe en beslutning om det nu, og vi er glade for, at vi kan have en åben debat om det,” siger Jeanette Kusk.

Hun betegner ChatGPT som en dum studiemakker, der for eksempel kan hjælpe med idégenerering, overskrifter og at finde en retning i en opgave. Flere studerende har allerede inkorporeret ChatGPT i deres studievaner, og derfor kan det være problematisk at afskære de studerende fra at bruge den, når de kommer til eksamensperioden, vurderer Jeanette Kusk. Hun fremhæver også, at der er forskel på eksamensformerne. Til en hjemmeeksamen har Studenterrådet for eksempel svært ved at se, at der skulle være en vigtig forskel på at bruge ChatGPT eller Google til at skaffe overordnet viden.

”Det er interessant at forbyde noget, som i virkeligheden bare er en maskine, der har indsamlet en masse data. Det er data, som også står på biblioteket og internettet, men bare er puttet ind i en maskine, som finder det mest sandsynlige svar. Vi har haft diskussioner om, at det jo ikke er forbudt at gå på biblioteket, og det kan være nemmere at få et overblik ved at spørge den her chatbot,” siger Jeanette Kusk.

Hun er ikke i tvivl om, at nogle studerende vil komme til at bruge chatbots til sommerens eksamener.

”Jeg er helt sikker på, at der er studerende, der kommer til at anvende dem, selv om det ikke er tilladt. Man skal ikke bevidst bryde reglerne, men jeg tror, der er en forståelse for, at det er svært at se, hvorfor det skulle være anderledes at bruge ChatGPT end at google eller spørge en professor.”

”Men det kræver en masse digitale kompetencer at anvende det på en ordentlig måde, og det er noget, der skal diskuteres grundigt. Det skal sandsynligvis også inkorporeres i etik- og metodefag og generelt i undervisningen, så vi kan lære at bruge det og diskutere brugen af det,” siger Jeanette Kusk.

AU nedsætter AI-arbejdsgruppe

Prorektor Berit Eika forholdt sig i februar til de nye kunstigt intelligente værktøjer i en klumme i Omnibus. Her anerkendte prorektoren, at selvom AU har nedlagt et forbud mod brugen af chatbots til eksamener, skal universitetet i fremtiden ”forholde os langt mere nuanceret til kunstig intelligens”.

”Som al anden teknologi er ChatGPT hverken god eller ond i sig selv. Det handler udelukkende om, hvordan vi anvender den. Vi er naturligvis ikke ukritiske jubeloptimister – det er vi generelt sjældent på universiteterne. Men vi må heller ikke gå i den anden grøft og blive maskinstormere, som er blinde for teknologiens potentialer”, skrev hun blandt andet.

AU’s uddannelsesudvalg, som Berit Eika er formand for, blev i marts desuden enig om at nedsætte en såkaldt AI-arbejdsgruppe. Gruppen skal arbejde med fire emner: de tekniske spørgsmål, de juridiske spørgsmål, eksamensspørgsmålene og de pædagogiske spørgsmål. Det indebærer for eksempel afdækning af chatbots styrker og svagheder og mulige plagiatkontrolværktøjer, som AU kan bruge. Gruppen forventes nedsat inden sommerferien.

Danske Universiteter er også på vej med et papir med stillingtagen til de nytilkomne kunstige intelligenser.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.