Omnibus prik

AU’s erhvervsdirektør om reform: Det er rigtigt mange mennesker, vi gambler med her

Skal regeringens planlagte reform med kortere kandidater blive en succes, skal arbejdsgiverne forpligte sig på at tage imod de nye kandidater og flere erhvervskandidater, påpeger erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen. Det kræver en stor indsats fra universitetet, og erfaringerne viser, at erhvervslivet er lunkent over for idéen om mindre videnstunge dimittender, lyder det.

"Der er en vis konservatisme på aftagersiden," siger Lone Ryg Olsen om risikoen for, at arbejdsgiverne ikke er klar på idéen om en kortere kandidatuddannelse. Foto: Roar Lava Paaske

”Det er et meget stort sats, det her. Et meget stort eksperiment at lave.”

Sådan lyder det fra AU’s erhvervsdirektør, Lone Ryg Olsen, når hun forholder sig til, at regeringen planlægger at reformere universitetsområdet og blandt andet gøre op mod halvdelen af alle kandidater kortere med de første dimittender i 2029.

”Man kan godt sige, at 2029 er langt væk, men i vores sektor er det jo ingenting. Det kommer til at gå rigtigt hurtigt, og hvis vi ikke allerede starter nu med at berede jorden for at få de nye kandidater afsat, kan det gå helt galt. Og det er jo rigtigt mange mennesker, vi gambler med her. Hvis der er 38.000 studerende på AU, er det teoretisk set  halvdelen af dem,” siger hun.

En vis konservatisme

Universitetets hidtidige erfaringer med at skabe efterspørgsel for dimittender med en kortere uddannelse er ikke gode, forklarer hun.  

”Der er en vis konservatisme på aftagersiden. Tidligere forsøg med at få flere arbejdsgivere til at ansætte bachelorer har ikke vist sig at være nogen stor succes. Så lige pludselig at indføre et meget stort antal med en anderledes profil giver en kæmpe udfordring og opgave for alle parterne på arbejdsmarkedet,” siger Lone Ryg Olsen.

”Vi har set en række af de store virksomheder være på banen og tale imod reformen: Cowi, Arla, Siemens. Flere af dem har sagt: Det her er et alvorligt problem, og Danmark har altså brug for de femårige kandidater,” siger hun.

Reformens konsekvenser er ikke trængt igennem endnu

Selv om de store erhvervsorganisationer nu virker mere positive over for reformen, end de tidligere har været, er Lone Ryg Olsen bekymret for, at det brede erhvervsliv endnu ikke har indset, hvad reformen kommer til at betyde, når de fra 2029 skal til at tage imod mindre videnstunge kandidater.

En del vil tage godt imod reformen, fordi den kan åbne for, at andre arbejdsgivere end de sædvanlige aftagere får øjnene op for universitetsuddannede, siger Lone Ryg Olsen. Men andre vil få sig en overraskelse, forudser hun.

”Det, jeg er mest bekymret for, er de aftagere, der endnu ikke har opdaget, at reformen betyder, at de nu skal ansætte en masse mennesker med en anden profil, end de måske plejer. For det tror jeg slet ikke er trængt igennem til alle arbejdsgivere. Men når det går op for den brede masse af arbejdsgivere, tror jeg, en del vil blive noget forskrækkede,” siger hun.

Kræver konkrete løfter fra arbejdsgiverne

Men hvordan skal universiteterne så i fællesskab med arbejdsgiverne finde frem til et samarbejde, der ikke efterlader de nye kandidater som ”et enormt spild af ressourcer”, som Lone Ryg Olsen formulerer det?

Ifølge erhvervsdirektøren kræver det nu, at universiteterne går i gang med en større planlægnings- og kommunikationsindsats. De femårige kandidater er i dag en ”populær vare”, og derfor ligger der en stor opgave i at sælge en ny kandidat.

”Det kræver nogle tætte partnerskaber, hvor organisationer går med og sørger for, at både de store og små virksomheder, de offentlige og de private, bliver engageret. Ellers er det relativt nemt for aftagerne at sige: Det finder universiteterne ud af, og så ser vi på varen, når den kommer. Og det er altså ikke godt,” siger Lone Ryg Olsen.

Virksomheder skal forpligte sig på at aftage erhvervskandidater

Det er heller ikke en selvfølge, at det bare lige lader sig gøre at få afsat op mod 5.000 erhvervskandidater på landsplan, som regeringen ønsker, påpeger erhvervsdirektøren. If'ølge Ritzau svarer de 5.000 på landsplan til 20 procent af alle, der begynder på en kandidat. I dag er det to procent.

”5.000 erhvervskandidater årligt er et stort antal. Det kommer til at kræve et solidt engagement fra mange virksomheder, som skal ansætte medarbejdere på deltid. Og vi kan se med erhvervs-ph.d.er og de hidtidige erhvervskandidater, at der er enkelte områder, hvor det er en stor succes, men det er ikke noget, det brede erhvervsliv har taget til sig,” siger hun.

”Ligesom man inden for lærlingeområdet har lavet lærlingeløfter, skal der også laves nogle kandidatløfter, hvor virksomhederne forpligter sig på at gå med, udvikle det her og aftage den vare, der kommer ud i den anden ende. De skal forpligte sig på de her erhvervskandidater og tage så og så mange,” siger Lone Ryg Olsen.

Erhvervsdirektørens råd: Test det af på færre områder 

Den økonomiske overvismand Carl-Johan Dalgaard har blandt andre foreslået en forsøgsordning, hvor man tester reformen på færre studerende for at få evidens for virkningen. Den løsning så Lone Ryg Olsen gerne, at regeringen tog til sig.

”Jeg ville helt klart ud fra et forretningsmæssigt synspunkt sige: Test det her af, og prøv det på nogle områder, hvor vi kan se, at det fungerer, og at vi kan få aftagerne med. Jeg er med på, at der nogle gange er brug for en vis kritisk masse for at skabe forandring. Men selv med eksempelvis 5 procent af en årgang er der faktisk tale om en ganske pæn masse, og hvis vi kombinerer med erhvervselementer på alle de eksisterende kandidatuddannelser, får vi en stor forandring uden at satse hele butikken," siger hun.