Flere danske universiteter er presset økonomisk i disse år; både af politiske tiltag, ændret studenteradfærd og udefrakommende faktorer som stigende energipriser og mindre afkast på de finansielle markeder. Aarhus Universitet er ingen undtagelse, og på fakultetet Natural Sciences har man allerede meldt ud, at der skal findes 37 millioner kroner om året, og at det kan ende med massefyring.

Natural Sciences skal spare 37 millioner kroner – kan ende med massefyring

Men også Aarhus BSS skal finde et tocifret millionbeløb i budgettet. Fakultet skal spare 40 millioner kroner, fortæller dekan Thomas Pallesen.

”Hvis alt lægges sammen frem mod 2026, er det cirka 40 millioner kroner, vi skal finde,” siger Thomas Pallesen.

Det er Institut for Økonomi og Institut for Forretningsudvikling og Teknologi i Herning, der har de største økonomiske udfordringer på fakultetet. De to institutter skal foretage det, der beskrives som en budgettilpasningsrunde.

”Det handler i første omgang om at finde besparelser uden at skulle afskedige. Fordi det bestræber vi os jo selvfølgelig meget på at undgå,” siger Thomas Pallesen.

Han tror dog ikke, fakultetet kan undgå at skulle fyre medarbejdere.

”Min forventning er, at vi ikke helt kan undgå det. Men min forventning er også, at det bliver i et ret begrænset omfang. Forhåbentlig og sandsynligvis færre end 10,” siger han.

Underskud på 19 millioner kroner sidste år

Processen for de to ramte institutter er, at medarbejderne får mulighed for at melde sig, hvis de for eksempel er interesseret i en frivillig fratrædelsesordning eller seniorordning. Overblikket over, hvor mange der har ansøgt om det, og hvor meget det kan hjælpe på budgettet, har Thomas Pallesen endnu ikke.

”Det er først, når vi har det overblik, at vi ved, om vi stadig har brug for uansøgte afskedigelser,” siger han.

Aarhus BSS kom ud af 2022 med et underskud på 19 millioner kroner og budgetterer med et underskud på 9 millioner kroner for 2023. Fakultetet sigter mod at bringe budgettet i balance i 2024.

Den samlede besparelse på Aarhus BSS på 40 millioner kroner årligt skal ifølge dekanen findes ved at udvise almindelig sparsommelighed og spare på driften.

”Vi har budgetteret med mindre drift, end vi havde før corona. Så undlader vi også at genbesætte vakante stillinger, der hvor vi mener, det er forsvarligt. Og så forsøger vi at skabe os flere indtægter ved at få flere eksterne bevillinger,” siger Thomas Pallesen.

Selv om det kun er to ud af seks institutter på Aarhus BSS, der rammes så hårdt, at det kan ende med fyringer, er der ifølge dekanen ikke tale om en usolidarisk sparerunde.

”Det er ikke, fordi vi ikke er solidariske på fakultetet. Det er vi. Og de andre institutter, som ikke er igennem den her runde, skal også spare. Men vi har et princip om, at tingene skal balancere på fakultetsniveau – og på institutniveau. Så hvis vi kan se, der er en strukturel ubalance, er vi nødt til at lave en tilpasning, som vi gør her. Det er spillereglerne,” siger han.

Uddannelsesindtægter er faldet væk

Den økonomiske situation på fakultetet skyldes en række faktorer, herunder den højere inflation, men Thomas Pallesen fremhæver især det svigtende optag af studerende. Fakultetets uddannelsesindtægter er faldet med 43 millioner kroner fra 2021 til 2023. Her er hovedårsagen, at Aarhus BSS er gået fra 9.906 optjente STÅ til 9.017 i 2023. STÅ-indtægterne er det beløb, universitetet modtager, hver gang en studerende består en eksamen.

”Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi er kommet i den her situation. Noget af baggrunden for det her er, at uddannelsesindtægter er faldet væk: studerende, der ikke er startet på studiet. Det er baggrunden for, at vi står her nu, og det er jo en skam, for vi har mange kvalificerede ansøgere, så det, at vi ikke kan fylde pladserne, er en ærgerlig ting.”

”Men når det er sagt, har vi kigget på, om vi kan gøre noget i forhold til standbypladser og overbooking, så vi ikke kommer i den situation igen. Når vi har gennemført de her tilpasninger, har vi et godt, sundt og velfungerende fakultet – også fordi vi forventer, at de her uddannelsesindtægter retter sig igen,” siger Thomas Pallesen.

Den store joker, som man ikke kan planlægge efter, er ifølge dekanen, om det midlertidige taxameterløft, der i over ti år hvert år er blevet forlænget – og også er blevet det midlertidigt i år, mens man venter på Finansloven – pludselig forsvinder. Det ville koste fakultetet 45 millioner kroner. Han nævner også den varslede kandidatreform, der også kan få økonomiske konsekvenser, som endnu er ukendte.  

Også Arts skal finde millioner – Health og Tech går fri

Endnu et fakultet, der skal spare, er Arts, som skal finde 48 millioner kroner i lønbudgettet senest fra 2026. Det fremgår af et referat fra et møde 9. marts i fakultetets samarbejdsudvalg.

Besparelserne skal ske på Institut for Kommunikation og Kultur (IKK) og Institut for Kultur og Samfund (IKS). IKS skal tilpasse sig hurtigere end IKK, hvilket skyldes deres forskellige uddannelser. IKS har flere kandidatuddannelser, mens IKK har en større tyngde på bacheloruddannelserne og dermed har de nuværende studerende i længere tid.

Arts-dekan Johnny Laursen ønsker at vente med at kommentere besparelserne til efter AU’s bestyrelsesmøde 14. april, hvor økonomien er på dagsordenen.

De to resterende fakulteter, Health og Tech, går fri af besparelserne. Tech har dog senest i 2021 været igennem en større sparerunde, der resulterede i, at i alt 80 stillinger blev skåret væk.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.