Arts bliver også ramt af sparekrav: Skal finde tocifret millionbeløb i lønbudgettet
Arts skal finde 60 millioner kroner inden 2026. 48 ud af de 60 millioner skal findes på lønbudgettet. Fakultetet kigger blandt andet på frivillige fratrædelser, og dekan Johnny Laursen forklarer, at besparelserne kan gå ud over små uddannelser, der kan blive lagt sammen eller lukket.
Det er ikke blot Aarhus BSS og Natural Sciences, der skal finde tocifrede millionbeløb i budgettet. Også Arts er økonomisk presset. Fakultetet skal samlet set finde 60 millioner kroner i sit budget fra 2026. De 48 af dem skal findes i lønbudgettet.
Besparelserne på Arts skyldes især et fald i uddannelsesindtægter, som bunder i udflytningsplanens konsekvenser, et fald i optaget af studerende og lavere STÅ-effektivitet hos de allerede optagne studerende, forklarer Arts-dekan Johnny Laursen. På kun to år har fakultetet mistet 46 millioner kroner på uddannelsesindtægter og strategiske midler, fremgår det af et referat fra et møde i FAMU og FSU.
De kommende besparelser kommer til at ske på Institut for Kommunikation og Kultur (IKK) og Institut for Kultur og Samfund (IKS). IKS skal tilpasse sig hurtigere end IKK, hvilket skyldes deres forskellige uddannelser. IKS har flere kandidatuddannelser, mens IKK har en større tyngde på bacheloruddannelserne og dermed har de nuværende studerende i længere tid. Institutterne skal spare det, der svarer til deres andel i Arts’ indtægtstab. IKK har for eksempel meddelt, at instituttet skal finde reduktioner for 9-10 millioner kroner.
Uddannelser kan lægges sammen eller lukkes
Det tredje institut på Arts, DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), tog allerede sidste år fat på besparelserne, da instituttet afskedigede 8 medarbejdere, mens 11 tog imod en frivillig fratrædelse. Instituttet oplyste sidste år, at det i alt skulle spare 15 millioner kroner, og var ifølge Johnny Laursen det første institut til at skulle spare, fordi det har en så stor portefølje at kandidatuddannelser. DPU forventes med tilpasningerne at være i det, der beskrives som en ”normal økonomisk situation”, som betyder, at de ikke skal spare yderligere.
Arts-dekan Johnny Laursen forklarer, at fakultetet kigger på ”hele instrumentkassen”.
”Vi arbejder blandt andet med frivillige fratrædelser, ser på, om uddannelser kan lægges sammen, og om uddannelser må lukkes,” siger Johnny Laursen.
”Vi ser blandt andet på de uddannelser, der har et meget, meget lille optag,” siger han.
Når der bliver færre medarbejdere til de samme aktiviteter, må fakultetet således samtidig se på uddannelsesaktiviteten.
”Når man efterhånden reducerer lønudgifterne, er vi samtidig nødt til at reducere vores uddannelsesaktivitet. Ellers kommer de tilbageværende medarbejdere til at undervise mere. Så når økonomien er i balance, har vi også en opgave med at sikre, at vores ressourceforbrug til uddannelserne svarer til den medarbejderstab, vi har,” siger Johnny Laursen.
Står ikke med et blankt papir
Opgaven for Arts er at bringe sit budget i balance i henhold til budgetplanen for 2023-2026. Der er altså ikke tale om, at fakultetet blot skal spare de mange millioner frem til 2026, men at fakultetet skal have fundet besparelserne permanent fra 2026.
Dekan Johnny Laursen forklarer, at Arts allerede har nået en del.
”Vi står ikke med et blankt papir, hvor der står 48 millioner på. Vi har allerede ædt os ganske markant ind i opgaven,” siger Johnny Laursen.
”Nu kommer ØR1 (økonomisk rapport for første kvartal, red.) snart, og der regner jeg med, vi overholder vores budgetter. Så er der de ting, der ligger ude i 2026. Det kan strække sig over det næste halve års tid, før de sidste ting er på plads. Men fakultetet kommer også til at træffe en række beslutninger inden for de næste par måneder,” siger dekanen.
Dekan: Meget stor opgave at finde besparelser
Med politiske beslutninger i horisonten, som den mulige reform af kandidatuddannelserne, regeringen netop nu sidder og forhandler med Folketingets partier om, er det svært for Johnny Laursen at sige, hvilke konsekvenser besparelserne kommer til at have for Arts.
”Det er meget svært, for der hænger politiske beslutninger lige rundt om hjørnet, som er svære at forholde sig til. Det er en meget stor opgave at finde de her besparelser, og vores medarbejderorganisation har gjort et meget stort arbejde med at forholde sig til det. Og vi er langt inde i opgaven.”
Men du kan ikke sige, hvem besparelserne reelt rammer?
”Nej, det kan jeg ikke. Det arbejde foregår stadig på institutterne,” siger Johnny Laursen.
Forskning holdes fri
Som det fremgår af referatet fra et FSU-møde 9. marts, er det et bevidst valg fra Arts-ledelsen, at det er uddannelsessiden og ikke forskningssiden, der skal spare. Man ønsker ikke ”at forringe forudsætningerne for den fremgang på forskningsaktiviteter, der har fundet sted de seneste år”, står der blandt andet. Johnny Laursen uddyber:
”Vi har meget stærke forskningsmiljøer og har halvdelen af landets ph.d.-studerende inden for humaniora. Forskningen er en vigtig del af vores faglige kerneindsats og af vores økonomi. Derfor er det afgørende, at vi ikke bare forøger undervisningsbelastningen for medarbejderne, men at vi friholder tid til den kerneopgave, der er forskning,” siger han.
Mens Nat, Arts og BSS alle er blevet ramt af sparekrav, er det ikke tilfældet for Health og Tech, der er gået fri. Tech har dog senest i 2021 været igennem en større sparerunde, der resulterede i, at i alt 80 stillinger blev skåret væk.
Korrekturlæst af Charlotte Boel.