I fremtiden skal op imod halvdelen af alle kandidatstuderende blot læse i lidt over et år, og samtidig skal de rettes endnu mere ud mod arbejdsmarkedet allerede på universitetet, hvis det står til regeringen.

Torsdag præsenterede den sit reformudspil på uddannelsesområdet, som ud over at skære i kandidatlængden vil have endnu flere til at læse en erhvervskandidat og gøre det nemmere at komme tilbage på universitetet for at dygtiggøre sig, efter man er kommet ud på arbejdsmarkedet.

Selv om det endnu ikke er besluttet, hvilke uddannelser der konkret skal ændres, har regeringen allerede meldt ud, at størstedelen af de kortere kandidatuddannelser vil blive udbudt inden for samfundsvidenskab og humaniora.

Det undrer dekan på Aarhus BSS, Thomas Pallesen, sig over. Han er uforstående overfor, hvorfor der overhovedet er brug for en reform – og hvorfor det lige er de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, det er nødvendigt at forkorte.

”Min første reaktion er, hvad er det lige, problemet er på vores område? På Aarhus BSS kommer de studerende hurtigt i beskæftigelse og kommer generelt ud og får et rigtigt godt og velbetalt job, hvilket er godt både for den enkelte og samfundet. Regeringen sigter efter stærkere erhvervskontakt, men det har vi allerede i rigt mål i dag. Jeg undrer mig over, hvorfor det lige er vores uddannelser, der har et særligt reformbehov, når jeg kigger på den efterspørgsel, der er efter vores kandidater,” siger Thomas Pallesen.

Kandidatuddannelser med en varighed på lidt over et år er ikke umuligt at sætte sammen, vurderer dekanen. Men det er svært at finde en god begrundelse for, at det skulle være en god idé i de fag, hvor kontakten til erhvervslivet er vigtig, uden at gå på kompromis med kvaliteten, mener han.

”Det er vanskeligt at se, hvordan vi skal løse den opgave, at vi både skal gøre det kortere og samtidig have plads til de erhvervsrettede elementer. Det er problematisk, at man har den forestilling (at det kan lade sig gøre, red.),” siger Thomas Pallesen.

Dekan: Vi kan godt lave etårige kandidater, men jeg forstår ikke tankerne bag

Regeringen forklarer selv, at de kortere kandidatuddannelser på et år og tre måneder skal have et ”tydeligt arbejdsmarkedssigte”.

Men hvis regeringen vil have mere praktik og erhvervssamarbejde på den korte kandidat, går det ud over det faglige indhold. Omvendt er der ikke plads til det faglige indhold, hvis de kandidatstuderende for eksempel skal nå i praktik eller på udlandsophold.

”Så har man haft et semester på universitetet og praktik i den anden halvdel. Det er ikke en kvalitetsuddannelse,” siger Thomas Pallesen.

Tager man for eksempel udgangspunkt i kandidaten i erhvervsøkonomi på Aarhus BSS, lærer de studerende i dag teori på universitetet de to første semestre. På tredje semester kan de tage i praktik eller på udlandsophold. Det er her, de har mulighed for at få kontakt til erhvervslivet og skubbe deres uddannelse i den retning, de ser sig i på arbejdsmarkedet. På fjerde semester er de tilbage på universitetet for at skrive deres speciale, som også kan relatere sig til erhvervslivet.

”Vi kan godt lave en etårig uddannelse, hvor vi komprimerer indholdet og holder de studerende på skolebænken i et helt år. Men det giver et tidsproblem at få koblet anvendelsesdelen oveni. Vi kan godt lave kortere uddannelser, men det har en pris at gøre det,” siger Thomas Pallesen.

Ikke blottet for positive elementer

Når det er sagt, er der flere gode elementer i reformudspillet, der torsdag blev præsenteret i Uddannelses- og Forskningsministeriet, mener dekanen.

Han hilser det velkommen, at der ikke umiddelbart er tale om en spareøvelse, da knap en milliard kroner hvert år tilføres universiteterne som følge af reformen. Han er også positiv overfor, at reformen vil få endnu flere til at tage en erhvervskandidat, ligesom den vil gøre det nemmere for studerende på de korte kandidater at vende tilbage til universitetet senere i livet.

Alt sammen kræver dog, at erhvervslivet også er med på idéerne, påpeger Thomas Pallesen.

”Vi skal have et forpligtende samarbejde med erhvervslivet om, at de så også tager imod de studerende på erhvervskandidaterne og giver dem en reel mulighed for både at arbejde og studere.”

”Grundlæggende er det også en vældigt god idé, at man kan komme tilbage på universitetet og blive bedre på sit felt eller få et sporskifte i livet. Men der skal vi også have erhvervslivet til at spille med. De skal give deres medarbejdere nogle vilkår, så det også er attraktivt for dem at vende tilbage,” siger Thomas Pallesen.

Reformen vil oprette tusindvis af internationale studiepladser

Thomas Pallesen hæfter sig desuden ved, at regeringen vil oprette flere studiepladser for internationale studerende. Konkret vil regeringen oprette 2.500 nye erhvervskandidater, der udbydes på engelsk, og derudover oprette 2.500 engelsksprogede studiepladser.

Paradoksalt lukkede den daværende socialdemokratiske regering i 2022 knap 4.000 engelsksprogede uddannelser, der primært gik ud over erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. På AU blev professionsbacheloren Global Management and Manufacturing for eksempel lukket på Aarhus BSS.

”Jeg hilser velkomment, at man vil lave flere pladser til udenlandske studerende på de områder, hvor der er et behov. Vi ser ind i en mangel på arbejdskraft på en række områder, og jeg er helt enig med regeringen i, at vi skal tænke i arbejdsudbud,” siger Thomas Pallesen.

Omnibus har også forsøgt at få en kommentar til reformudspillet fra dekan på Arts, Johnny Laursen. Dekanen henviser til rektor Brian Bech Nielsens kommentarer.

Korrekturlæst af Charlotte Boel