Nej tak til kort kandidat: Regeringens kandidatreform får kølig modtagelse fra studerende og medarbejdere
Studenterrådet uddelte halve æbler og fastelavnsboller, umiddelbart efter at regeringen præsenterede sin reform af kandidatuddannelserne. Også Konservative Studenter kritiserer reformudspillet. Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for de akademiske medarbejdere, tvivler på, at det med regeringens udspil vil være muligt at uddanne attraktive kandidater.
”Vil du have et halvt æble? Hvad med en halv kandidatuddannelse?”
Kort efter at SVM-regeringen med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) havde præsenteret regeringens udspil til en omfattende reform af kandidatuddannelserne, gik Studenterrådets forperson Jeanette Kusk rundt i Nobelparken i Aarhus med et sølvfad fyldt med halve æbler og fastelavnsboller.
Og mens flere studerende denne torsdag eftermiddag godt kunne klemme en halv fastelavnsbolle ned, var de mere lunkne over for en kandidatuddannelse, som skæres ned til et år og tre måneder, som regeringen lægger op til skal gælde for op mod halvdelen af kandidatuddannelserne.
”Jeg når selv at blive færdig inden, for jeg har lige søgt ind på en kandidat. Men jeg er glad for, at jeg når at få en toårig kandidat – og jeg havde selv tænkt, at vi studerende burde demonstrere mod det her udspil,” lød det fra Susanne Kristensen, der læser litteraturhistorie.
Studenterrådet: Det er en kæmpe beslutning
Studenterrådet har længe kritiseret udspillet om at halvere kandidatuddannelser, som først blev foreslået af Reformkommissionen i april sidste år, hvorefter idéen blev grebet af den daværende S-regering og siden videreført af den nuværende SVM-regering.
”Udspillet er en forringelse af uddannelsesområdet og af de videregående uddannelser. Jeg frygter, at det netop er de elementer, som bringer os tættere på erhvervslivet i løbet af vores uddannelse, såsom praktik og erhvervsrettede specialer, som nu vil blive skåret fra,” siger Jeanette Kusk.
Hun anerkender, at regeringen ønsker at skabe mere fleksibilitet i uddannelserne og også lægger op til at tilføre flere timer og mere vejledning til uddannelserne.
”Men fleksibiliteten bør i stedet opnås gennem flere fagudbud, flere tilvalg, praktikophold og udveksling. Det er godt med flere timer, men det sker samtidig på bekostning af vores mulighed for fordybelse,” siger hun.
Jeanette Kusk er enig i den kritik af forslaget, som går på, at det er et kæmpe eksperiment med en hel ungdomsårgangs uddannelsesniveau.
”Det er en kæmpe beslutning, politikerne er i færd med at tage. Og uden at have en særlig kvalificeret idé om effekten. Og det sker på vegne af en ungdomsårgang, som i forvejen er ekstremt presset. Det vil gå stærk ud over trivslen hos studerende,” frygter hun.
Konservative Studenter: Topstyret udspil
Også hos den borgerlige studenterforening Konservative Studenter betragter nyvalgt formand Max Manøe Bjerregaard det som vildt, at regeringen tager en så drastisk beslutning, uden at det er testet, om tiltagene rent faktisk vil få den ønskede effekt.
”Det er problematisk, at man ikke gør det. Men det skal først effektueres i 2028, så jeg håber, at der nu er tid til at gå i dialog og prøve nogle ting af lokalt.”
Og dialog er netop noget af det, KS-formanden savner ved udspillet.
”Vi er overordnet kritiske over for det, der kom frem på pressemødet. Det virker meget topstyret, og vi havde gerne set en mere dialogbaseret tilgang. Det bør være op til de enkelte uddannelser at vurdere, om de kan blive mere erhvervsrettede, og hvordan det så skal ske.”
Max Manøe Bjerregaard har dog spottet et enkelt positivt element i reformudspillet:
”At regeringen lægger op til flere internationale uddannelser, lyder meget fornuftigt. Det er godt at forberede studerende til et internationalt arbejdsmarked, og det giver også et godt studieliv, at man møder studerende fra andre lande end Danmark.”
Frit Forum: Etårige kandidater vil presse de unge yderligere
Hos studenterorganisationen Frit Forum Århus anerkender man, at der er brug for ændringer på universitetsområdet. Frit Forum mener dog ikke, at forkortede kandidatuddannelser er løsningen på de udfordringer, uddannelsessystemet står overfor, forklarer formand Kenneth Koustrup.
”Vores bekymring bunder primært i, at kandidatuddannelsen er det sted, hvor man specialiserer sig og har tid til fordybelse, selvstændighed, praktik og udveksling,” siger Kenneth Koustrup, der også ser en udfordring i, at de unge bliver endnu mere pressede:
”Hvis man presser mere ind i en etårig kandidatuddannelse, vil det øge udfordringen med unge, der bukker under for presset. Det kan skabe en konkurrence om de lange kandidater, og det vil ikke hjælpe på trivslen,” siger Kenneth Koustrup.
Adjunkt: ”Arbejdsmarkedet efterspørger veluddannede kandidater”
I Nobelparken er Cathrin Helen Bengesser blandt dem, der har takket ja til et af Studenterrådets halve æbler. Regeringens reform takker hun dog umiddelbart nej til. Hun er adjunkt i medievidenskab og peger på, at det er afgørende med et arbejdsmarked, der er gearet til at aftage kandidater med kortere uddannelser.
”Som det er nu, efterspørger arbejdsmarkedet veluddannede kandidater, og vores samfund er i høj grad bygget op omkring den nuværende model.”
Fællestillidsrepræsentant: ”Ikke muligt at uddanne attraktiv arbejdskraft på et år”
Olav W. Bertelsen, der er lektor og fællestillidsrepræsentant for akademiske medarbejdere (VIP og AC-TAP) ved Aarhus Universitet, vender også tomlen nedad til regeringens kandidatreform. Og han anerkender ikke regeringens præmis om, at der er behov for at skabe bedre kobling mellem studie- og arbejdsliv og mere fleksibilitet i uddannelserne.
”Det er overordnet set ikke en god idé. Vi har i dag kandidatuddannelser, som er velfungerende, og som afsluttes med et speciale, der sætter de studerende i stand til at udvikle sig fagligt, så de er fleksible og attraktive for arbejdsmarkedet. Der er sket meget udvikling på alle uddannelser, som betyder, at der i alle uddannelser er elementer, som sikrer relevansen i forhold til arbejdsmarkedet,” siger han.
Hvad angår overgangen fra universitetsuddannelse til arbejdsmarked, så er den svær. Og sådan skal det være, påpeger Olav W. Bertelsen.
”En universitetsuddannelse er ikke operationaliseret på samme måde, som en diplomingeniøruddannelse eller en professionsbachelor vil være. Er du cand.scient. i fysik, skal du lige kigge dig omkring, før det går op for dig, at dit teoretiske fundament på fysik eksempelvis gør dig i stand til at arbejde med big data i finanssektoren. Og det har vi mulighed for at gøre de studerende opmærksom på i løbet af en toårig kandidat, men jeg mener ikke, vi har mulighed for at uddanne attraktiv arbejdskraft på et år,” siger Olav. W. Bertelsen.
At regeringen bedyrer, at den vil øge kvaliteten i de kortere uddannelser blandt andet ved flere undervisningstimer, mere vejledning og mindre hold, giver fællestillidsrepræsentanten ikke meget for.
”Flere undervisningstimer vil være direkte ødelæggende, fordi det så vil gå ud over de studerendes mulighed for at arbejde selvstændigt med stoffet. Det er netop det, de studerende selv foretager sig i løbet af den toårige uddannelse, som er vigtigt for kvaliteten af uddannelsen.”
Adspurgt om, hvorvidt det gør ham pessimistisk stemt, at den nuværende SVM-regering har flertal til at trumfe reformen igennem, svarer han:
”Jeg håber på reel dialog i den tid, der kommer nu. Jeg håber, regeringen rent faktisk lytter til, at vi på universiteterne først og fremmest er bekymret for kvaliteten af uddannelserne.”
Korrekturlæst af Charlotte Boel