Valgløfter er der nok af, men hvordan har partierne forholdt sig til uddannelse de seneste år?
Taxameterløft, SU, udflytning af uddannelser og dagpengesatser til nyuddannede. Hvordan har de 14 partier, der stiller op til Folketingsvalget, stemt og ytret sig om de emner, der er vigtige for studerende? Få overblikket her.
Sådan har vi gjort
Mens valgløfter peger fremad, ser vi her tilbage på, hvordan partierne rent faktisk har forholdt sig til en række centrale uddannelsespolitiske spørgsmål i den indeværende valgperiode. For nogle emner har vi kunnet tage udgangspunkt i konkrete udspil, aftaler og lovforslag - andre har det været nødvendigt at trække på partiprogrammer, pressemeddelelser, og udtalelser fra politikere til en række medier. De konkrete kilder vil her fremgå.
Taxameterløft – hvad vil partierne med tilskuddet til samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser?
Taxameterløftet er et årligt tilskud på 300 millioner kroner til humanistiske, samfundsvidenskabelige, merkantile og teologiske uddannelser. Det blev indført i 2010, da det blev blotlagt, at kvaliteten af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var underfinansieret. Skiftende flertal i Folketinget har siden 2010 hvert år videreført taxameterløftet. Løftet er dog endnu ikke gjort permanent. Regeringen landede i januar en aftale med en række partier om at videreføre taxameterløftet til 2030, men aftalen er i øjeblikket usikker, fordi pengene endnu ikke er fundet, og flere mandater bag aftalen har skiftet parti.
Socialdemokratiet
Indgik i januar en aftale med flere af Folketingets partier om at videreføre taxameterløftet frem til 2030.
Venstre
Venstre har i denne valgkamp ikke fortalt om, hvorvidt de vil videreføre taxameterløftet. Partiet har dog selv i sine regeringsperioder siden 2010 været med til at sætte det på i finansloven, og partiet gik i 2019 også til valg på at videreføre det.
SF
Har lavet aftale med regeringen i januar om videreførelse af taxameterløftet.
De Radikale
Har lavet aftale med regeringen i januar om videreførelse af taxameterløftet.
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne har flere afhoppere fra Dansk Folkeparti blandt sine medlemmer. Det er væsentligt i denne sammenhæng, da DF i januar indgik en aftale med regeringen om at videreføre taxameterløftet. Det er imidlertid uvist, hvordan DF-afhopperne stiller sig til sagen som medlemmer af Danmarksdemokraterne. Over for DR har Danmarksdemokraterne afvist at tage stilling til taxameterløftet, før den ekspertgruppe, der blev nedsat for at finde pengene til taxameterløftet, er kommet med sine anbefalinger. Ekspertgruppen skulle have præsenteret anbefalingerne i oktober, men det er nu udskudt på grund af valget.
Dansk Folkeparti
Har lavet aftale med regeringen i januar om videreførelse af taxameterløftet. Flere folketingsmedlemmer er dog trådt ud af partiet i mellemtiden. Nogle er løsgængere, mens andre er gået over til Danmarksdemokraterne. Det gør grundlaget bag den oprindelige aftale usikkert.
Kristendemokraterne
Partiets ene mandat i Folketinget – Jens Rohde – som er trådt ud af partiet, og ikke genopstiller ved valget, lagde mandat til aftalen med regeringen, som viderefører taxameterløftet til 2030.
Enhedslisten
Enhedslisten var ikke med i aftalen fra januar om at videreføre taxameterløftet, men partiet har tidligere været med til at videreføre taxameterløftet.
Alternativet
Partiet ønsker at gøre taxameterløftet permanent, siger det til Forskerforum.
Moderaterne
Moderaterne ønsker at gøre taxameterløftet permanent, siger det til Forskerforum.
Konservative, Liberal Alliance, Frie Grønne, Nye Borgerlige
Partierne har ikke udtalt sig om taxameterløftet under denne valgperiode.
SU: Skal de studerende have flere eller færre penge?
SU’en behøver næppe nærmere introduktion her. I øjeblikket er den månedlige SU for udeboende på 6.397 kroner, og de studerende har 70 klip, hvilket svarer til seks år på studiet. Det har været muligt at få SU som studerende i Danmark siden 1970.
Gennem tiden har der været forskellige politiske holdninger til, hvor meget de studerende skal modtage, og hvor længe de skal have muligheden for at få SU, og hvorvidt udenlandske studerende skal modtage SU. Senest foreslog Reformkommissionen i april, at SU’en på kandidaten omlægges til et lån.
I år var et stort flertal af folketingspartierne med til at hæve SU-fribeløbet med 4.000 kroner, så det nu er muligt at tjene mere ved siden af SU’en, uden at det bliver modregnet.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet ønsker at bevare SU’en, som den er, og statsminister Mette Frederiksen sagde i marts til Omnibus, at ”vi har ingen planer om at skære i SU’en eller omlægge den til lån”.
Venstre
Venstre ønsker at bevare SU’en, men vil kun lade SU’en gælde i studiets normerede tid. Det fortalte partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen til Berlingske i september. Tager den studerende for eksempel seks år om at færdiggøre sin femårige uddannelse, vil partiet lade den studerende låne sin SU i det sjette år.
SF
SF ønsker at bevare SU’en.
De Radikale
De Radikale ønsker at bevare SU’en.
Dansk Folkeparti
DF ønsker at bevare SU’en, men partiet vil omlægge den til lån på kandidaten, sagde partiets formand, Morten Messerschmidt til sn.dk i juli.
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne ønsker at bevare SU’en.
Kristendemokraterne
Kristendemokraterne ønsker at bevare SU’en, siger partiet til Politiken.
Nye Borgerlige
Nye Borgerlige ønsker at bevare SU’en, men vil ikke lade udenlandske studerende få SU. Til Politiken siger partiet desuden, at det vil omlægge SU på kandidaten til lån, men kun hvis skatten på arbejde samtidig sænkes til 37 procent for alle. Til avisen siger partiet også, at SU’en bør inflationsreguleres som minimum frem til 2035.
Liberal Alliance
Liberal Alliance ønsker at bevare SU’en, men vil fjerne SU på det sjette studieår. Partiet vil også fjerne fribeløbet, så de studerende kan tjene lige så mange penge de vil ved siden af studiet, uden at det bliver modregnet i deres SU. Partiet er desuden ikke afvisende over for at omlægge SU’en til et lån på kandidaten.
Alternativet
Alternativet ønsker at bevare SU’en, men vil hæve den, så den følger inflationen.
Frie Grønne
Frie Grønne ønsker at bevare SU’en. Partiet siger til Politiken, at det ideelt ønsker at erstatte alle offentlige ydelser med en standardydelse, som er højere end den nuværende SU.
Moderaterne
Moderaterne vil bevare SU’en, men gøre 25 procent af den til et lån. Når den studerende har færdiggjort sin uddannelse, vil den studerende få et såkaldt uddannelsesfradrag, så lånet ikke påvirker den studerendes økonomi.
Enhedslisten
Enhedslisten ønsker at bevare SU’en, og partiet vil også hæve den med 1.000 kroner om måneden. Partiet fremsatte i år et forslag om lavere rente på SU-lån, men forslaget blev forkastet.
Konservative
Konservative ønsker at bevare SU’en, siger det til Politiken. Partiet kan dog godt se idéen i at omlægge SU’en til et lån på kandidaten, men partiet vil samtidig gøre det billigere for studerende at låne pengene.
Udflytning af uddannelser – hvad vil partierne?
Som en del af aftalen ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”, der blev vedtaget i juni 2021, skal i alt 6,4 procent af uddannelsespladserne i Aarhus, København, Odense og Aalborg enten nedlægges eller udflyttes.
Ændringerne skal finde sted løbende og være gennemført i 2030. I alt drejer det sig om cirka 4.350 pladser, hvoraf omtrent 2.400 af pladserne skal udflyttes til mindre byer, mens de resterende pladser skal nedlægges.
Antallet af pladserne, som skal henholdsvis udflyttes og nedlægges, er aftalt i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, herunder Aarhus Universitet. Den praktiske implementering af aftalen blev lagt fast i en tillægsaftale, som blev vedtaget i marts i år.
AU forventer at nedlægge 819 studiepladser i Aarhus og Emdrup.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet står bag det politiske udspil til udflytningsreformen og stemte for aftalen.
Venstre
Venstre er blandt aftalepartierne bag udflytningsreformen.
SF
Socialistisk Folkeparti er blandt aftalepartierne bag udflytningsreformen.
Radikale Venstre
Radikale Venstre stemte imod udflytningsreformen. Partiet stillede i januar 2022 et forslag om at genforhandle aftalen, som blev forkastet ved en afstemning i Folketinget i juni. Med forslaget om en genforhandling ønskede partiet at undgå lukning af uddannelsespladser som konsekvens af aftalen.
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne var endnu ikke stiftet, da aftalen om udflytningsreformen blev indgået.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti er blandt aftalepartierne bag udflytningsreformen.
Kristendemokraterne
Kristendemokraterne er blandt aftalepartierne bag udflytningsreformen.
Enhedslisten
Enhedslisten stemte imod udflytningsreformen. Partiet var med i den første del af aftalen, som blev vedtaget i juni 2021, men 8. februar i år trak de sig.
Alternativet
Alternativet stemte imod udflytningsreformen. Partiet var med i den første del af aftalen, som blev vedtaget i juni 2021, men 8. februar i år trak det sig fra aftalen.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti er blandt aftalepartierne bag udflytningsreformen.
Liberal Alliance
Liberal Alliance stemte imod udflytningsreformen.
Frie Grønne
Frie Grønne stemte imod udflytningsreformen og stemte for Radikale Venstres forslag om genforhandling.
Moderaterne
Moderaterne var endnu ikke stiftet, da aftalen blev indgået.
Nye Borgerlige
Nye Borgerlige er blandt aftalepartierne bag udflytningsreformen.
Dagpengesatsen til nyuddannede – skal den være højere eller lavere?
Dagpengesatsen for nyuddannede ikke-forsørgere under 30 år - den såkaldte dimittendsats - bliver fra 1. oktober 2023 sat ned med 4.000 kroner fra de nuværende 13.836 kroner til 9.513 kroner efter de første tre måneder af dagpengeperioden. Det blev vedtaget ved afstemning i Folketinget 9. juni i år efter forslag stillet af Socialdemokratiet.
Dagpengesatsen for ikke-forsørgere over 30 år nedsættes til 12.018 kroner pr. måned efter de første tre måneder af dagpengeperioden, mens satsen for forsørgere ikke ændres. Desuden skal dimittender fremadrettet opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dimittenddagpenge, medmindre de har en aktuel tilknytning til det danske arbejdsmarked.
Enhedslisten stillede i juni 2020 et forslag om at hæve dagpengesatsen, som blev forkastet efter en afstemning i Folketinget.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet stod bag forslaget om at nedsætte dimittendsatsen. Partiet stemte imod Enhedslistens forslag om at hæve dagpengesatsen i 2020.
Venstre
Venstre stemte imod forslaget om at nedsætte dimittendsatsen. Partiet stemte imod Enhedslistens forslag om at hæve dagpengesatsen i 2020.
SF
Socialistisk Folkeparti stemte for forslaget om at nedsætte dimittendsatsen. Partiet stemte for Enhedslistens forslag om at hæve dagpengesatsen i 2020.
Radikale Venstre
Radikale Venstre stemte for forslaget om at nedsætte dimittendsatsen. Partiet stemte imod Enhedslistens forslag om at hæve dagpengesatsen i 2020.
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne var endnu ikke stiftet, da aftalen om at nedsætte dimittendsatsen blev indgået.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti stemte for at nedsætte dimittendsatsen. Partiet stemte hverken for eller imod Enhedslistens forslag om at hæve dagpengesatsen i 2020.
Kristendemokraterne
Kristendemokraterne stemte imod forslaget om at nedsætte dimittendsatsen. Partiet stemte imod Enhedslistens forslag om at hæve dagpengesatsen i 2020.
Alternativet
Alternativet stemte imod forslaget om at nedsætte dimittendsatsen. Partiet stemte for Enhedslistens forslag om at hæve dagpengesatsen i 2020.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti stemte for forslaget om at nedsætte dimittendsatsen. Partiet stemte imod Enhedslistens forslag om at hæve dagpengesatsen i 2020.
Liberal Alliance
Liberal Alliance stemte imod forslaget om at nedsætte dimittendsatsen. Partiet stemte imod Enhedslistens forslag om at hæve dagpengesatsen i 2020.
Frie Grønne
Frie Grønne stemte imod forslaget om at nedsætte dimittendsatsen. Partiet var endnu ikke stiftet, da Enhedslistens forslag om at hæve dagpengesatsen blev nedstemt i 2020.
Enhedslisten
Enhedslisten stemte imod forslaget om at nedsætte dimittendsatsen. Partiet stillede i juni 2020 et forslag om at hæve dagpengesatsen, som blev forkastet efter en afstemning i Folketinget.
Moderaterne
Moderaterne var endnu ikke stiftet, da aftalen om at nedsætte dimittendsatsen blev indgået.
Nye Borgerlige
Nye Borgerlige stemte imod forslaget om at nedsætte dimittendsatsen. Partiet stemte imod Enhedslistens forslag om at hæve dagpengesatsen i 2020.