AU’s CO2-udledning er faldet med 15 procent – men det kan universitetet ikke selv tage æren for

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Universitetets nye klimaregnskab viser, at AU’s CO2-udledning er faldet med 15 procent fra 2018 til 2019. Men reduktionen skyldes ikke en aktiv indsats fra AU’s side. En stor del af reduktionen kommer fra, at det danske elnet er blevet grønnere. Derudover bliver CO2 fra afbrænding af træ og biogas ikke talt med i klimaregnskabet. Den regnemetode følger internationale regler – men splitter eksperter.

26.01.2021 | Miriam Brems

Mange danske kraftvarmeværker er begyndt at bruge biomasse i stedet for eksempelvis kul. Biomasse betragtes som en CO2-neutral energikilde og er en af hovedårsagerne til, at AU i 2019 har udledt 15 procent mindre CO2 end året før. Men eksperterne er uenige om, hvorvidt biomasse rent faktisk er en klimavenlig løsning. Foto: Colourbox

AU’s klimaregnskab

  • Aarhus Universitet vedtog i 2020 sin første klimahandleplan.
  • I handleplanen fastlægges som mål, at AU skal have reduceret sin CO2-udledning med 35 procent i 2025 sammenlignet med 2018 og være CO2-neutralt i 2040.
  • Der laves årligt et klimaregnskab for at følge op på udviklingen i AU’s CO2-udledning.

Regnskabet inddeles i tre såkaldte ’scopes’:

  • Scope 1 er CO2, som udledes direkte fra universitetet, eksempelvis fra AU’s egen varmeproduktion og fra brændsel til forskningsskibet AURORA.
  • Scope 2 er den indirekte CO2-udledning, som eksempelvis kommer fra den el og varme, som AU får fra det danske elnet og kraftvarmeværker.
  • Scope 3 er blandt andet CO2-udledning fra AU-ansattes flyrejser i arbejdssammenhæng, vandforbrug og udledningen fra AU’s forskning i landbrugsområdet.

Aarhus Universitet fremlagde sidste år sin første klimahandleplan og sammen med den en ambition om at have reduceret universitetets CO2-forbrug med 35 procent i 2025 sammenlignet med 2018.

LÆS OGSÅ: Aarhus Universitet skal være CO2-neutralt i 2040

Som et led i handleplanen blev det besluttet, at AU hvert år skal fremlægge et klimaregnskab. Det skal gøre det muligt løbende at følge udviklingen i universitetets CO2-udledning. Kort før jul blev regnskabet for 2019 præsenteret. Og det viser, at AU’s CO2-udledning er faldet med 15 procent sammenlignet med året før.

Men det er for tidligt at klappe sig selv på skulderen. For det kan diskuteres, i hvor høj grad det fald er udtryk for en aktiv klimaindsats fra AU’s side.

Reduktionerne er nemlig sket i 2019, det vil sige året inden, AU vedtog sin klimahandleplan og dermed satte sine egne tiltag i søen. Og i klimaregnskabet kan man læse, at en stor del af CO2-reduktionen skyldes, at den el, AU modtager fra det danske elnet, er blevet mere grøn – en udvikling, universitetet ikke selv har indflydelse på.

Derudover skyldes reduktionen især, at både den varme, som AU selv producerer i Foulum, og den varme, universitetet modtager fra kraftvarmeværker, i højere grad end før kommer fra biomasse og biogas, der tælles som CO2-neutrale i regnskabet.

Men der er langt fra enighed om, hvorvidt biogas og biomasse reelt er mere klimavenlige energikilder end kul.

Følger de internationale retningslinjer

Når Aarhus Universitet opgør sit klimaregnskab, sker det ud fra retningslinjer fastsat af FN’s klimapanel (IPCC). De regler fastslår blandt andet, at når man brænder biogas eller biomasse af for at lave varme, kan man i udgangspunktet undlade at tælle CO2-udslippet fra de energikilder med i klimaregnskabet.

I AU’s klimaregnskab betyder det, at selvom universitetet på den ene side har brugt cirka 15 procent mere varme i 2019 end i 2018 fra egne varmekilder, har universitetet alligevel reduceret CO2-udledning herfra med cirka 10 procent. AU brænder nemlig mere biogas og biomasse af i stedet for olie og gas. Og CO2-udledningen fra biogas og biomasse skal ifølge reglerne ikke tælles med i regnskabet.


FAKTA: DET SIGER REGLERNE

De internationale retningslinjer for, hvordan klimaregnskaber opgøres, fastslår, at biogas og biomasse kan tælles som CO2-neutrale energikilder.

For biogas bygger det på et ræsonnement om, at produkter som gylle og halm, der bruges til at lave biogas, alligevel ville blive nedbrudt i naturen og udlede drivhusgasser til atmosfæren. Derudover antages det, at det ikke har kostet CO2 at producere f.eks. den gylle og halm, der bruges.

Når biomasse betragtes som CO2-neutral, skyldes det for det første, at man antager, at CO2’en fra den afbrændte biomasse bliver neutraliseret af, at andre træer optager CO2’en, når bare skovområdernes vækst som minimum svarer til den mængde træer, der fældes. For det andet bogføres klimaaftrykket fra afbrænding af træ ikke i energisektoren. I stedet tælles det med i den såkaldte arealanvendelsessektor, som bl.a. dækker over de skovområder, træerne fældes i – i det land, hvor træet fældes.

Meget af den biomasse, der bruges i Danmark, er træpiller, som kommer fra de baltiske lande. Det vil sige, at CO2-udledning fra et træ fældet i Estland skal bogføres i Estland – også selvom biomassen brændes af i Danmark og bruges til at varme eksempelvis AU’s bygninger op. Det modsatte gælder for fossile brændstoffer, som tælles med i det land, hvor de brændes af.


CO2’en vælter ud af skorstenen

Reglerne er altså klare. Men danske eksperter er lagt fra enige om, hvorvidt den måde at regne på giver mening. En af dem, der forholder sig kritisk til den regnemetode, er Kåre Press-Kristensen, som er ph.d. og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

”Først og fremmest skaber man med reglerne et incitament til at nedbringe brugen af fossile brændstoffer, fordi de tæller med i ens eget klimaregnskab, men ikke til at nedbringe brugen af biomasse, fordi CO2-udledning fra eksempelvis træer tælles med i det land, hvor de fældes,” siger han.

Og det er efter hans mening ikke hensigtsmæssigt at skabe incitament til at bruge mere biomasse.

”Med regnereglerne for biomasse antager man, at skovene vokser lige så hurtigt op, som man brænder dem af, og suger den udledte CO2 til sig. Men man glemmer, at der vælter CO2 ud af skorstenen på kraftværkerne, også når man brænder biomasse af. Og det sker meget hurtigere, end nye træer kan vokse op,” siger Kåre Press-Kristensen.

Han anerkender, at regnestykket kan gå op set over en længere periode.

”Træet er måske CO2-neutralt, hvis man ser på en periode over 50-100 år. Men hvis vi skal gøre noget for at forhindre en temperaturstigning på 1,5-2 grader, har vi kun omkring 10 år.”

Risikerer at blive en skrivebordsøvelse

Derfor mener Kåre Press-Kristensen, at det kan diskuteres, om omlægningen fra gas og olie til biomasse gør en reel forskel for CO2-regnskabet på kort sigt. Det samme gælder den reduktion, AU får, når kraftvarmeværkerne bruger mere biomasse i stedet for kul.

”Det giver præcis den samme globale opvarmning, som hvis man brænder kul af på kort sigt. Klimaet kan ikke mærke forskel, for det er kemisk set præcis den samme CO2, der bliver udledt,” siger han.

Derfor mener han, at klimaregnskabet risikerer at blive et stykke skrivebordsarbejde, hvor man kun reducerer CO2-udledningen på papiret og ikke i virkeligheden.

”Og for klimaet er det virkeligheden, der tæller,” siger Kåre Press-Kristensen.

Det er blandt andet træpiller som disse, der brændes som biomasse i Danmark. Meget af den biomasse fra træ, Danmark importerer, kommer fra de baltiske lande. Foto: Colourbox

Man fælder ikke en hel skov ad gangen

Det syn på biomasse deler Niclas Scott Bentsen ikke. Han er lektor ved Københavns Universitet og forsker i skovbrug. Han mener, at IPCC’s regler for klimaregnskabet giver mening, fordi regnskabet kan gå i nul, når de skove, biomassen kommer fra, forvaltes forsvarligt.

”Rådet for Grøn Omstillings kritik bygger på en idé om, at man fælder en hel skov, brænder den af og så venter på, at den vokser op igen. Men man skal ikke forstå det som en mark, man høster og genplanter,” siger han.

I stedet skal man ifølge Niclas Scott Bentsen forstå det som et rotationsprincip, hvor der løbende fælles træer, men hvor skoven hele tiden har træer i alle aldre, som suger CO2 til sig.

”Vi kalder det en dynamisk ligevægt, som sikrer, at der hele tiden er et stabilt CO2-lager i skoven. Meget af Danmarks biomasse kommer fra de baltiske lande, og deres skovområder er faktisk i vækst – det vil sige, at de optager mere CO2, end der brændes af,” siger han.

Skaber uheldige incitamenter

Selvom Niclas Scott Bentsen mener, at det kan give god mening ikke at medregne CO2-udledning fra biomasse, mener han dog, at IPCC’s regneregler kan have andre ulemper.

”Fordi regnereglerne siger, at man medregner træerne i den sektor, hvor de fældes, giver de energisektoren et uheldigt incitament til at bruge biomasse i energiproduktionen, fordi de ikke selv skal stå til regnskab for den CO2-udledning.”

Lav to regnskaber

Kåre Press-Kristensen anerkender, at Aarhus Universitet følger de internationale regler for, hvordan man opgør klimaregnskaber, og at AU er transparente i opgørelsesmetoderne. Men han mener, at AU ud over dét regnskab bør lave et til.

”Vi anbefaler i Rådet for Grøn Omstilling, at man også laver et regnskab, hvor man tæller CO2-udledningen fra træbaseret biomasse og biogas med. Vi mener, at det er manipulation, hvis man kun angiver det som CO2-neutralt,” siger han.

Dels vil det give et bedre billede af, hvor meget CO2 der reelt udledes fra universitetets aktiviteter, og hvad universitetets egen indsats gør for klimaet. Dels kan det være med til at lægge pres på universitetet til at energieffektivisere og på kraftvarmeværkerne for at bidrage yderligere til den grønne omstilling, mener Kåre Press-Kristensen.

”Hvis universitetet begynder at tælle udledningen fra biomasse og biogas med, vil mange fjernvarmeværker komme til at ligge dårligt klimamæssigt. Og det kan give større incitament til at investere i varmepumper og få overskudsvarme ind fra industri. På den måde kan universitetet være med til at sætte fokus på de løsninger, der er fremtiden,” siger han.

Biogas accelererer CO2-udledningen her og nu

Samme princip gælder al biomasse

  • Steen Gyldenkærne forklarer, at samme princip gælder for al biomasse som for biogassen.
  • Her er det ifølge Steen Gyldenkærne også afgørende for klimapåvirkningen, hvor biomassen kommer fra.
  • Han er således enig med Niclas Scott Bentsen i, at afbrænding af træ ikke er et problem, så længe det sker i samme tempo som skovens løbende tilvækst.
  • ”Men hvis man rydder større skovområder og brænder af, er det problematisk, fordi det tager lang tid, før nye træer kan vokse op og suge CO2 til sig igen,” siger han.
  • ”Samtidig bør man også se på, hvorfra biomassen kommer. I et varmt klima vokser træerne hurtigt sammenlignet med et koldt område. I det kolde område tager det lang tid at opsamle en frigivet mængde kulstof. Det handler om, hvor hurtigt vi mennesker frigør det bundne kulstof i forhold til den naturlige proces, og derfor kan man ikke bare sige for eller imod biomasse,” siger han.

Steen Gyldenkærne er seniorforsker med speciale i emissioner og en af de forskere fra Nationalt Center for for Miljø og Energi (DCE) ved AU, som er med til at udarbejde det danske klimaregnskab. Han mener overordnet set, at AU gør ret i at følge IPCC’s retningslinjer for, hvordan man opgør klimaregnskaber, da de er internationalt anerkendte og giver mulighed for at sammenligne lande og institutioner.

Når det er sagt, mener han, det kan diskuteres, om det er retvisende at kalde biomasse og biogas for CO2-neutrale energikilder:

”Ved CO2-neutral ville jeg forstå en status quo, hvor vi ikke udleder mere CO2 til atmosfæren, end der ville udledes, ved at det samme organiske materiale nedbrydes i naturen på samme tidspunkt,” siger han.

Men det er ikke tilfældet. Steen Gyldenkærne forklarer, at gødning, halm, majs og andre affaldsprodukter fra landbruget, som bruges til at lave biogas, i naturen bliver nedbrudt i jorden – en proces, der tager 15-20 år.

”I et biogasanlæg nedbryder vi det ved 53 grader. Dermed accelererer vi processen, så en stor del af nedbrydningen sker øjeblikkeligt. Det betyder, at vi sender mere CO2 ud i atmosfæren her og nu, end det naturligt ville ske. Og det er et problem, når vi har travlt med at gøre noget ved den globale opvarmning. Det afspejler regnskabet ikke.”

AU-forsker bakker op om ekstra klimaregnskab

Steen Gyldenkærne mener derfor ligesom Kåre Press-Kristensen, at et ekstra regnskab ville give god mening – ikke kun for AU, men også når lande opgør deres klimaregnskab.

”Hvis vi gerne vil være en videnskabelig højborg inden for miljøvidenskab, synes jeg, det ville klæde os som universitet at have et regnskab, som viser, hvad den reelle klimapåvirkning er her og nu. Det vil vise, hvor meget vi rent faktisk har gjort for klimaet – og det skal vi gøre af samvittighed over for de kommende generationer.”

Vigtigere at udregne CO2-påvirkning fra alle AU’s indkøb

Hans Sanderson er seniorforsker ved DCE og hovedforfatter på AU’s klimaregnskab. Han ser ikke samme behov for at udregne et ekstra klimaregnskab for universitetet. Efter hans mening giver det nemlig bedre mening at investere sine forskningsressourcer i at udvikle en model for, hvordan man kan opgøre CO2-aftrykket fra alle de produkter, AU bruger – det såkaldte scope 3.

Det tæller alt fra indkøb af kuglepenne til computere og laboratorieudstyr.

”I gennemsnit er CO2-udledningen fra virksomheders scope 3 fire gange større end scope 1 og 2 tilsammen. Så det er dér, man skal sætte ind, for der er en langt større fisk at fange end i diskussionen om biomasse,” siger Hans Sanderson.

Arbejder på fælles model med andre universiteter

Sammen med andre danske universiteter arbejder Hans Sanderson derfor på at udvikle en model for, hvordan man skal udregne CO2-aftrykket fra de produkter, universiteterne køber.

LÆS OGSÅ: AU-forskere vil udvikle model for klimaregnskaber til universiteter i hele verden

”Det er vigtigt, at vi får en fælles standard for det, så man ikke kommer til at se grønnere ud ved at udregne sit scope 3 mindre grundigt,” siger Hans Sanderson.

Han mener, at den del af regnskabet kan blive et vigtigt element i klimaindsatsen fremover.

”I princippet skal vi have et lige så detaljeret regnskab for CO2, som vi har for vores økonomi. Og så skal vi til ikke kun at træffe beslutninger ud fra, hvad der er billigst i kroner og øre – men også ud fra, hvad der er billigst CO2-mæssigt.”

Elnettet er blevet grønnere – men det kan AU ikke tage æren for

Det er ikke kun brugen af biogas og biomasse, der har skabt et fald i AU’s CO2-udledning i klimaregnskabet.

En del af reduktionerne skyldes også, at elnettet i Danmark generelt har fået en højere andel klimavenlig energi fra vindmøller. Derfor udleder det simpelt sagt mindre CO2, når man tænder for lyset i en af AU’s bygninger.

”Det kan ses i klimaregnskabet, ved at universitetets elforbrug er stort set uændret, men der er alligevel sket en reduktion på 30 procent i CO2-udledningen. Den reduktion kan Aarhus Universitet ikke tage æren for, det ville være at pynte sig med lånte fjer,” siger Kåre Press-Kristensen.

Den anke deler Niclas Scott Bentsen, og det gælder for så vidt også den reduktion, der kommer fra, at mere af varmen fra varmeværkerne i Aarhus kommer fra biomasse.

”Man kan ikke give Aarhus Universitet æren for, at energisektoren laver en grøn omstilling,” siger Niclas Scott Bentsen.

Derudover er der sket en reduktion i universitetets vandforbrug og antallet af fløjne kilometer, men af klimaregnskabet fremgår det, at reduktionen falder ind under naturlige udsving.

Det er blandt andet færre flyveture og en udskiftning af benzin- og dieselbiler med elbiler, der skal bidrage til at nedbringe AU's klimaaftryk. Grafik: Astrid Reitzel

Rom blev ikke bygget på en dag

Med de mange forbehold trænger især et spørgsmål sig på: Hvordan ville AU’s klimaregnskab se ud, hvis man ikke regnede biomasse og biogas som CO2-neutral og samtidig trak reduktionerne fra den grønne el fra, som AU ikke selv har skabt?

Ifølge Kåre Press-Kristensen er det tvivlsomt, at man i så fald ville kunne se en reduktion. Men han roser universitetet for at have lavet et klimaregnskab.

”Kun ved at måle ved vi, om vi kommer i mål med klimamålsætningerne. Derfor er det et super skridt i den rigtige retning. Men man skal også være meget specifik og sige, hvilke forudsætninger man melder sin reduktion ud under – ikke bare henvise til internationale regler – og huske at fortælle den anden del af sandheden,” siger han.

AU: Vores egen indsats bliver vigtig for at nå i mål

Andreas Stounbjerg er projektleder for AU’s klimaindsats. Han fortæller, at universitetet er opmærksom på den faglige debat om biomasse og biogas og følger den tæt.

”Det er af netop den grund, at vi i vores nyhed om klimaregnskabet på universitetets hemmeside gør opmærksom på, at det er på grund af IPCC’s regler, at vi regner de energikilder som CO2-neutrale. Jeg synes, at vi spiller med åbne kort, og det er vigtigt for os som forskningsinstitution, at vi er åbne om det fundament, vi står på,” siger han.

Han understreger, at universitetet også er indforstået med, at faldet på de 15 procent i CO2-udledningen ikke først og fremmest skyldes en indsats fra universitetets side.

”Vi er helt bevidst om, at reduktionen overvejende skyldes eksterne forhold, som AU ikke har nogen indflydelse på. Derfor glæder vi os til de fremtidige regnskaber, hvor vi vil begynde at kunne måle på effekten af vores egne tiltag.”

Formålet med handleplanen er jo, at AU skal gøre sit bidrag til at opnå FN’s klimamål. Hvis reduktionerne sker helt af sig selv, hvilken forskel gør det så, at AU har en klimahandleplan?

”Det skal vi jo se, når vi begynder at kunne måle effekterne af vores tiltag. Det vigtigste er, at CO2-udledningen falder, og vi er helt overbeviste om, at vi ikke kan nå vores mål (om at være CO2-neutrale i 2040, red.) med eksterne indsatser alene. Det bliver afgørende, at vi selv har en aktiv klimastrategi, og at vi i samarbejde med medarbejdere og studerende arbejder med de indsatser, der kan bidrage med de største CO2-reduktioner. Ellers tror jeg ikke, vi når i mål.”

Adfærdsændringer og teknologi er vejen frem

Spørger man Kåre Press-Kristensen, er der da også mange ting, AU kan gøre for at reducere sin CO2-udledning, selvom universitetet ikke har indflydelse på den el og varme, der kommer udefra.

Han roser blandt andet beslutningen om at erstatte benzin- og dieselbiler med elbiler.

”Og så kan der være meget at hente i adfærdsændringer. En ting er at slukke for lyset og isolere bygningerne bedre. Men der er nok mere at hente i eksempelvis laboratorierne, hvor vi på DTU fandt ud af, at udluftningen kan hive varmeforbruget meget højt op, og hvor vi smed en masse køle-fryseskabe ud, som var fyldt med flere år gamle laboratorieprøver fra studerende, der for længst var rejst. Den type af ting kan man se på.”

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også